EN DRØM

Tekst: ARTHUR A´ / www.atelier-artist.dk, foto: (c) Photo by Helga A´ / OUI CHEF Magazine
Tekst: ARTHUR A´ / www.atelier-artist.dk, foto: (c) Photo by Helga A´ / OUI CHEF Magazine
MED DEN PERFEKTE UDSIGT

Kunstneren Arthur A´ om Slotsbryggen:
“Jeg tror at Slotsbryggen blev bygget af drømmerne og for drømmerne. Det må det være! I 14 år havde jeg mit kunstatelier på Slotsgade, før Slotsbryggen blev bygget – lige foran. Og da jeg for første gang så Slotsbryggen-projektet, tænkte jeg “…det var bare en drøm!’’ og derefter startede de med at bygge. Og her er vi så – det føles som 100 år senere – et smukt, minimalistisk, drømmelignende Slotsbryggen og det eksisterer som om det altid har ligget her”.

Læs også: Lolland-Falster står over for milliard investeringer

  
Fehmi Özdemir, ejer af Café 3kanten og kunstneren, Arthur A´ – et kunstnerisk samarbejde er nu blevet til et godt venskab.

”Det er sin egen lille by i byen, som et lille Venedig. Folk kommer her for at slappe af, for at flygte fra den “gamle by”, fra varmen, fra støj, fra rutinen… det er et “escape” for at kunne drømme. Måske at drømme om at købe lejlighed her… måske at parkere sin yacht lige foran lejligheden, “pourquoi pas?”… eller planlægge den næste ferie til Côte d’Azur, eller også bare for at nyde den smukke udsigt og solnedgangen. Og alligevel har du en følelse af at du deler det samme ønske om at kunne drømme, med de mennesker du møder på promenaden på Slotsbryggen.

På toppen af drømmestedet – Slotsbryggen mener jeg – fandt jeg caféen med en “living green wall”, en væg af planter, meget moderne, meget luksuriøst og meget usædvanligt! Det var Rosmarino. Og jeg tænkte, den person der har lavet dette, må være en perfekt drømmer, en kunstnerisk person… og sådan mødte jeg for første gang Fehmi.”

“Fehmi viser mig så Café 3kanten – hans drøm, hans liv… hans arbejde. Og stedet skal genudformes, helt fra bunden. Det skal gøres til det perfekte sted for drømmerne. Et sted hvor folk nyder god mad, god service og god stemning. En moderne café, der er perfekt udstyret til det lokale miljø, og passer så godt ind i arkitekturen … over 100 siddepladser med udsigt til alle!

 
Fehmi er ikke bange for at leve sin drøm ud, og han er ikke bange for at tro på sig selv, og han ønsker at gæsterne får en god oplevelse med hjem og får lyst til at komme tilbage. Make-over af Café 3kanten er nu færdig. Det er som et krydstogtskib med meget lys, masser af luft, masser af plads og med udsigt til alle. Væggene har jeg lavet med venetiansk marmor puds-stucolustro. Det er en teknik der blev brugt så langt tilbage som i romertiden, et prestigeprodukt og meget brugt de sidste 500 år i Venedig. Marmorpuds er vandtæt og antibakteriel, økologisk – det er en genanvendelse, lavet af knust marmor.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Nye møbler har jeg fundet hos italienske designere og fået produceret i Italien. Stolene – Luisa Battaglia. Bordene – Roberto Semprini, de har også vundet flere designpræmier i 2017. De nye lamper er fra Phillips LED, og de giver meget mere lys og “luft” i rummet. Og så har jeg malet store smukke olie malerier, specielt til omgivelserne ude ved vandet med et maritimt tema. Nogle af malerierne er 6 meter lange, i ægte Louisiana-stil. Når gæsterne nu kommer ind ad døren og gøre store øjne – siger de bare “WOW…! Velkommen til den nye Café 3kanten!”

ARTHUR A´ / www.atelier-artist.dk


Manden bag ATELIER ARTIST hedder Arthur A´ Art – er uddannet kunstmaler og art director, har beskæftiget sig med kunst og kreative design løsninger hele sit liv.

Læs også: Women & Wine – et unikt vinkursus, skabt af lokale kvinder








Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area