Ærlige og livsbekræftende fortællinger om livet synges af Rikke Bruhn i Dagligstuen i Maglebrænde

Pressemeddelelse

Det bliver ærligt og følsomt, når den jyske sangerinde Rikke Bruhn indtager Dagligstuen i Maglebrænde Gl. Skole på Nordfalster fredag d. 26. april 2019.

Gennem sine sange åbner Rikke Bruhn op for personlige erindringer om livet på godt og på ondt. Rikke Bruhns kærlighed til musikken skaber et nærvær og en inderlighed, når hun blander elementer af pop, country og jazz. Med sig tager Rikke Bruhn den ligeledes jyske guitarist Marianne Christensen.

Læs også: Særomvisning på Lys over Lolland til Lovestormere

”Rikke Bruhn er et naturtalent uden lige. Da jeg hørte Rikke synge første gang, så jeg ingen andre muligheder end at lave en plade med hende. Rikke Bruhn har en helt naturlig trang til at synge og spille, og hun er meget intuitiv i sin måde at synge på”, fortæller Peter Abrahamsen. ”Jeg er meget begejstret for hendes stemme, og hun synger indfølende og helt uden besvær. Rikke er et menneske med et stort hjerte”.

Peter Abrahamsen kontaktede i 2007 Rikke Bruhn, da han havde hørt et kassettebånd med hende. Kontakten mellem Peter Abrahamsen og Rikke Bruhn førte til, at Rikke Bruhn udgav sit første album ”Dreams of Yesterday” blandt andet med klassikerne Crazy Moon, Save The Last Dance og Seven Spanish Angels. Albummet blev senere nomineret ved Danish Music Awards i 2008. I 2014 udgav Rikke Bruhn albummet ”Tin Box” med en række livsbekræftende numre, der tog udgangspunkt i en periode med personlig krise.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

TCI 2013 Kolding

I en ærlig tone akkompagnerer Marianne koncerten på sin westernguitar og leverer ligeledes personlige musikalske beretninger om kærligheden, savnet og troen på livet. Vi bliver inviteret på en rejse ind til det rene hjerte – i glædens lethed og i sårbarhedens dybde. Rikke og Marianne præsenterer publikum for egne tekster, samt nyfortolkninger af andres sange, som de begge holder meget af. Det er anden gang, Rikke gæster den gamle skole, første gang var i 2008, for mere end ti år siden, men det er første gang, Marianne Christensen er med.

Der kan stadig fås billetter, men kun mod forudbestilling på www.dagligstuekoncerter.dk  idet der ikke sælges billetter ved døren.

Bemærk, at koncerten finder sted en fredag, og ikke på en torsdag som normalt.

Koncerten finder sted i Maglebrænde Gamle Skole, Fjendstrupvej 2, Maglebrænde, 4850 Stubbekøbing

Yderligere oplysninger: Peter Abrahamsen, tlf. 2143 0778

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen

VIDEO REKLAME

 







Del denne historie: vælg platform