Erhvervslivets støtte til kunst og kultur er hjælp til selvhjælp

Tekst & foto: Bjarne Winther
Tekst & foto: Bjarne Winther
Når et stort antal virksomheder på LF vælger at give økonomisk støtte til den succesfulde musikkrønike om Lolland-Falster, Lykke & Fremgang, er det fordi projektet vil tiltrække nye virksomheder og gavne bosætningen – lyder vurderingen fra en lokal erhvervsmand.

Forside foto: Carsten Krogstrup

Erhvervslivet har siden tidernes morgen økonomisk støttet kunst og kultur. Og længe før erhvervslivet og offentlige kulturkroner overhovedet eksisterede som kultursponsorer, var det konger og fyrste, der holdt hånden under de skabende kunstnere. Mozart og Beethoven havde næppe fået så meget fra hånden, hvis ikke fyrsterne havde været så rundhåndet, som de var.

Kultur- og kunststøtte, uanset om den doneres fra staten, fonde eller erhvervsliv er en forudsætning for et rigt og varieret kunst- og kulturudbud – markedskræfterne alene gør det ikke, med mindre man vil slå sig til tåls med populistiske udfoldelser.

Men erhvervslivets kroner og ører til kunst og kultur har aldrig været uproblematisk. Er kunsten og kulturen dermed spændt for erhvervslivets vogn? Skal erhvervslivet have indflydelse på det kunstneriske indhold – hvor går grænsen, og kan man opretholde det såkaldte armslængeprincip, altså kunstnerisk frihed uden indblanding fra sponsorerne?

Hvorfor skal erhvervslivet overhovedet bekymre sig om kulturlivet, kunne man spørge, bør den ikke kunne klare sig selv? Og hvis den endelig skalhave støtte, er det så ikke noget det offentlige må tage sig af?

Læs også: Sydhavsøerne får besøg af over 300 ladies fra hele landet i Store Bededags ferien

I princippet jo – og den holdning er afgjort udbredt i store dele af erhvervslivet og ude i befolkningen. Altså – det, der ikke kan stå selv, må vælte.

Men ikke alle virksomheder ser sådan på det. Heldigvis. Der er dele af erhvervslivet, der har forståelse for, at et rigt kulturliv har længevarende effekt end morgendagens snævresynede interesser.

En del virksomheder sponsorer kunst og kultur, fordi de synes det er til gavn for det samfund, de selv er en del af. Nødvendigvis forventer de ikke at få noget igen, men et firmalogo placeret synligt ved sponsorerede arrangementer, er naturligvis ikke at foragte.

Ebbe Frahm fra 2010 Vin og Velsmag

Erhvervslivet aktiv medspiller

Der findes heldigvis talrige eksempler på vellykket samarbejde mellem erhvervslivet og kulturen. Et lokalt eksempel er krønikeprojektet Lykke & Fremgang – teater- og musikkrøniken om livet på Lolland-Falster fra slutningen af 2. Verdenskrig og frem til i dag, hvor første del med stor succes blev opført sidste år, og anden del opføres senere her i år. Her er erhvervslivet en helt afgørende medspiller i realiseringen af projektet.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Under 1. del Frihed & Velfærd, kunne erhvervslivet på Lolland-Falster næsten tilskrives halvdelen af det samlede budget i form af sponsorater, faktiske produkter og hjælpende hænder. Ambitionen om at lade erhvervslivet agere løftestang for kulturen lykkedes sidste år – nu er håbet, at det vil lykkes igen i år. Region Sjælland har bevilliget 785.000 til 2. del af projektet – netop for ideen om samspillet mellem erhverv og kultur.

Betale af til fortiden og fremtiden

På Lykke & Fremgangs hjemmeside fremgår det, at over 30 lokale virksomheder støtter deres projekt. En af dem er erhvervsmanden Ebbe Frahm, 2010 Vin og velsmag.

”Grundlæggende har jeg den holdning, at jeg ønsker at støtte vækst og velfærd på Lolland-Falster. Vi bliver mere glade og restsen af landet lægger mørke til os. Mit personlige synspunkt er, at min erhvervskarriere hviler på dygtige forfædre, de som skabte skoler, sundhedsvæsen, ja, vores velfærdssamfund, som jeg har lyst til at betale tilbage til. Betale af til fortiden og fremtiden.

Ebbe Frahm mener, at erhvervslivets økonomiske støtte til kunst og kultur er hjælp til selvhjælp.

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen

”Det vil tiltrække nye virksomheder og gavne bosætningen i vores område. Det vil skabe mere gang i hjulene. Vi støtter os selv ved at gøre det. Lykke og Fromme er værdifuldt at støtte. Det giver området et godt brand”, mener han, og tilføjer:

   ”Generelt synes jeg, at erhvervslivet i meget højere grad skulle støtte kulturlivet. Grundlæggende støtter jeg ikke kultur og sport for selv at få positiv omtale ud af, men skulle det ske, er det selvfølgelig da i orden. Min støtte forudsætter ikke positiv omtale af mig. Jeg støtter dig – og ikke mig selv”, er hans holdning.

 

Lykke og Fremgangs Facebook side

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area
  Abonnér på mit nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du fremover besked i din indbakke, når der er nye, positive historier fra Lolland og Falster
PS: Din email er helt sikker hos os - vi deler den ikke med nogen!
×