Bioøkonomisk Vækstcenter binder bånd til de danske universiteter

Et tæt samarbejde mellem universiteterne i Danmark og Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund skal sikre lokal adgang til den nyeste viden og lokalt fingeraftryk på ny forskning.

Aarhus, Odense eller Roskilde. Uanset hvor de studerende er i landet, så skal de lære at kende Guldborgsund, som centrum for den bioøkonomiske udvikling i Danmark.

Det er et af målene for Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund. Et arbejde der allerede er godt i gang. ”Vi har allerede et tæt samarbejde med både RUC og Syddansk, og Aarhus Universitet. Det er vigtigt for vores landsdel at blive knyttet tæt sammen med universiteterne og få adgang til al den viden, der er her. Samtidig er vi attraktive som samarbejdspartnere for universiteterne, fordi de studerende kan komme herned og få testet deres teorier af i praksis”, fortæller Anne Holl Hansen, der er programleder i vækstcentret.

Læs også: Forfatterstafetten


Hjertet = Bordet i kuben hedder et BeeBoard og er en arbejdsmodel for at udvikle forretningsmodeller – og virksomheden bag hedder BeeBusiness.

Universitetsstuderende hjælper lokale virksomheder
I slutningen af april i år besøgte de første studerende Lolland-Falster. 8 ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet skiftede lærebøgerne på universitet ud med store maskiner hos en række lokale virksomheder. Det skete som en del af en såkaldt challenge, hvor de studerende skulle hjælpe virksomhederne med en konkret udfordring.

”De udfordringer, de studerende havde fokus på, handlede om genbrug af restprodukter. Altså hvordan der kan skabes ny værdi af noget, der ellers kunne havne i virksomhedernes skraldespande eller betyde øgede omkostninger for virksomheden”, siger Anne Holl Hansen.

En af de virksomheder, som skulle samarbejde med de studerende var frostproducenten ARDO A/S i Orehoved. Her har man en stor mængde rester fra ærteproduktionen. Men kan de frasorterede ærter genbruges til nye produkter på en måde, der vil give ekstra overskud til virksomheden? Det skal de studerende udvikle en ny forretningsmodel for.

En anden challenge var hos Nysted Bioenergi. Her var udfordringen at skabe en forretningsmodel for, hvordan man kan bearbejde nogle af de rester, der er fra biogasproduktionen, så man på den måde kan skabe merværdi. De studerende skal aflevere deres svar på udfordringerne som en del af deres eksamensopgave på masteruddannelsen den 31. maj.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Tætte bånd til forskningen

Det er ikke kun de studerende, som er vigtige i vækstcentret. Også forskerne på universiteterne er en vigtig del af vækstcentrets grundlag. ”Det vi kan i Vækstcentret er at binde forskerne sammen med vores lokale virksomheder. På den måde kommer forskningen tæt på virkeligheden, og det bliver lettere at gøre forskningsresultater til virkelighed i virksomhederne”, siger Anne Holl Hansen, ”og i det tætte samarbejde får vores lokale virksomhederne mulighed for at sætte deres fingeraftryk på den nyeste forskning”, afslutter hun.


Cuben udefra

Læs også: Kvinde kend din krop

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area