Forfatterstafetten

På Lolland-Falster bor der mange forfattere.

De skriver digte, noveller, romaner, essays, skuespil etc. – produktionen er stor. Bedste eksempel på det er udgivelsen StORDstrømmen Antologi der præsenterer 39 forfattere og 11 illustratorer fra det gamle Storstrøms Amt.

Erhverv og Kultur giver hver måned spalteplads til en lokal forfatter under overskriften Forfatter-stafetten. Her udvælger en forfatter en af sine tekster til publicering i magasinet og giver efterfølgende efter eget valg stafetten videre til en forfatterkollega – og så fremdeles.  

I sidste måned bragte vi en tekst af Ida Eowyn. Stafetten i denne måned er givet til Amdi Silvestri. Nederst på siden kan du se, hvem Amdi Silvestri giver forfatterstafetten videre til.

Læs også: Computerprogram skaber og styrer lydinstallation ved Dodekalitten

Af Amdi Silvestri

Tekststykket er fra kapitel 1 af et helt nyt projekt, jeg kun har arbejdet på i en måned. Det har arbejdstitlen Dem, er horror og arbejder med et enormt persongalleri.


Roald Asmussen var den første, der så drengen. Roald var på hjem fra bridge på Trankjær-skolen, og det havde været en af de gode aftener, hvor kaffen havde et ekstra spark fra snaps og kortene flød som velsignet til ham. Derfor var han også blevet ved indtil sidste rubber. Hans makker Louise havde været svært tilfreds med håneretten over Torkild og Dorthe, der havde for vane at vinde, for derefter at bedrage deres respektive ægtefæller i pedellens værktøjsrum. I dag havde de skændtes, og var gået hvert til sit uden mellemliggende visit blandt alt værktøjet, og det fik Roald til at klukke. Måske derfor var han ikke så opmærksom, som han kunne have været, og så kun drengen i forbifarten. Det havde regnet tidligere på aftenen, og knøsen var så gennemblødt, at han lignede en druknet. I skæret fra baglygterne og i bakspejlet lyste drengens øjne op som guldmønter. Roalds fod svævede over bremsen, men det blev ved tanken. Han havde allerede et par klip i kørekortet, og desuden ville folk sikkert bare tro, at han var pædofil, hvis han pludselig kørte rundt med en dreng. Roald tænkte endnu en gang på drengen, og så glemte han ham igen.

Den anden, der så drengen, var Toke Halmstrup, og han fik et noget bedre kig på ham. Det var der visse grunde til. For det første manglede den ene forlygte på Tokes traktor. Det fik ham til at klynge sig til hastighedsgrænserne som en abe til en lian. For det andet kørte han med anhænger, og jydekrogen var efter mange år blevet så tyndslidt, at det store læs hver anden kilometer truede med at sparke sig fri af traktoren og fortsætte ud over markerne. For det tredje havde han mavekneb efter at have spist på Motorvejskroen, og selv om den nye indehaver Mogens reklamerede med, at alt var som i gamle dage, havde hakkedrengene smagt mere af dåse end hjemmelav, og det var dem, der nu protesterede i bunden af Tokes mesterlige vom. Han havde lige sluppet en ordentlig vind, da drengen tonede frem af mørket. Knægtens lyse og krøllede hår klæbede til hovedet. Han var iført blå cowboybukser og en lyseblå skjorte, der gik til midt på låret. På fødderne havde han sandaler, det noterede Toke sig, da der stod november på kalenderen og nattefrosten var begyndt at røre på sig. Toke begyndte at bremse, men knap var pedalen trykket ned, før anhængeren bumpede og skurrede. Kun en hurtig reaktion reddede hele læsset fra at skride ud og måske tage traktoren med i faldet, og da Toke fik kontrollen igen, havde han glemt drengen. Lige indtil politiet begyndte at stille spørgsmål.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Den tredje, der så ham, var Ingelise Johns, der var kommet med sidste bus hjem. Bussen var kørt videre for længst, men lige da Ingelise var trådt ned ved det frønnede busskur, var stroppen på hendes bærenet gået. Hun havde jaget appelsiner lige siden, og var kun lige dukket frem af grøften med den sidste af de gyldne glober, da drengen kom gående. Selvom det var nat og mørkt, var drengen en lampe. Hans hud lyste, ikke nok til at give ham en aura, men så klart at han var synlig. Han havde nøgne fødder i sandalerne. Ingelise stivnede med appelsinen i hånden og det ødelagte net i den anden. Hun havde brugt så længe hun kunne inde i den nye brugs, uden at det virkede mærkeligt. Der var ikke noget galt med købmanden i landsbyen, han havde bare ikke det samme udvalg som i de store butikker, og den nye brugs var et slaraffenland af køligt lys og varer fra alle verdenshjørner. Og det var ikke kun mad. Det var tøj og radioer og køkkenmaskiner og cykler og sikringer og lingeri. Ingelise kunne bruge timer derinde med bare at mærke på varerne og måske tænke lidt på hvordan det ville være, hvis hun havde ægte råd til noget af det, og ikke bare et net med appelsiner. Drengen var blind. Øjnene bevægede sig rykvist og han blinkede igen og igen, som havde noget sat sig fast. De var hvide som hønseæg. På kinder og hage tittede spædt skæg frem, de første strå i noget der med tiden måske kunne blive en mark. Han gik hurtigt, og snart var han forbi Ingelise, der var den første, der så ham bagfra. Hans skjorte havde tre flossede rader, som var han symmetrisk blevet pisket. Hun overvejede at råbe efter ham, men gjorde det ikke.

Den fjerde, der så drengen, var Tom Slagter. Det var ham, der kørte ham til politiet.

CV

  1. Silvestri bor i København, men kommer fra Toreby på Lolland. Siden 2008 har han medvirket i 60 antologier, har fået udgivet 14 bøger, og er oversat til engelsk (og russisk lige om lidt). Han skriver i alle genrer, realistiske såvel som fantastiske, og han elsker at eksperimentere med både form og indhold. Han har vundet Niels Klim-prisen for science fiction tre gange, har modtaget legat fra Statens Kunstfond to gange og arbejder konstant på noget nyt. 2018 har været et vanvittigt år med hele fem udgivelser, og han er aktuel med blandt andet romanen Slør og billedromanen King, der i november modtog seks hjerter i Politiken. Han er desuden formand for Dansk Horror Selskab. Ud over at være forfatter, holder han foredrag og oplæg om mange forskellige emner, og faciliterer også skrive-workshops.

Hjemmeside: amdisilvestri.com

Instagram: @authorsilvestri

Forfatterstafetten er givet videre til Rikke Folm Berg

Bogomslag + foto: Freja Ingrid Lehrmann

Læs også: Kvinde kend din krop








Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area