Der er vind i sejlene hos lokalt firma

”Det går godt og vi har rigtig travlt, så meget, at vi mangler en mand…”

Marielyst El ApS er netop flyttet til nye lokaler på Stovby Ringvej 3 B i Marielyst på Sydfalster. Erhverv og Kultur er på besøg for at interviewe ejeren og stifteren Lars Pedersen. Lars og hans team er ikke kommet 100 % på plads endnu, da de netop har flyttet virksomheden her pr. 1. maj. ”Alle rum fungerer, men der er selvfølgelig nogle ting der skal ændres hen ad vejen når man overtager sådan en bygning”, fortæller Lars, imens jeg bliver vist ind i et mødelokale og Lars henter en kande kaffe.

Hvem er denne Lars Pedersen egentlig?
Lars Pedersen er en lokal dreng, født og opvokset i Idestrup på Falster. Han er i dag 40 år, uddannet elektriker på CELF i Nykøbing F. Lars elsker sport og i sine unge dage var det fodbold og tennis, der var det helt store hit. Det lå bestemt ikke i kortene at Lars skulle blive elektriker ligesom sin far. Nej, det var fodbold han skulle spille og gerne professionelt. Da Lars og jeg kender hinanden i forvejen, og faktisk har spillet fodbold sammen i B. 1921 (Nu NFC). Så kom snakken hurtigt ind på gamle fodbold dage og de drømme vi havde om en professionelle fodboldkarriere, som så mange andre unge har og har haft undervejs.

”Hvis du havde sagt til mig at jeg skulle være selvstændig elektriker i vores unge dage, så havde jeg pure afvist det. Jeg skulle ikke være elektriker som min far. Men på et tidspunkt hjalp jeg med at renovere et hus, og her lærte jeg at trække kabler, sætte stikkontakter op osv., og så kom interessen bare lige pludselig”, fortæller Lars Pedersen.

Læs også: Nøglerne til en fantastisk verden…

Da Lars Pedersen blev elektriker svend i år 2000 hos det lokale el-firma A. Melgaard i Nykøbing F, hvor hans far i øvrigt også var ansat, tog han efterfølgende til København og fik job, her kørte han primært med en hel del alarmsikringer. Efter ca. 3 år vendte Lars Pedersen tilbage til landsdelen, hvor han købte hus på Marielyst og blev genansat hos A. Melgaard. Her havde han alle mulige elektriker opgaver i årene der kom. I 2007 besluttede Lars at han ville læse til installatør. Det foregik igen på den lokale uddannelsesinstitution CELF i Nykøbing F., og 2 år efter i sommeren 2009 var eksamen i hus.


Blev selvstændig som 30 årig

I efteråret 2009 valgte Lars Pedersen så at blive selvstændig og startede sit firma Marielyst El på Marielyst Strandvej 5. ”Min filosofi var ikke at skulle have et stort el-firma, men at udføre et godt gedigent stykke håndværk, som kunderne var glade for”, fortæller Lars Pedersen, og understreger at det stadig er det hans firma Marielyst El står for! Lars fik masser af gode jobs lige fra starten og det betød, at han allerede i 2010 måtte ansætte en mand. Det blev faktisk hans far og herefter er firmaet vokset stille og roligt i takt med at opgaverne er kommet i hus. I juli 2014 købte Lars det lokale firma Sydfalster-El, og fik mange gode lokale kunder med bl.a. fra Gedser området, plus en dygtig og loyal medarbejder. I dag har Marielyst El 9 mand ansat og Lars mangler i den grad endnu en dygtig elektriker. Så opfordringen til at søge er hermed givet videre…

”Vi tager et socialt ansvar og har hele tiden en lærling ansat, vi har også været så heldige at en af vores lærlinge vandt DM i skills 2017”, fortæller Lars med stolthed i stemmen og fortsætter: ”Vi gør alt hvad vi kan for at vores folk har det godt, og vi tager os tid til de unge og nyder at hjælpe dem godt på vej. Så det er jo skønt at se, at de også selv vil det og lægger en masse energi i deres arbejde og nyder at levere hver dag. Så det er vi meget stolte af i firmaet”.

