Forfatterstafetten april 2018

På Lolland-Falster bor der mange forfattere. De skriver digte, noveller, romaner, essays, skuespil etc. – produktionen er stor. Bedste eksempel på det er udgivelsen StORDstrømmen Antologi der præsenterer 39 forfattere og 11 illustratorer fra det gamle Storstrøms Amt.

Erhverv og Kultur giver hver måned spalteplads til en lokal forfatter under overskriften Forfatter-stafetten. Her udvælger en forfatter en af sine tekster til publicering i magasinet og giver efterfølgende efter eget valg stafetten videre til en forfatterkollega – og så fremdeles.  

I sidste måned bragte vi en tekst af Mads Heinesen, som nu har givet stafetten videre til Dorte Roholte.  Nederst på siden kan du se hvem Dorte Roholte giver stafetten videre til.

Læs også: Forfatterstafetten


Tekstuddrag fra MØRKE MØDER af Dorte Roholte
Emma på 14 er i krise over at skulle flytte væk fra sin skole og bedsteveninden, fordi hendes forældre har købt et tidligere drengehjem i Udkantsdanmark. Det er et tidligere drengehjem, og snart overskygges Emmas problemer med flytningen og skoleskiftet af mystiske hændelser i huset … hvor de ligesom ikke er alene.

Her har Emmas forældre lidt inde i bogen fortalt hende, at der ikke umiddelbart kan komme internet i huset, fordi det ligger i en “død zone”:

Emma løb ind på værelset, låste døren, kastede sig på sengen og blev bare ved at græde. Over at hun var blevet tvunget til at flytte til verdens ende og havde mistet alle. Over den lugt af svinelort, der nogle gange var udenfor, over at Facebook, Skype, Netflix, Instagram var uden for rækkevidde, over at hun havde en bums på hagen og over, at hun var nervøs for at starte i skolen og sikkert ville blive drillet og ensom og aldrig få en veninde.

Det var blevet mørkt på værelset, da hun ikke havde flere tårer tilbage. Til gengæld havde hun ondt i halsen. Der var stille i huset. Klokken var 22.45. Så sad de nok inde i stuen endnu. Forhåbentlig havde de det dårligt over at have ødelagt deres datters liv.

Foran spejlet på væggen fik Emma et chok over pigen med pandaøjnene, der gloede tilbage på hende. Hun var nødt til at gå ud på det underlige badeværelse og vaske det væk. Stille åbnede hun døren og listede derud. Hun tissede først og vaskede så ansigtet. Så slukkede hun lyset i loftet og gik ud på gangen.

Der stod han. Henne ved trappen. Drengen med den sjove frisure og opslaget på bukserne. Han smilede og så faktisk ud til at være glad for at se hende.

“Pige, dig igen. Har du vandet høns ude på kummestuen?”

Vandet høns? Kummestuen?

“Hvad mener du med kummestuen?” hviskede hun.

Han lo, og det fik ham til at se så sød ud, at Emma var ved at dø lidt.

“Du kommer jo lige derudefra!”

Så var kummestuen altså det mærkelige badeværelse.

“Lad os liste ovenpå,” sagde han. “Kom, pige!”

Han stod allerede på det første trin, og Emma tøvede lidt.

“Du skal ikke være bange for mig,” sagde han lavt. “Jeg ville aldrig gøre dig noget, som du ikke selv vil have. Spørg bare Ulla.”

Ulla? Lydløst var han nået op til toppen af trappen, og Emma tog en hurtig beslutning og fulgte efter. Der var mørkt på reposen, og hun kunne ikke se ham mere. Men da hun åbnede   døren ind til det store rum, var han allerede derinde. Månen stod højt på den klare aftenhimmel. Dens kolde lys faldt på drengen.

“Sæt dig ved siden af mig, pige.”

Han satte sig på gulvet med ryggen op mod væggen under vinduet. Emma satte sig et lille stykke fra ham.

“Sig noget,” hviskede han.

“Hvem er Ulla?”

“Hun er min pige. Eller, nej, ikke mere.”

