Bioøkonomi – På tysk.

Billede: Hørmark Foto fra Colourbox.

Et vigtigt formål med EU-s internationale projekter er at skabe stærke netværk og sikre deling af viden og erfaringer på tværs at landegrænser. Derfor har Bioøkonomisk Vækstcenter været på besøg hos en tysk projektpartner: Kompetenzzentrum 3 N, som er et videns- og kompetencecenter for Niedersachsen i Nordvesttyskland. Her er et stærkt og aktivt samarbejde mellem vidensinstitutioner og områdets virksomheder, som er engagerede i grøn omstilling.

3Ns formål er at støtte og promovere udvikling af bæredygtige produkter, produktionsprocesser og rådgivning inden for bioenergi og plantebaserede råvarer – ”fornybare ressourcer”. Fokus er bl.a. træ som byggemateriale. For at fastholde fokus på udviklingen for træ til byggeri udpeges hvert år de bedste eksempler på hvordan træ og andre biomaterialer kan være med til at skabe bæredygtigt byggeri.

Læs også: Ensemblet spiller følgende koncerter…

Der arbejdes desuden meget innovativt med udvikling af biokompositter og 3D-print. Hos 3N har man udviklet råmateriale til 3D print, som består af op til 40-50% plantefibre f.eks. græs og halm. Naturfibrene øger materialets styrke og bidrager desuden ved at være et relativt billigt og let materiale, samt mindre forurenende under produktion. Til at binde plantefibrene sammen anvendes gerne PLA – som er en plantebaseret bionedbrydelig ”plast” (når produktet er udtjent og skal recirkuleres sker nedbrydning in en kontrolleret proces f.eks. vha. enzymer og herefter kan råvaren genbruges). PLA laves fortrinsvist af majs og sukkerrør, hvor sukkerrør giver den mindste CO2 belastning. Men ny forskning peger på at sukkerroer har potentiale til at kunne gøre det endnu bedre!

Bonus. 3N afholder en 2 dages international bioøkonomikonference 20.-21. marts. Se programmet her.

I BIOCAS-projektet deles erfaringer mht. biokomposit, der også kan anvendes mere traditionelt, hvor en ”vævet” struktur af lange plantefibre under tryk fyldes ud med en binder. Samme princip som ved fremstilling af vindmøller – men plantebaseret. Denne svingbro, som er en cykelbro, er under opførelse i Frysland og baseret på 80% plantefibre (hør).  Der forventes mindre vedligehold end for traditionelle materialer og en levetid på 50 år – nogle siger 100 år..


————————————————————————————————————————————————————-

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Biler og Bioøkonomi! Er der en sammenhæng?

Ja! For at skubbe gang i udviklingen så fremtidens biler kan køre på grønt brændstof har AUDI etableret en ”Power to gas” produktion Her benyttes vindmøllestrøm til at spalte vand til ilt og brint. I en efterfølgende proces tilsættes brinten til CO2, så der dannes rent metan. Metanen komprimeres og er så klar til at blive tanket på f.eks. en hybrid Audi (benzinmotor med både gas og benzintank).


3N havde arrangeret en rundvisning for BIOCAS-partnere på Audis E-gas-anlæg nær byen Werlte. Her bindes CO2 fra et biogasanlæg til brint fra vindmøllestrøm – og der laves metan til transport.

Bioøkonomien kommer ind i billedet, fordi CO2en i dette tilfælde er et ”restprodukt” fra biogas.  Audis gasproduktion ligger ved siden af et biogasanlæg, som renser biogassen og sender ”affaldsproduktet” CO2 videre til Audi.

Der sker et energitab når strøm laves om til brint, så processen skal også ses i lyset af, at der i Tyskland som i Danmark i stigende grad er perioder, hvor der er ”overskudsstrøm” og møllerne må slås fra eller strømmen sælges med tab.

”Overskudsstrøm” kan også lagres f.eks. i batterier, og som mange andre bilproducenter satser Audi også på el-biler; men der opereres med mere end én løsning til udfasning af fossilt brændstof. En strategi der skal ses i lyset af, at der på universiteter og i teknologivirksomheder udvikles på højtryk på mange forskellige løsninger for at producere, lagre og udnytte grøn energi optimalt. Der forskes f.eks. intenst i at optimere batterier og på at nedsætte energitabet ved omdannelse fra en energiform til en anden. Ofte er udviklingen også afhængig af, hvordan de enkelte landes udviklingsstøtte og afgifter understøtter eller bremser anvendelse af nye teknologier. Men fælles for alle de nye teknologiers succes er, at de skal finde deres ideelle plads i et stort system bestående af mange energiformer og -ressourcer, som skal understøtte hinanden.

Som i eksemplet ovenfor kræver de nye løsninger helt nye samarbejder og partnerskaber, f.eks. mellem modne og nye teknologier – og som her mellem et biogasanlæg og en bilproducent.  Det er blandt andet den type af nye samarbejder som Bioøkonomisk Vækstcenter også har fokus på.


Dette udstyr splitter ved hjælp af grøn strøm vand til ilt og brint. Brinten bruges til at opgradere CO2 til metan – i dette tilfælde anvendes ilten ikke til kommercielle formål.

For yderligere oplysninger kontakt:
Programkoordinator, Bioøkonomi, Guldborgsund Kommune Mette Jørgensen (foto) på tlf.: 2518 1833
Chefkonsulent Rikke Betak Lund på tlf.: 2518 0248

www.bioguldborgsund.dk 
Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund er et tiltag fra Guldborgsund Kommune.

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen












Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area
  Abonnér på mit nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du fremover besked i din indbakke, når der er nye, positive historier fra Lolland og Falster
PS: Din email er helt sikker hos os - vi deler den ikke med nogen!
×