Et kig i krystalkuglen og bakspejlet

Tekst: Bjarne Winther, foto:
Tekst: Bjarne Winther, foto:

Politikere, erhvervslivet og dets interesseorganisationer ser med stor interesse på rapporter og analyser, der fremviser positive beregninger på effekten af planlagte motorvejsstrækninger, broer og tunneller.     Og det er jo ikke så underligt. For når eksperterne har regnet sig frem til, at investering i infrastruktur vil betyde vækst og arbejdspladser, tilflyttere, virksomhedsetableringer og øget turisme etc. – så er det bare med at komme i gang. Projekterne vil blive til glæde for den enkelte borger lokalt – og for samfundet som helhed.

Nedenstående er eksempler på optimistiske ekspertvurderinger på henholdsvis den kommende Femern-forbindelsen og Storbæltforbindelsen efter byggeriet var påbegyndt – man langtfra færdigt.  Den 10. juli i år udgav Dansk Brancheanalyse deres egne prognoser for, hvordan økonomien i en fast Femern-forbindelse vil se ud. Konklusionen indledes med følgende:

Hvor stor bliver gevinsten ved en fast Femernbælt-forbindelse?
Der er løbende højtråbende kræfter i medierne, der mener, at den faste forbindelse over Femernbælt er en tåbelig investering. Samtidig har vi konstateret, at selv Femern Bælt A/S er forholdsvis stille om deres forventninger, og derfor har vi i Dansk Brancheanalyse ApS valgt at sætte os ned, og helt uden opdrag at lave vores egne prognoser for, hvordan økonomien i en fast forbindelse til Femern vil se ud.

Læs også: Computerprogram skaber og styrer lydinstallation ved Dodekalitten

Konklusion:
Der vil være gedigne økonomiske og samfundsmæssige gevinster ved at etablere en fast forbindelse til Femern. Set over de første 50 år af den faste forbindelses levetid vil de samlede samfundsgevinster være over 226 milliarder kroner, heraf 36 milliarder kroner til Femern Bælt A/S. Investeringen på 60 milliarder vil dog først, ved åbning i 2028, kunne tjene sig hjem i 2059, når vi alene ser på selve investeringen i anlægget. Hvis vi ser det i samfundsmæssigt perspektiv vil investeringen dog allerede være tjent hjem i 2034, blot 6 år efter åbningen. Der vil komme væsentligt flere rejsende over Femernbælt-forbindelsen end de aktuelle prognoser viser. Det er især baseret på erfaringer fra trafikudviklingen over Storebælt og Øresund, og endvidere er det også baseret på de aktuelt meget høje overfartspriser på Femernbælt-forbindelsen, der vil give en form for ketchup-effekt, når den faste forbindelse åbner. Vi forventer 7 millioner køretøjer over Femernbælt (fra de aktuelle 2 millioner i dag) allerede efter 10 år med en fast forbindelse. Udviklingen over Femernbælt kan også ses i lyset af hvordan trafikken over hhv. Femernbælt, Storebælt og Øresund så ud før der kom faste forbindelser, og her er vores bud, at der i 2038 over Storebæltsforbindelsen, Øresund og Femernbælt vil være hhv. 16, 11 og 7 millioner køretøjer, hvilket giver nogenlunde samme fordeling som før der kom faste forbindelser i (for eksempel) 1991, dog 5-6 gange større. Scandlines, rederiet der har de facto monopol på at sejle mellem Rødby og Puttgarden, har været kapitalfondsejet siden 2007 og bruger mange virkemidler for at forsinke byggeriet af en fast forbindelse og på at den almindelige dansker og tysker ikke skal kunne se de gedigne samfundsfordele ved en fast forbindelse til Femern. Så vidt Dansk Brancheanalyse den 10. juli 2017.

Vi skruer tiden tilbage til den 24. oktober 1990, hvor Forum for Industriel Udvikling udsendte analysen: Storebæltsregionens udviklingsmuligheder i 90’erne – oplæg til en strategi.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Hovedpunkter i overordnet strategi:
Det forslag til en fremtidig vækststrategi, som Forum for Industriel Udvikling har udarbejdet, kan sammenfattes i følgende hovedpunkter:

  1. Storbæltsregionen har en række naturgivne og historiske forudsætninger for at kunne udvikles til Nordeuropas førende rekreative område, bygget op omkring ferie- og fritidsaktiviteter og spændende turistattraktioner – bundet sammen af Storebæltsforbindelsen og med Korsør og Nyborg som to knudepunkter. Som et væsentligt ”turistlokomotiv” foreslås opført et H.C. Andersens Eventyrland ved Odense – en oplevelsespark, der med udgangspunkt I H.C. Andersens eventyr levendegør en række eventyr – verdens mest kendte historier og gennem sine øvrige aktiviteter sigter på at udfordre og stimulere publikums fantasi. 2. Vestsjælland udvikles som et muligt centrum for serviceindustrielt kompleks baseret på tæt samarbejde mellem offentlig og privat kompetence og bygget op omkring et internationalt serviceindustrielt institut.  Institutionen foreslås etableret i et joint venture mellem offentlige og private interesser, men på forretningsmæssige vilkår. 3.  Ringsted udbygger sin position som et potentielt trafikknudepunkt med betjening af såvel nord-syd som øst-vestgående trafik og som centrum for opbygning af elektroniske varebørser. 4.  Storebæltsregionens underskov af små industrier undersøger mulighederne for etablering af sammenhængende industrielle netværk med det formål at blive en konkurrencedygtig underleverandør til nære europæiske markeder, fortrinsvis det tyske. Et effektivt fungerende netværk kan samtidig blive en betingelse for, at den lokale industri kan drage fordel af ny erhvervsvækst i området. 5.  Vestsjælland positionerer sig som et fremtidigt naturligt opland for hele det storkøbenhavnske område – specielt med tilbud om attraktive bolig- og fritidsmiljøer.

Set i krystalkuglen kan det i dag ikke dokumenteres, om Dansk Brancheanalyse får ret i sine beregninger for gevinsten ved en fast Femernbælt-forbindelse. Set i bakspejlet fremstår det derimod tydeligt, hvad Storebæltsregionen opnåede med en fast forbindelse over Bæltet – på trods af vækststrategien fra Forum for Industriel Udvikling,

Og hvad kan man så lære af det? Ja – døm selv…

God læsning. Redaktionen.

Læs også: Kvinde kend din krop

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area