Bioøkonomi konferencen blev en kæmpe succes

Saxkjøbing Sukkerfabrik lagde 11. oktober nostalgiske rammer til en konference med moderne faciliteter, spændende indlæg samt masser ideer og gå på mod fra deltagerne. Her var endog en verdenspremiere i form af lokalt produceret Quinoa is.

Den korte historie…
Guldborgsund kommune har investeret ca. 10 millioner kroner i etableringen af Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund. Målet er helt klart: At skabe arbejdspladser og sætte dagsordenen for den bioøkonomiske udvikling i hele Danmark. En professor fra Aalborg Universitet har udtalt: ”Lolland-Falster har et potentiale i milliardklassen”.

Men alt dette kommer ikke af sig selv og siden maj 2016 hvor den første Bioøkonomiske konference blev holdt på CELF i Nyk. F., har der været arbejdet meget konkret med alt det materiale der dengang blev indsamlet til kommunen. Det forarbejde har været grundlaget til denne anden konference.

Meget handler om at få ideer til at udvikle sig i endelige produkter, bl.a. ved at skabe samarbejde mellem virksomheder, producenter, forskere og i sidste ende investorer. Nogle samarbejder, har været i gang længe, og du kan bl.a. læse om Partnerskabsaftalen, som blev underskrevet på den netop vel overståede Bioøkonomiske konference, andetsteds i nærværende magasin. På selve konferencen var flere spor deltagerne kunne vælge imellem, hvor der var foredrag og oplæg i specifikke branche områder.

Erhverv og Kultur talte med mange af deltagere og alle havde en skøn optimisme og ønske om, at dette bio-eventyr kan blive rigtig stort for vores landsdel. En del af Erhverv og Kulturs læsere er virksomheder i Region Sjælland, der arbejder inden for bioøkonomi-relaterede områder – det kan f.eks. være fødevarebranchen. Derfor vil vi gerne skabe kontakt mellem jeres virksomheder – dvs. jer der har ideen – og dem som kan hjælpe med at skyde den i gang. Det kan projektet CPH-Food, der tilbyder et skræddersyet samarbejde mellem forskere, forrretningsudviklere og virksomheder inden for fødevarevirksomheder. Så her er der en gylden mulighed for udvikling af innovative løsninger for virksomheder i fødevareindustrien.

Læs også: Nyt samarbejde hjælper studerende til bedre selvværd og karakterer

Har du en ambitiøs fødevarevirksomhed i Region Sjælland?
Så er CPH-Food klar til at hjælpe! Har din virksomhed behov for innovation og for at øge sin del i det voksende fødevaremarked? Så kan CPH-Food hjælpe dig til at udvikle innovative løsninger, produkter eller koncepter. Som en del af CPH-Food kommer din virksomhed til at indgå i et skræddersyet samarbejde med forskere og forretningsudviklere fra Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, CAPNOVA, Agro Business Park/Future Food Innovation og Danish Food Cluster. Parterne er gået sammen for at udvikle konkrete, videns tunge og innovative løsninger for små og mellemstore fødevarevirksomheder i Region Sjælland.

Hvordan kan CPH-Food hjælpe dig?
Måske har du en idé til udvikling af et nyt produkt eller koncept inden for fødevaremarkedet, eksempelvis til en prototype på en protein-is til sportsfolk, en food app, en sensor, til ny fødevareemballage eller til ændret produkt holdbarhed? Men måske mangler du tid, viden, ressourcer til at komme videre med din ide. Kontakt CPH-Food med din udfordring og få adgang til en lang række højtspecialiserede forskere, som kan hjælpe dig mod en færdige løsning.

Løs idé eller færdig plan?
CPH-Food består af to spor, så de kan hjælpe din virksomhed uanset, om du henvender dig med en løs idé eller en færdig forretningsplan. Ud fra en fælles dialog om dine behov matchmaker man din virksomhed med det spor, der skaber bedst mulig udvikling. Relevante forskere og evt. studerende udvælges og tilknyttes dit projekt, og herudover har du mulighed for sideløbende ydelser som produktmodning og brugertests. Om du selv afsætter tid og ressourcer til projektet afhænger af, hvilket spor der matcher din virksomheds behov.

Læs også: Godserne på Lolland er fremtidens turistattraktioner    

Krav til deltagelse:

  • SMV’en skal være en fødevarerelateret virksomhed
  • Virksomheden skal leve op til kravene for at være en SMV (LINK)
  • Der må ikke være tale om primærproduktion
  • Man skal have en idé til et innovativt produkt, koncept eller proces
  • Der skal være udsigt til flere jobs som følge af projektet
  • Der skal være udsigt til øget omsætning som følge af projektet
  • Produktet skal have en forventet god skalerbarhed i markedet
  • Projektets udfordring skal kunne løses inden for projektrammerne
  • SMV’en skal have et reelt behov for og ønske om deltagelse
  • Forslag til projekter må gerne være ambitiøse

FAKTA om CPH-Food
CPH-Food er et udviklingsprogram støttet af EU og Region Sjælland med formålet at øge innovationsgraden og udvikle konkrete løsninger for små og mellemstore fødevarevirksomheder i Region Sjælland. Initiativtagere og partnere i projektet er Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, CAPNOVA, Agro Business Park/Future Food Innovation og Danish Food Cluster. CPH-Food løber frem til 2020 og har løbende optag.

Opfordringen er, at kontakte Rune Egedal med din ide, så kan han hurtigt screene ideen og hjælper dig, hvis der er muligheder for at gå videre i et samarbejde.

Kontakt: Rune Egedal Westergaard +45 24771404 Mail: ruwe@capnova.dk

Læs mere på www.cph-food.dk
Du kan også læse mere om Bioøkonomi generelt på http://www.bioguldborgsund.dk

Billedtekst til artiklen:
Der var deltagere fra virksomheder, landets førende forskere og eksperter indenfor Bioøkonomi.

Lækker forplejning i skønne rammer

Ide-grupper, hvor alle ideer og tanker omkring blev skrevet ned på små brikker. Hvor tovholderen lagde dem ind i systemet med det samme, så de er til at arbejde videre med efter konferencen.

En oversigtsskærm, hvor hver enkelt Ide-brik fra de mange grupper, blev lagt ind på et system, som giver arbejdsgruppen en kæmpe hjælp efterfølgende. Hvor alle ide-brikker bliver gennemgået for potentiale til at tage afsæt i. Som i sidste ende gerne skal ende ud med konkrete forretningsmodeller og nye arbejdspladser.

Læs også: Budgetforlig 2018 på plads i Lolland Kommune

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area