Amerikansk kontor løsning med dansk islæt

Fantastiske amerikanske ideer, krydret med danske normer og krav til høj kvalitet og faciliteter

Kenneth Grunow fra Grunow Development har for nylig været på inspirationstur i New York City. Her besøgte han bl.a. et amerikanske kontormiljøer der går under navnet WeWork. ”Det var utrolig spændende at se ”the american way to do it”, fortæller Kenneth Grunow og fortsætter: ”Forestil dig ét kæmpe stort lokale i en enorm bygning, hvor der kun er sollys fra siderne. Indretningen er flot, kreativ og spændende, men fordi der kun er naturligt lys ude i siderne, har man valgt at bygge kontorene inde i midten af bygningen op med glasvægge. Væggene er monteret således, at de kan flyttes hvis behovet for et større eller mindre kontor ændrer sig.

Læs også: Sydhavsøerne får besøg af over 300 ladies fra hele landet i Store Bededags ferien

Det er smart nok mener Kenneth, men den store udfordring i disse store lokaler er støj niveauet. De kæmpe ventilationsrør der hænger frit fra loftet larmer rigtig meget. Der er en hamren og en banken, samt et generelt højt støj niveau, fordi der også færdes mange personer i disse kontorer. ”Det var ikke et sted jeg kunne holde ud at sidde 8-10 timer hver dag”, siger Kenneth. Ideen med kontorhoteller er jo kendt i forvejen, både i SOHO, Kødbyen i København, men også lokalt i hhv. Nykøbing F. og Nakskov, hvor Business Lolland-Falster jo har de to kontorfællesskaber.

Bare 3 uger efter sin hjemkomst fra USA havde Kenneth Grunow en lille reception i sit ny istandsatte kontorhotel i Maribo på Kidnakken 7. ”Jeg syntes der manglede et sted lige midt på Lolland med de samme muligheder. Derfor har jeg indrettet en hel bygning på knapt 400 m2 til kontorhotel. Her er lyst og dejligt i alle rum. Og her er dejligt roligt!” siger en smilende Kenneth Grunow. Enkeltmands kontorer, kontorer med plads til 6 ansatte, flyverpladser for folk på farten, der har brug for internet, kopi maskine, eller bare at kunne holde et forretningsmøde ”ude”. Mødelokaler samt køkken/kantine og toiletter, gode parkeringspladser, tæt på motorvejen samt adgang til grønt areal. Her er alle de forhold man kan have brug for at kunne drive sin forretning, om man sidder her fast hver dag, eller kun er her ind i mellem.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Fordelen ved et fælles kontormiljø frem for at sidde ”alene” hjemme er, at her har man muligheden til at sparre med andre erhvervsfolk og hjælpe hinanden samt at få skabt nye netværker. Beliggenheden centralt på LF kan også tiltrække virksomheder udefra, som måske har interesse i både Storstrømsbroen og Femern tunnelen.

På spørgsmålet om hvordan Kenneth ser på fremtiden for erhvervslivet svarer han lynhurtigt: ”Det går godt og jeg er sikker på at det vil det fortsætte med de næste mange år. Jeg tror ikke opsvinget slutter med de 2 store byggeprojekter. Vi kan selv være med til at fastholde den positive udvikling som den stigende trafik vil bringe. Vi skal bare udnytte den kæmpe mulighed vi får her”.


Direktør for Business Lolland-Falster Mikkel Wesselhoff havde også lagt vejen fordi de ny istandsatte lokaler og nævnte i sit oplæg, at her var der de perfekte rammer for at etablere sig. Et sted hvor man kan fokusere på sin nystartede virksomhed eller eksisterende virksomheder udefra, kan få et satellit kontor lige her hvor det hele sker i fremtiden.


Tine Vinther Clausen gav det nye kontorhotel og Kenneth Grunow nogle flotte ord med på vejen, da hun indviede de nye kontorlokaler på Kidnakken 7 i Maribo.

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen





Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area
  Abonnér på mit nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du fremover besked i din indbakke, når der er nye, positive historier fra Lolland og Falster
PS: Din email er helt sikker hos os - vi deler den ikke med nogen!
×