Danske verdensstjerner kommer til vores landsdel

- i forbindelse med U23 DM cykelløbet i den kommende weekend

Du har nu muligheden for at komme helt tæt på de danske U23 stjerner, hvor flere af dem allerede har erobret EM, VM og OL medaljer. Det hele kan opleves lige uden foran vores hoveddør i den kommende weekend lørdag og søndag 22. og 23. juni. Hvor den lokale forening LFCK (Lolland Falster Cykle Klub) i samarbejde med Guldborgsund Kommune og Danmarks Cykel Union afholder Danmarksmesterskabet for U23. Om lørdagen gælder det enkeltstarten, som bliver kørt i og omkring Sakskøbing området og om søndagen gælder det samlet start i og omkring Nysted.

Både den regerende verdensmester Mikkel Bjerg og bronze vinderen Mathias Norsgaard Jørgensen fra 2018 har meldt deres ankomst til løbet. Det er bare to af Danmarks aller bedste cykelryttere som du kan opleve på nærmeste hold i netop deres specielle disciplin: Enkeltstarten. I samlet start er det navne som Julius Johansen (Forsvarende mester fra 2018), Nichlas Larsen (Nr. 2 i 2018), Andreas Stokbro (Nr. 3 i 2018), Frederik Rodenberg Madsen, Oliver Wulff Frederiksen bare nogle af de mange andre kendte og stærke danske ryttere, som skal kæmpe med om DM titlen.

Dansk cykling står rigtig stærkt på den internationale scene lige nu, hvor de danske ryttere markerer sig i det ene store løb efter det andet. Og de kommende internationale stjerner, i form af de unge U23 talenter, har allerede vundet international hæder i  mange løb i udlandet og dem har du nu mulighed for at se i aktion i vores landsdel.

Læs også: Så er der igen Fællessang ved Slotsbryggen


Formanden for LFCK er både glad og stolt. ”Vi har arbejdet målrettet gennem de sidste 7-8 år på at arrangere alle de store cykelløb der afvikles i Danmark”, forklarer John Frejlev. ”Vores ambitioner og kæmpe arbejdsindsats i LFCK har båret frugt. Vi er absolut ikke kommet sovende til disse kæmpe events, der har været afholdt her i vores landsdel”. Dansk Cykel Union (DCU) stiller krav om, at alle klubber holder mindst et cykelløb om året, og i LFCK valgte man faktisk at holde minimum 2 løb om året. Det har givet klubben en masse værdifuld erfaring og man har fået meget høje karakterer efter cykelløbene og en masse flotte roser i forbindelse med afholdelse af disse.

John Frejlev ser tilbage på et af de første store events med TV2 på Tour, som blev afholdt rundt om i hele landet i forbindelse med Tour De France opstart. Løbet her i regionen blev afholdt på Marielyst. ”Det var en kæmpe succes for os og det gav os blod på tanden for at afvikle større løb. Undervejs har vi haft et kanon samarbejde med Guldborgsund Kommune, som også har kunnet se en sublim mulighed for at vise kommunen frem, da både journalister fra den skrivende presse samt TV, har kunne sende gode positive historier ud til hele landet, krydret med flotte billeder, da vores landsdel hver gang har sørget for skønt vejr med dejlig solskin til de store løb”, smiler en stolt formand John Frejlev.


Formand for LFCK John Frejlev
John sender kæmpe roser til alle de frivillige hjælpere i klubben, som er en nødvendighed for at så store events kan afholdes. ”De frivillige er guld værd, og de er med til at bære selve arrangementerne og sørge for, at der kommer folk/gæster til vores område. Uden dem var det slet ikke muligt at disse arrangementer overhovedet kan stables på benene og afholdes på et så højt niveau”, forklarer John. ”Vi har med tiden fået opbygget en rigtig stor viden og erfaring blandt medlemmerne, som vi har kunnet gøre brug af de senere år”.

LFCK har gennem de sidste 6-7 år afholdt danmarksmesterskabet i alle rækker og discipliner indenfor landevejscykling, PostCuppen var forbi sidste år og nu U23 DM. ”Jeg kan ikke rose Guldborgsund Kommune, dets medarbejdere og vore egne medlemmer i LFCK nok. Dels for at have visionen, ambitionen, modet og viljen til at være med til, at tiltrække nogle af Danmarks største årlige sportsevent til landsdelen. Det er simpelthen et fantastisk stykke arbejde de har lagt for dagen,” siger formanden for LFCK John Frejlev.

Formanden håber på rigtig stor opbakning fra de lokale. ”Det er helt unikt at man kan komme så tæt på verdensstjerner som man kan i cykelsport. Det findes stort set ikke i andre så populære sportsgrene”. Når John siger verdensstjerner, så er det fordi Danmark lige pt. nok aldrig har haft så mange talenter og dygtige ryttere på landevejene som nu, hvor danskerne næsten med garanti er med på podiet hver gang indenfor landevejs- og banecykling på verdensplan, og det gælder både på herre og dame siden. De næste 10 år frem spår man, at de danske ryttere vil sætte sig tungt på landevejscyklingens podier. En del af disse helt unge ryttere kan du opleve i weekenden, så kom og bak op om denne kæmpe begivenhed, og vær med til at vise Lolland-Falster frem på aller fineste vis.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Se datoer, ruter, tidspunkter samt klasser på disse hjemmesider:
http://lfck.dk/dm-u23-2019/pressemeddelelse/
https://www.guldborgsund.dk/u23

Sæt et stort X i kalenderen, for det er tid til cykelløb i verdensklasse – lige uden for din hoveddør!

