Ensemblet spiller følgende koncerter…

Pressemeddelelse

Ensemble Storstrøm har ved sæsonens næste koncertprogram “Et Horn i Siden” sat en ekstra farve på paletten: Valdhorn og i et program med hele det faste ensemble: fløjte, klarinet, fagot strygere, harpe og klaver.

Rossini er andet og mere end navnet på en bøf garneret med fois gras! Engang var Rossini det største navn i musikkens verden. Selv Beethoven stod i skyggen af denne italienske chef de l’opera. Kvartetten for fire blæsere er veloplagt plakatkunst i spraglede farver, max energi og med super virtuose blæserstemmer.

Læs også: Så skal Vinderen af Lolland-Falsters Erhvervspris 2019 findes!

Navnene på de største filmkomponister gemmer sig bag titlerne på de Blockbusters, der ruller forbi vores indre tv-skærm. Nino Rota står bag musikken til Fellinis La Strada og Coppolas Godfather. Nino Rota har sin helt egen tone, sådan som vi hører det i denne charmerende, pastelfarvede kvintet for fløjte, harpe og strygere. Skrevet midt i Mussolini-tiden (1935).

Hvad får man, hvis man krydser Brahms’ romantiske toner med Gershwins Rhapsodie in Blue? Svar: Et skønt musikstykke af ungareren Ernö Dohnányi, en sekstet med rytme, harmoni, længsel, vemod, en sørgemarch, en wienervals og en charleston med fjerboa og pandehår. Det hele sat op for klarinet, valdhorn, strygere og klaver.


Ensemblet spiller koncerter:

24/3 i Lindeskovkirken, Nykøbing F.

28/3 Holte Kirke

31/3 Ledøje-Smørum Kulturhus

1/4 Sankt Nikolai kirke, Nakskov

7/4 i KUMUS v/Fuglsang Musikforening

Se mere om koncerterne på ensemblets hjemmeside www.ensemblet.dk

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!


Ensemble Storstrøm er den klassiske musiks drivkraft i Kulturregion Storstrøm. Ensemblet spiller koncerter, underviser, formidler, indspiller musik m.v., og medvirker ved et stort antal øvrige musikalske arrangementer i og udenfor regionen. Fem kommuner i Kulturregion Storstrøm står sammen med Statens Kunstfond bag ensemblet, der består af 8 fastansatte topprofessionelle musikere.

Blandt instrumenterne er en harpe, hvilket er med til at give ensemblet en særlig klang og en unik identitet. Ensemblet arbejder næsten altid uden dirigent, og publikum får derved stærke og nærværende koncertoplevelser helt tæt på musikerne. Sammen med Fuglsang Kunstmuseum holder ensemblet til i den nyrenoverede forpagterbolig KUMUS ved Fuglsang Herregård syd for Nykøbing F.

Kontakt:
Ensemble Storstrøm, Nystedvej 73C, 4891 Toreby L
Tlf: 2967 1002
Mail: hv@ensemblet.dk 
www.ensemble.dk

Flere billeder af ensemblet samt logo kan hentes på ensemblet.dk/presse

Foto: De to med musikerne: Ingrid Riis
Valdhorn er et købt billede.

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen

 










Del denne historie: vælg platform