Ekstra påskeåbent på Krenkerup Bryggeri og Traktørsted

Pressemeddelelse

Påsken nærmer sig og der er rig mulighed for at fejre det med en velskænket fadøl på Krenkerup Traktørsted på Lolland-Falsters lokale bryggeri. I anledning af påsken holder bryggeriets hyggelige Traktørsted nemlig ekstra åbent med påskehygge og rundvisninger.

Læs også: Nøglerne til en fantastisk verden…

Krenkerup Bryggeri ved Sakskøbing på Lolland er en af landets smukkeste bryggerier. I direkte forlængelse af bryggeriet ligger Krenkerup Traktørsted – bryggeriets eget hyggelige udskænkningsområde hvor rigtig mange turister og lokale året igennem nyder det lokale bryg. I anledning af påsken holder Krenkerup Traktørsted ekstra åbent og inviterer til påskehygge med velskænkede fadøl følgende dage:

Skærtorsdag 12:00-16:00
Langfredag 12:00-18:00
Påskelørdag 12:00-16:00

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!


RUNDVISNINGER
Skærtorsdag og Langfredag kl. 13:00 kan besøgende komme med på rundvisning i bryggeriet, høre om øllet og få historien om, hvordan Krenkerup Bryggeri blev til. Billetter købes på dagen på Krenkerup Traktørsted.

Alle dage er den aktuelle ”Krenkerup Forår” naturligvis på hanen – en fyldig og frisk påskeøl der især gør sig godt til de smagfulde, klassiske påskeretter, gode oste og en fredfyldt forårsdag i solen. Alle varianter – også ”Krenkerup Forår” – fyldes naturligvis hele ugen på de populære stakitflasker. En stakitflaske fyldes med 2 liter frisktappet fadøl og er en perfekt ledsager til et veldækket påskebord.

Se evt. mere på: www.Krenkerupbryggeri.dk 

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen






Del denne historie: vælg platform