Dybfølt sangerstemme sender lys til Maglebrænde gamle Skole

Pressemeddelelse

Færøsk- canadisk sangerinde Lena Anderssen synger ved Dagligstuekoncert fredag den 20. oktober 2017 kl 19.30

Den færøsk-canadiske sanger Lena Anderssens stemme kan synge selv de mest genstridige skyer væk. Det kan man få at høre ved Dagligstuekoncerten den fredag den 20.oktober i Den gamle Skole i Maglebrænde på Nordfalster. (Bemærk fredag)

Læs også: Computerprogram skaber og styrer lydinstallation ved Dodekalitten

Lena Anderssen er blevet kaldt skræmmende ærlig og en dybfølt, poetisk melankoliker. Der er ingen tvivl om, at hun skriver sange fra de inderste sider af sig selv. Lena er historiefortæller, og den nødvendighed og tyngde, der gennemsyrer hendes tekster, komplimenteres på smukkeste vis i let tilgængelige melodier og lækre, håndspillede indie-pop produktioner. Resultatet er sange, der har fundet vej til hjerterne hos fans over hele verden, og til amerikanske serier som Scrubs, Fecility og Nikita.

Et ubeskrevet blad kan man ikke kalde færøsk / canadiske Lena Anderssen i dansk sammenhæng. Pladen ”Letters From The Faroes” fra 2012 fik særdeles flotte anmeldelser – også internationalt. I Danmark blev den kåret som ”Ugens Album” på P4, og på Færøerne, hvor Lena har boet de seneste år, løb den med prisen for ”Årets Album”.

Opfølgeren ”Eagle In the Sky” udkom i 2016 og har ligeledes fået en flot modtagelse i både Danmark og på Færøerne.  Lena Anderssen vandt i alt fire Faroese Music Awards, bla. “Årets Album”, og pladen nåede en 3. plads på iTunes Album Chart i Danmark. Tre af sangene “Eagle In The Sky”, “Good Girls” og “On the Bright Side” har været i massiv rotation på DR P4, ligesom pladen har fået nogle flotte ord med på vejen af anmelderne.  Endelig har Just Plain Folk Awards i USA nomineret Lena i 10 kategorier i 2017.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

– Mange af mine oplevelser har en smag af mørkets afkroge, men jeg ønsker at min musik skal være lysende og omfavnende, fortæller Lena Anderssen. – Mennesket har brug for håb, og det vil jeg også gerne bidrage med gennem mine sange.

– Og vi glæder os til at præsentere denne helt særlige stemme og høre hendes fortællinger i Dagligstuens tætte intime rum, siger Peter Abrahamsen, vært for koncerterne.

Koncerten finder sted i Den Gamle Skole i Maglebrænde, tre kilometer syd for Stubbekøbing, Fjendstrupvej 2. Koncerten begynder klokken 19.30, dørene åbnes kl 19.00
Der sælges ikke biletter ved døren, men alene ved bestilling gennem www.dagligstuekoncerter.dk

Yderligere oplysninger Peter Abrahamsen Tlf. 2143 0778

Læs også: Kvinde kend din krop

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area