Blive bedre til det, vi i dag er gode til 

Tekst & foto: Bjarne Winther
Tekst & foto: Bjarne Winther
Bilfirmaet Autocentro med forretninger i Rødbyhavn, Nykøbing F og Vordingborg har gennemført ændringer i organisationen, der indebærer ny ledelse og bestyrelse. Nu er det rigtige hold sat – lyder meldingen fra direktionsgangen.

Erhverv og Kultur mødte adm. direktør Jacob Kruse en søndag eftermiddag i udstillingen i Nykøbing F.

Autocentro med afdelinger I Rødbyhavn, Nykøbing F og Vordingborg er nu inde i en ny æra. Virksomheden har på det seneste været gennem en del rokeringer i organisationen, hvilket har resulteret i ny bestyrelse og direktion med Jacob Kruse som adm. direktør. Virksomhedens ny æra indebærer også prioriteringer på andre fokusområder end tidligere. Autocentro har lige nu ikke ambitioner om at blive større, snarere at blive skarpere på indhold, fortæller Jacob Kruse. ”Vi skal blive dygtigere til styringen af forretningen. Den skal moderniseres. Vi skal drive forretningen på nøgletal, vi skal se på værkstedsdrift og effektiviseringer. Det gælder lagerkapacitet og værkstedstid, der i dag kan udnyttes bedre end hidtil”.

Læs også: Så er der igen Fællessang ved Slotsbryggen

Jacob Kruse tilføjer, at Autocentro skal tjene penge på større effektivitet. I dag er avancen på nye biler lille i forhold til tidligere. Derfor skal fokus rettes på bilerne, der triller ind på værkstederne. Det gælder tiden, der anvendes på fremskaffelse af reservedele og selve reparationerne. ”Mekanikerne kan ikke arbejde hurtige end de gør i dag. Men der er arbejdsopgaver, der kan løses på en smartere måde. Det gælder også vores reservedelslager. Reservedele, vi ikke har på lager, skal kunne skaffes fra dag til dag. Vi skal kort sagt blive bedre til det, vi laver, hvis vi skal overleve”, understreger Jacob Kruse.


Dækker bredt

Jacob Kruse har været ansat som adm. direktør for Autocentro siden foråret 2017. Han indledte sin karriere i bilbranchen som fejedreng på et værksted i Vangede ved København. Han er uddannet mekaniker – men blev hurtigt mere optaget af at sælge biler end at reparere dem. I 2001 blev han ansat som sælger hos Autocentro i Rødbyhavn. Senere avancerede han til afdelingschef i henholdsvis Nykøbing F og Vordingborg. Siden 2008 har han været medejer af Autocentro sammen med fire andre medarbejdere.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Autocentros historie begynder i 1979, hvor Niels-Christian Krag åbnede et autoværksted i Rødbyhavn under navnet Rødbyhavn Auto- og Pladeværksted. Virksomheden har forhandlet FIAT siden 1984. KIA kom til i 2002, samme år som virksomheden åbnede afdelingen i Nykøbing F og ændrede navn fra Rødbyhavn Auto- og Pladeværksted til Autocentro.

Virksomheden blev forhandler af Mitsubishi i 2014, det år hvor Autocentro etablerede sig i Vordingborg, og i 2015 kom Seat til. ”Det specielle ved os er, at vi dækker bredt. Vi er eneforhandler af mærkerne FIAT, KIA, Mitsubishi og SEAT på Lolland-Falster, Møn og Sydsjælland”, fortæller Jacob Kruse, der tilføjer, at forretningen sælger ca. 1000 biler om året, nye og brugte, person- og varebiler – foruden leasing.

Virksomheden har 70 ansatte – heraf seks lærlinge – fordelt på de tre adresser.


Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area
  Abonnér på mit nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du fremover besked i din indbakke, når der er nye, positive historier fra Lolland og Falster
PS: Din email er helt sikker hos os - vi deler den ikke med nogen!
×