At starte noget nyt er næsten altid forbundet med nye udfordringer

Så er det aller første ugebrev fra Erhverv og Kultur sendt afsted…

Det er jo lidt som at starte forfra. Tankerne har været mange – Hvordan tager I læsere i mod det? Hvad siger annoncørerne? Ja, der har været mange spørgsmål i den sidste måned, over det at gå fra et fysisk magasin til at være ren online. Jeg er faktisk spændt og lidt nervøs over hvordan det bliver modtaget derude.

Læs også: Ensemblet spiller følgende koncerter…

Men det har været dejlig positivt at mærke, at de faste annoncører stadig gerne vil bakke op om Erhverv og Kultur og dets formål. Nemlig, at fokusere på, samt formidle de positive historier fra vores skønne Sydhavsøer. Hvor vi fortæller om de lokale ildsjæle, virksomhedsejere, kunstnere, kultur- og sportsfolk mm., som gør det fantastisk godt, og give dem og vores område den opmærksomhed og kredit som de/vi fortjener.

Så nu håber jeg også at du – Kære læser – tager godt imod det nye setup.  Jeg håber samtidig, at I vil hjælpe med at få spredt budskabet til andre, både private og virksomheder, lokale borgere samt folk uden for vores landsdel. Fordi det jo er det, det digitale kan, nemlig at nå hurtigere og længere ud.

Nye ting tager nogle gange lidt længere tid end ønsket
Jeg er i alle tilfælde et par dage forsinket, i forhold til min første plan, men der var engang en der sagde: ”Bedre sent end aldrig”, og det har jeg måtte acceptere i produktionen og udviklingen af det første ugebrev. Til gengæld føler jeg, at tiden har været brugt godt og jeg vil sige et kæmpe Tak, til de kompetente erhvervsfolk der har afsat tid til at sparre med og rådgive mig!

Jeg er personligt rigtig glad for resultatet og glæder mig til at høre jer derude, om hvad I synes. Jeg håber, at I vil se det som en proces der lige skal køres rigtigt i gang. Når de 4 første ugebreve er sendt afsted, så svarer det samlet set til éen udgave af månedsmagasinet. Så onsdag 27. marts kan jeg reelt set se tilbage på resultatet og få et overblik over hvordan det egentlig er gået, fordi det vil svare til en hel udgave af det fysiske magasin.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Så jeg håber I holder ved de næste par måneder og I må meget gerne sende feedback til mig på tim@erhvervogkultur.net hvis der er ønsker, ideer, kritik eller andet. Der er planlagt nye tiltag som venter forude, men nu tager vi lige et skridt af gangen, og får søsat ”det nye setup”, så godt og sikkert som muligt (Glad smiley).

God læsning

Redaktør
Tim R. Larsen
Erhverv og Kultur
Tlf. 2117 4277
tim@erhvervogkultur.net

PS: Fremover er den normale deadline FREDAG og ugebrevet udkommer TIRSDAG.
Dog kan der forekomme lidt uregelmæssigheder her i opstarten i marts.

PPS: Send gerne dette link til en du synes, der kunne have glæde af og lyst til, at læse om de positive historier fra Sydhavsøerne. HUSK at det er ganske GRATIS.
https://erhvervogkultur.net/nyhedsbrev/

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen

 





Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area
  Abonnér på mit nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du fremover besked i din indbakke, når der er nye, positive historier fra Lolland og Falster
PS: Din email er helt sikker hos os - vi deler den ikke med nogen!
×