Erhvervslivet viser stor interesse for international Femern-konference

Pressemeddelelse

Erhvervslivet viser stor interesse for Fehmarn Link Business Conference, der afvikles på Lalandia i Rødbyhavn 12. marts.

Allerede nu meldes udsolgt for de 40 business-stande, der er planlagt som en del af konferencen for virksomheder, som ønsker at præsentere deres kompetencer og produkter.

Læs også: Gør-en-forskel Wikipedia ser dagens lys

”Vi oplever en interesse, der er langt større end vore forventninger. Udover de solgte stande har vi forespørgsler fra en række virksomheder fra både ind- og udland. Vi er derfor nu i gang med at undersøge muligheden for at udvide business-arealet i forbindelse med konferencen, så vi i højere grad kan komme efterspørgslen på flere stande i møde”, siger projektleder Jesper Rønn Kristiansen, Femern Belt Development, der står bag konferencen i samarbejde med en række partnere i Danmark og Tyskland.

Byggekonsortier møder underleverandører
På konferencen medvirker bl.a. Per Aarsleff A/S fra Femern Link Contractors, det ene af de to internationale entreprenørkonsortier, som skal stå for opførelsen af Femern Bælt-forbindelsen.

”Vi ser frem til at medvirke på konferencen og glæder os over den store interesse fra erhvervslivets side. Det giver os en unik mulighed for direkte at møde repræsentanter fra virksomheder, som kan blive værdifulde underleverandører til vores entreprise”, siger viceadministrerende direktør Lars M. Carlsen, Per Aarsleff A/S.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Stadig plads til deltagere
Antallet af deltagere i selve konferencen har nu passeret 300, og tallet stiger dagligt.

”Vi glæder os over den store interesse for konferencen, som trækker deltagere ikke alene fra Danmark og Tyskland, der jo er hjemsted for Femern Bælt-forbindelsen, men også fra Holland, England, Irland og Tjekkiet”, siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Fristen for tilmelding til konferencen er 20. februar.

Yderligere information:
Direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development, tlf. 2819 8228, e-mail: stig@femern.info 
Konferencens hjemmeside: https://femern-conference.com 

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen






Del denne historie: vælg platform