Forfatterstafetten maj 2018

På Lolland-Falster bor der mange forfattere. De skriver digte, noveller, romaner, essays, skuespil etc. – produktionen er stor. Bedste eksempel på det er udgivelsen StORDstrømmen Antologi der præsenterer 39 forfattere og 11 illustratorer fra det gamle Storstrøms Amt. Erhverv og Kultur giver hver måned spalteplads til en lokal forfatter under overskriften Forfatter-stafetten.

Her udvælger en forfatter en af sine tekster til publicering i magasinet og giver efterfølgende efter eget valg stafetten videre til en forfatterkollega – og så fremdeles. I sidste måned bragte vi en tekst af Dorte Roholte, som nu har givet stafetten videre til Carolyn Alexandra Ibsen. Nederst på siden kan du se hvem Carolyn Alexandra Ibsen giver stafetten videre til.

Miraklet Af Carolyn Alexandra Ipsen
Det begyndte lige pludselig, faldt ud af det blå i en bølge af musik sammen med uvisheden, en følelse af at der var ved at ske noget afgørende, som ville forandre dit liv for altid. Det opstod i en drøm, som at blive vækket af en evig søvn. Drømmene, de vise, der viste vej og fortalte dig, hvor du havde været, og hvor du var på vej hen uden at berøve dig friheden til selv at vælge, hvordan.

Du lyttede altid til nattens drømme, for de var fulde af en forunderlig klogskab, der var umulig at vende ryggen til. Men du vidste ikke, hvor afgørende en rolle de ville spille i dit kommende liv, ad hvilke veje, de ville føre dig, gennem mørke gange og ud i de yderste afkroge af din sjæl. Fortidens døre ville åbne sig og føre dig steder, du for længst havde lagt bag dig til en tid, du helst ville glemme, men med følelser så genkendelige og dugfriske, som mærkede du dem for første gang.

Den fysiske gengivelse af alt dette kunne mærkes som et vedvarende indefrakommende pres, som bankede mod din hud. Det skabte en ubehag og uro, du ikke tidligere havde oplevet. Det var en proces, der var sat i gang af kroppens insisteren på forløsning. Følelser og erindringer kunne lokkes frem gennem samtale og blid massage. Et tryk her, et tryk der, og du blev bragt mange år tilbage i dit liv til den tidligste barndoms verden, der nu for første gang kunne sættes på ord. Du levede i stærk angst og ubehag.

Den kommende tid ville blive hård. Det vidste, du godt. Samtidig vidste du, at det meget vel kunne blive den sværeste tid i dit liv overhovedet. Udadtil ville ingen mennesker bemærke noget. Det ville være din hemmelighed, men du kunne overleve på, at det nok ikke ville være evigt.

Det var følelsen af uundgåelighed, der var værst. At skulle trækkes gennem en smerte med en ukendt tidshorisont, som hverken kunne afgrænses eller kontrolleres, bagatelliseres eller undertrykkes. Distraheres kunne den en smule af hverdagens aktiviteter, men gennemleves måtte den, mens du søgte ro i en uro iblandet en urkraft, der overtog både sjæl og legeme. Du måtte tro på, at den vej, du fulgte, ville føre dig ud…helt ud af smertehelvedet.
For hvordan kunne det være sandt? De billeder og episoder, du modtog om natten i en lind strøm forekom først at være det pure opspind, fantasifostre, uden form og med tvivlsomt indhold, mens de langsomt forvandlede sig til formbare og stærke erindringer, som smertede og rev store huller i et ellers velordnet liv.

En nat drømte du, at du modtog en kuffert, en kuffert fyldt med gamle oplevelser, som du havde slæbt med dig, men aldrig åbnet. Den havde været gemt langt væk. Mens du uvidende allerede havde arbejdet dig igennem indholdet af den første kuffert, drømte du, at denne kuffert var nummer to, og at den var fyldt med et endnu grummere indhold. Hvordan kunne der være mere, og hvad lå der gemt i den? Dine drømme, dine rejseledsagere tilbage til en tid, du havde lovet dig selv aldrig at glemme, men selvfølgelig var blevet fortrængt af hensyn til din videre fremfærd i livet, vendte nu tilbage på en måde og i en form, du aldrig havde kunnet forestille dig.

Du måtte derfor trække dig fra noget af verden med en overfølsom, rastløs tristhed og en kronisk frygt for, hvilke budskaber de kommende nætter ville bringe. Du lignede ikke dig selv, men du havde været her før, i uhyggens favn, i hjælpeløshedens havn, i frygtens arme, i mørkets lys i en meget fjern fortid.

Du søgte renselse, satte ord til følelser og følelser til ord i lindrende versefødder, der vandrede frem og tilbage i mørkere områder af din sjæl. De satte spor og fik en tydeligere og tydeligere form, der smertede, men samtidig føltes som kærtegn i kroppen, et beroligende middel, som en kærlig forælders beskyttende arme, der svøbte sig omkring dig. Bølger af musik, bølger af liv, af glæde, af kærlighed. En fugl, der flyer, et hav, der bruser, en sky svæver, en sol varmer, en måne lyser, en stjerne på himlen.

Længe efter var det så endelig forbi. Du mærkede lettelse og taknemmelighed iblandet en form for chok over det, du havde gennemlevet. Det fysiske pres indefra stilnede gradvist af for til sidst at forsvinde. Uroen forlod dig, og angsten aftog.

En nat drømte du, at en hvid falk med en sort plet på vingen fløj ned fra en blå himmel og satte sig på din hånd. Hvor er det forunderligt, omgivet af dejlige billeder og et mirakel, nåede du at tænke, inden den lettede og fløj videre op, op til den blå himmel og ud af dit synsfelt, men stadigvæk for dit indre blik.

Budbringeren.

Du takkede den og tænkte, at nu kan jeg give slip. Nu kan jeg leve videre. Nu behøver jeg ikke længere at have ondt i sjæl og krop. Nu må jeg gerne sige farvel til smerten, sorgen, min evige ledsager. For nu havde du indfriet dit løfte til dig selv, den, du gav dig selv i livets begyndelse, dengang du undrede dig over, hvad det var, du så og mærkede omkring dig. Smerten, tristheden, kulden, tomheden, savnet, gråden og forladtheden, der dengang endnu ikke havde antaget en form, men bestod af farver, lyde og mærker på krop og sjæl. Du havde fundet de svar, du så længe havde søgt efter. Nu var det tid til at give slip, for nu måtte du leve og leve vel.
Nu var du endelig fri.

CV
Jeg er komponist og tekstforfatter og har skrevet og komponeret sange i en årrække. Det begyndte som drømme, hvor jeg hørte tekster og melodier. Jeg optog dem ofte midt om natten på min smart phone, hvorefter jeg satte mig ned efterfølgende dag og færdiggjorde sangene. Det er efterhånden blevet til mange sange og en cd og ep udgivelse, hvor jeg selv synger. Jeg skriver endvidere sangtekster til Krishna Black Eagle, en kunstner, der er tilknyttet Warner og Sony Music I Arǵentina. Alle mine tekster er skrevet på engelsk, som er mit modersmål, idet jeg er født og har tilbragt min barndom i USA.

“Miraklet” er min debut som novelleforfatter.

Til hverdag arbejder jeg som psykolog med selvstændigt praksis på Lolland.

Carolyn Alexandra Ibsen giver forfatterstafetten videre til Helle Bertram.