”Hvorfor ikke?”

Emma havde det pludselig, som om det var det vigtigste i hele verden at få at vide.

Drengen trak på skuldrene.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

”Bare fordi.”

”Fordi hvad? Sig det nu!” plagede Emma.

Han lo lidt.

”Fordi Ullas far opdagede mig inde på hendes værelse på Nordgården. Vi lå oven på hendes dyne og snakkede og kyssede lidt. Det var midt om natten, så vi troede, den var sikker nok. Pludselig blev lyset i loftet, og så stod ham bondemanden i døren iført pyjamas. Han truede med død og ulykke, men Ulla skreg til ham, at jeg ikke havde gjort hende noget. Til mig råbte hun, at jeg skulle stikke af.”

“Stak du så af?”

Han rystede på hovedet. “Ikke straks. Jeg ville sikre mig, at ham bondemanden ikke slog Ulla, så jeg ventede, indtil han snurrede rundt og løb ned ad trappen. Så kravlede jeg ud af vinduet og løb over marken til anstalten her. Jeg ville være smuttet ind igen og herop på sovesalen på samme måde, som jeg var smuttet ud. Men Ullas far havde ringet til svinet og sladret, så alt lyset var tændt, og svinet gav mig en varm velkomst.”

Drengens øjne blev mørke, og Emma gøs.

“Hvad skete der?” hviskede hun.

Han så ud i det mørke rum.

“Han tævede mig med en spadserestok, mens spyttet fløj om ørerne på ham. Jeg tror, han ville have mig til at tude eller bede om forladelse, men det ville jeg ikke. Til sidst smed han mig ind i hullet.“

“Hullet?“ sagde Emma. “Er det rummet under trappen?“

Nu kiggede han igen på hende.

“Netop. Krogen var sat på udefra imens. Jeg lå der i to dage og fik hverken vådt eller tørt. Den tredje dag åbnede han, og så kravlede jeg ud og rejste mig op. Først kunne jeg slet ikke se noget. Svinet stod med hænderne i siden og spurgte, om jeg var klar til at sige undskyld. Gu’ ville jeg da ej, så jeg kravlede bare ind i rummet igen, og så var jeg der et døgn til. Ikke om han skulle have den fornøjelse at knække mig. Hvis ikke der var kommet inspektion af lægen og godsejeren og de andre høje herrer, havde jeg nok fået lov at blive derinde.”

Emma slog armene om sine knæ og prøvede at ignorere kulden. Der var noget, hun blev nødt til at spørge ham om.

“Undskyld, men … er du her virkelig?”

Hendes spørgsmål fik ham til at smile bredt.

“Kan du ikke se mig?”

“Jo, men … må jeg prøve at røre ved dig?”

Nu grinede han rigtigt.

“Spøjst, jeg kunne godt finde på at spørge dig om det samme!”

Pludselig kunne hun høre, at hendes mor og far kaldte nedefra.

“Det er min mor og far, der kalder på mig. Jeg må hellere gå ned.”

Hun rejste sig, og det gjorde han også.

“Den er i vinkel. Men pas nu på, du ikke støder ind i svinet, pige!”

“Svinet Madsen?” sagde Emma. “Men han er her ikke længere.”

Drengen fangede hendes øjne: “Tro mig. Det er han!”

CV:
Dorte Roholte bor i Næstved og er oprindeligt apoteksuddannet, men har været fuldtidsforfatter de sidste 29 år. I den tid har hun skrevet tusindvis af romaner og noveller for ugeblade og udgivet 74 bøger, hvoraf de 70 er for børn og unge. Nummer 75 udkommer 4. maj på Høst & Søn, den hedder MØRKE MØDER og er første del af “Drengehjemmet”, en paranormal trilogi for unge med romantik, mystik og spænding.

FOTO af Dorte Roholte – Fotograf Mona Grundsøe/MG Foto

Dorte Roholte giver stafetten videre til Carolyn Alexandra Ipsen

Læs også: Kvinde kend din krop

 

 







Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area