Pladsen var blevet alt for trang
Pr. 1. maj flyttede Marielyst El så til de nye lokaler på Stovby Ringvej 3 B. Ejendommen er købt i en aftale, hvor sælgeren så købte den på Marielyst Strandvej af Lars. ”Vi havde for lidt plads, og er nu gået fra ca. 150 til 400 m2. Vi havde lejet et lager med produktion af el-tavler i Nykøbing F på ca. 90 m2. Men det at samle det hele på et sted er bare så meget lettere, og det giver både noget socialt og et langt bedre samarbejde for vore ansatte”, forklarer Lars Pedersen.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Marielyst El har i forbindelse med flytningen også fået et helt nyt showroom, hvor alle kan komme ind og handle. Her udstilles især varmepumper, som er en stor opgave hos el-firmaet, hvor man sælger og opsætter over 100 stk. hvert år. De bruges både i sommerhuse, lejligheder og almindelige huse. ”Vi har også køleskabe, lamper, opvaskemaskiner og alle andre hvidevarer. Vi har umiddelbart en fast serie enheder til meget stærke priser, men vi kan stort set skaffe alt på bestilling, hvis kunden har specielle ønsker”, siger Lars og henviser til at folk bare skal ringe eller kikke ind i butikken, som har almindeligt åbent i kontortiden. Tiderne kan ses på hjemmesiden. Marielyst El har også net-butik, så man kan sidde hjemmefra og bestille direkte på nettet og der kan normalt leveres fra dag til dag.

Der er som skrevet rigtigt travlt hos Marielyst El, pt. der arbejdes på nogle lejligheder i Jernbanegade i Nykøbing og Lars har også faste folk på Nørrevang på Marielyst. ”Vi kører på hele Sjælland og Lolland-falster, og vi får faktisk en del opgaver fra Køge og København. I Køge er det opsætning CTS-anlæg til ventilatorer og renoveringer af lejligheder på Vesterbro i København.

Marielyst El udfører selvfølgelig alt indenfor el arbejde som man kender det, men varmepumper, alarmsystemer, netværks installationer, regulering af pumpebrønde, alt i paraboler og antenner (Boxer forhandler), landbrugsinstallationer mm., er også opgaver firmaet kan håndtere. ”Vi tager store som små opgaver og vi leverer hurtigt, til den aftalte tid og pris”, slår Lars Pedersen fast.

Lars og de ansatte fejrede faktisk Marielyst Els 10års jubilæum i forbindelse med åbningen på den nye adresse. Selve jubilæet er dog reelt i september 2019, men Lars valgte at slå 2 fluer med et smæk, når nu man var i gang.


Støtter op om lokale foreninger

Grundet Lars store sportsinteresse for fodbold og tennis som de 2 foretrukne, spiller jeg lidt hygge badminton om onsdagen i Idestrup hallen og ellers går jeg til spinning og har valgt at cykle en del. ”Så derfor har jeg købt en god racercykel, som jeg kan køre mig en god tur på, når det passer ind i min og familiens planlægning, så det giver en vis frihed og så holder jeg mig også lidt i gang rent fysisk”, forklarer Lars.

På grund af sin store sportsinteresse sponserer Marielyst El både hos NFC og NFH, og det gør han for at bakke op om det lokale foreningsliv. Man kan ikke være alle steder som Lars fortæller og han har valgt 2 lokale foreninger, som også har gode ambitioner, præcis som Lars og jeg selv havde det, da vi var unge og troede at vi skulle have en professionel fodboldkarriere. ”Det at støtte det lokale føler jeg lidt, at det er noget jeg skal og heldigvis også gerne vil. Jeg støtter ikke kun som sponsor, jeg bakker også op ved at deltage til kampene i det omfang der er muligt, samtidig med, at jeg gerne vil bruge netværket i sponsoraftalen og det gør man bedst ved at være der og tale med de andre. Ud over at det faktisk er meget hyggeligt, så giver det også en opgave af og til. Jeg støtter også sporten på det mere ”brede” niveau. Mine døtre spiller fodbold i B.1938 hvor jeg er sponsor for holdet, også her nyder jeg også at stå på sidelinjen og se dem spille”, fortæller en smilende Lars Pedersen fra Marielyst El.

Læs mere på: https://www.marielyst-el.dk/

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen












Del denne historie: vælg platform