BRÆKKET BEN KOM I VEJEN

Pressemeddelelse

Peter Poulsen erstattes af Peter Abrahamsen
på Nysted Lyrik og visefestival på fredag den 14. juni 2019

Programmet for fredag aften på Lyrik og visefestivalen i Nysted er her i sidste øjeblik blevet ændret på grund af sygdom: Forfatteren Peter Poulsen skulle have læst op og fortalt om sin seneste digtsamling i Aarestrups mindestuer, men han er desværre faldet og har brækket sit ben. Han har måttet en tur på hospitalet og forventer ikke at blive klar til at komme til Lyrik og Visefestivalen.  Det er både han og festivalen kede af, men sådan indhenter livets små overraskelser os ind imellem.

Læs også: Så er der igen Fællessang ved Slotsbryggen

Festivalens arrangør og musiker, sanger og komponist Peter Abrahamsen er trådt til i stedet for. Også han vil koncentrere sig om digte, dog ikke sine egne: Peter Abrahamsen vil synge sine helt nye melodier til lyrikeren Nis Petersens digte, som han netop har udgivet på CDen ”Hvem rider gennem midnatsregn”. Nis Petersen kender mange fra romanen ”Sandalmagernes Gade”, men det er Nis Petersens lyrik, der er fokus på. Blandt digtene er ”Rødtop”, som netop har ligget flere uger på Dansktoppen, usædvanligt at så gamle og seriøse digtere finder vej til den top. Men man vil også kunne høre Abrahamsens version af det kendte digt ”Forlad os vor skyld” om, voksne der ser tilbage på, hvor mange gange, man de har dræbt børnenes drømme. Andre er ”Bissekræmmeren”, som bærer undertitlen ”Hvad den gamle bissekræmmer fortalte mig om kvinder”,  ”Vær rolig, mit hjerte ”, ”Skumring”, ”Nattevandring” samt ”Kit” om en kær veninde, der var noget ud over det sædvanlige.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Nis Petersen er født i 1897 i Vamdrup og er i øvrigt fætter til digterpræsten Kaj Munk, som sagde om Nis Petersen ved begravelsen i 1943: ”Mange Gange, naar jeg har læst ham, har jeg tænkt: »Hans Talent er dobbelt saa stort som dit«.

Nu, hvor Peter Abrahamsen er i Aarestrups stuer, vil der også komme et enkelt eller to numre med Aarestrups tekster, som han også har sat musik til.

Der er stadig pladser tilbage – de kan købes via www.lyrikogvisefestival.dk og koster 150 kroner.

Foto: Lisbeth Holten

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen



Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area
  Abonnér på mit nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du fremover besked i din indbakke, når der er nye, positive historier fra Lolland og Falster
PS: Din email er helt sikker hos os - vi deler den ikke med nogen!
×