Vinderne i U23:                       GULD                                        SØLV                                       BRONZE
2016                                                 Mads Würtz Schmidt                Casper Pedersen                       Andreas Stokbro
2017                                                 Michael Carbel                            Andreas Stokbro                       Casper Pedersen
2018                                                 Julius Johansen                          Niklas Larsen                           Andreas Stokbro

VIGTIGT:
Ved afviklingen af cykelløbene betyder det ændringer både for biltrafik og kollektiv trafik i området Sakskøbing, Engestofte, Slemming, Døllefjelde og Nysted.

Løbene vil især påvirke dem, der bor på løbsstrækningerne, da der her bliver helt lukket for bilkørsel på langt størstedelen af ruterne.

Guldborgsund Kommune opfordrer de, som har adresse på en af de veje, hvor løbene kommer forbi, at parkere bilen uden for ruterne da, det ikke vil være muligt at køre på de to ruter henholdsvis lørdag og søndag mellem klokken 9 og 16.

Hos Guldborgsund Kommune opfordrer man også borgere på ruterne, som har særlige behov for at kunne til og fra sin bopæl i bil, at ringe til arrangøren Lolland-Falster Cykle Klub på telefon 30 43 33 26 (efter klokken 16). I de fleste tilfælde kan der laves sluser til beboerkørsel på dagen. På løbsdagen kan man få kontakt til arrangøren hele dagen på telefon 29 93 18 92.

Politi, redningskorps, Falck og Movia er informeret.
Vi forsøger at mindske generne mest muligt for alle og håber på jeres forståelse.

Ruter og trafikinformation:

Lørdag 22. juni
Start og mål i Sakskøbing.

Ruten
Cykelrytterne kører ad følgende veje:Start på Rønnebærvej – Nystedvej – Lille Slemmingevej – Thorsensvej – Engestoftevej – Nystedvej – Skovstræde – Nystedvej.Der er spærret for kørsel på ruten mellem klokken 9 – 16.Vær opmærksom på at du ikke kan parkere din bil på ruten. Politiet vil fjerne biler, der er parkeret på vejen langs ruten.Rytterne har politieskorte på hele ruten.Bor du på løbsruten?Hvis du har adresse på en af de veje, hvor løbene kommer forbi, så opfordrer vi til, at du parkerer din bil uden for ruten, da det ikke vil være muligt at køre på selve ruten mellem klokken 9 – 16.Er der specielle forhold, der gør at du er nødt til at kunne komme til og fra din ejendom på dagen, så kan du ringe til arrangøren Lolland-Falster Cykle Klub på telefon 30 43 33 23 alle dage fra klokken 16. I de fleste tilfælde kan der laves sluser til beboerkørsel på dagen. På løbsdagen kan du få kontakt til arrangøren hele dagen på telefon 29 93 18 92.
Søndag 23. juni
Start og mål i Nysted.

Hele ruten

Start på Jernbanegade – Østergade – Adelgade – Sakskøbingvej – Mallehavevej – Kertervej – Kolkevej – Kettingevej – Bælleskovej – Valtersvej – Trepilevej – Skovstræde – Vantorevej – Bomstræde – Østergade – Gammel Torv – Fiskergade – Havnegade – Strandvejen – Slotsgade.

Ruten er spærret for trafik fra klokken 6 – 16.

Vær opmærksom på at du ikke kan parkere din bil på ruten. Politiet vil fjerne biler, der er parkeret på vejen langs ruten.

Rytterne har politieskorte på hele ruten.

Kørsel til og fra Nysted

For at komme ned til Nysted under løbet, kan du køre af Aalholmvej, hvor der laves gennemkørselssluser.

Bor du på løbsruten?

Hvis du har adresse på en af de veje, hvor løbene kommer forbi, så opfordrer vi til, at du parkerer din bil uden for ruten, da det ikke vil være muligt at køre på selve ruten fra klokken 6 – 16.

Er der specielle forhold, der gør at du er nødt til at kunne komme til og fra din ejendom på dagen, så kan du ringe til arrangøren Lolland-Falster Cykle Klub på telefon 30 43 33 23 alle dage fra klokken 16. I de fleste tilfælde kan der laves sluser til beboerkørsel på dagen. På løbsdagen kan du få kontakt til arrangøren hele dagen på telefon 29 93 18 92.

Bustrafik

Rute 730 har ændret køreplan på dagen. Se mere information på Rejseplanen eller dinoffentligetransport.dk 


Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen










Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area
  Abonnér på mit nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du fremover besked i din indbakke, når der er nye, positive historier fra Lolland og Falster
PS: Din email er helt sikker hos os - vi deler den ikke med nogen!
×