Arkitektur og kunst som regional fornyer

Tekst: Bjarne Winther, foto:
Tekst: Bjarne Winther, foto:

Øen Naoshima og de øvrige øer i det japanske øhav, Seto Inland Sea, var for årtier siden et velfungerende område. Raffinering af guld, sølv og kobber var i efterkrigsårene øernes vigtigste erhverv.Men en dag begyndte industrien at forsvinde – og det samme gjorde store dele af lokalbefolkningen, og øerne fik status som forpint udkantsområde. Altså – det, som vi kun kender alt for godt. Men trods hårde tider holdt den tilbageblevne befolkning den japanske livsstil og tradition i hævd. Det skulle senere vise sig at blive deres overlevelse.

En af Japans rigeste mænd, milliardæren Soichiro Fukutake, blev i slutningen af 80érne opmærksom på øboernes fastholdelse af kultur, historie, livsstil og tradition. På det tidpunkt var han optaget af den japanske storbykulturs fremmedgørelse og manglende respekt for historie og miljø i landets yderområder. Han så i Seto Inland Sea-øerne en mulighed for at kombinere sin interesse for arkitektur og moderne kunst med et storslået projekt, hvor der skulle skabes liv på øerne i respekt for de lokale beboere og traditioner.

Tidligere på året besøgte kulturminister Mette Bock det japanske øhav, skriver Berlingske (09.04.17) – og avisen var, som den skriver ”med på slæb”. Ministerens formål med rejsen var at hente inspiration til hjemlige forhold. I sin artikel citerer journalisten et manifest af milliardæren Soichiro Fukutake fra 2010.”I stedet for bare at rive ned og bygge nyt, tror jeg på, at vi må skifte til en civilisation, der opnår bæredygtig vækst ved at bruge det eksisterende til at skabe det kommende”. Han betegner sin filosofi som ”Public Interest Capitalism” – og med det mener han, at penge i sig selv ikke kan være meningen med økonomisk aktivitet: ”Økonomien bør være kulturens tjener”. Sympatisk tanke – og værd at skrive sig bag øret.

Læs også: Computerprogram skaber og styrer lydinstallation ved Dodekalitten

Og den japanske milliardær lod det ikke blive ved snakken – han gjorde noget ved det, han havde et projekt. Kunst og arkitektur som regionalt udviklingsprojekt – kunst som regional fornyer. Fra 90érne begyndte han at sprede arkitektur og kunst på øerne – landart og museer overalt, moderne international kunst, bæredygtig arkitektur og kunstprojekter. Benesse House Museum, et kunsthotel, hvor gæsterne bor i smukke omgivelser og er omgivet af værker af verdensberømte kunstnere, Chichu Art Museum, hvor museet i sig selv er et kunstværk, Art House Projekt – et projekt bestående af syv forladte, traditionelle huse, som man har omdannet til hver sit kunstprojekt.

Et medborgerhus, tegnet af arkitekten Hiroshi Sambuichi (for tiden aktuel med udstilling i Cisternerne på Frederiksberg) og kåret til årets offentlige bygning 2017 i magasinet Wallpaper. Desuden et kunstmuseum på Inujima – hvor et nedlagt kobberværk er omdannet til et moderne museum ud fra bæredygtige principper – og man kunne fortsætte, listen over eksempler på kunst og arkitektur som regional fornyer er alenlang. Og hvad er der så kommet ud af kunst og arkitektur som regionalt udviklingsprojekt? Jo – der er såmænd kommet det ud af det, at det samlede antal besøgende på Naoshima er oppe på en halv million om året.

Lolland-Falster har allerede god erfaring med kunst i det åbne rum – landart dukker op i landskaberne, hvor man mindst forventer det, og Dodekalitten har længe før værket er færdiggjort bevist, at kunst, når den er spektakulær nok, tiltrækker tusinde af besøgende fra nær og fjern. Kan den japanske tankegang overføres til Danmark – Lolland-Falster?

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Kulturminister Mette Bock udtaler til Berlingske: ” Det med at gamle industriarbejdspladser forsvinder, og man så prøver at skabe noget nyt inden for kulturen til at erstatte dem, det er spændende. Der har vi jo i Danmark nogle stærke fonde, der ind imellem er nytænkende. Og der er meget inspiration i, at der ikke bare bliver tænkt i æstetik eller kunstoplevelse, men også i regional udvikling”.

Hvad med Lolland-Falster? Med afsæt i sukkerroekulturen, stedets livstil, historie, kultur, traditioner, forladte fabriksbygninger, huse og stedbundne værdier, kunne der skabes kunst og arkitektur i verdensklasse på Sydhavsøerne. Hvad nu om man slap arkitekt Bjarke Ingels og kunstneren Olafur Eliasson løs med en stor pose fondspenge?

For de som har interesse i arkitektur og kunst som regional fornyer, så afholder Kulturstyrelsen to symposier om ”Arkitektur, Kunst og regional udvikling” – Det sker 6. og 7. juni i henholdsvis Købenavn og Aarhus. Ud over de japanske gæster, heriblandt den japanske milliardær Soichiro Fukutake og arkitekten Hiroshi Sambuichi, deltager fra Danmark arkitekt Bjarke Ingels og kunstneren Olafur Eliasson.

Symposiet følges op af et tilsvarende arrangement på Naoshima i oktober.

Tænk over det.

Redaktionen.

Læs også: Kvinde kend din krop

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area