Forfatterstafetten august 2018

Forfatterstafetten

På Lolland-Falster bor der mange forfattere. De skriver digte, noveller, romaner, essays, skuespil etc. – produktionen er stor. Bedste eksempel på det er udgivelsen StORDstrømmen Antologi der præsenterer 39 forfattere og 11 illustratorer fra det gamle Storstrøms Amt. Erhverv og Kultur giver hver måned spalteplads til en lokal forfatter under overskriften Forfatter-stafetten.

Her udvælger en forfatter en af sine tekster til publicering i magasinet og giver efterfølgende efter eget valg stafetten videre til en forfatterkollega – og så fremdeles. I sidste måned bragte vi en tekst af Helle Bertram, som nu har givet stafetten videre til Laura Ringo. Nederst på siden kan du se hvem Laura Ringo giver stafetten videre til.

Læs også: Lolland-Falster står over for milliard investeringer

Tour de Falster eller måske Bogø
Vi skal shoppe sprut. Sanne fylder 21 på lørdag. Vi skal til Bordershoppen i Rostock og fylde Sannes Suzuki med så mange øl, at den ikke kan køre hjem. Vi har taget hendes kæreste med. Han hedder Frederik. Det er pisseirriterende. Så skal jeg sidde på bagsædet, og Frederik styrer musikken. Han vil hele tiden høre Tue West. Jeg vil høre Niarn. Sanne siger, at det er ufatteligt, at jeg har så dårlig musiksmag, når jeg har gået seks år på universitetet. Jeg siger, at Niarn er en stor lyriker, hvis man gider at høre efter. Sanne er min søster. Vi kører ud ad Nykøbingvej, der pudsigt nok skal føre os til Nykøbing og videre til færgen i Gedser. Vi kører igennem Falkerslev. Det er her, Sanne skal holde fødselsdag. Hun har inviteret 50 mennesker til dakkedak-fest i det gamle omsorgscenter. Nu er vi i Horreby. Sanne kommenterer på de høje benzinpriser ved tanken foran Coma. Hun sætter farten ned. Det gør hun altid, når vi kører gennem Horreby. Både for at tjekke benzinpriserne, men også for at lure ind ad Jenny Hjorts vinduer. Jenny Hjort er hele øens landsbytosse. Man møder hende tit i bus 736. Hun går altid rundt med sine stavgangsstænger og spørger, hvad klokken er. Vi kigger alle tre ind i Jenny Hjorts hus. Frederik siger, at det er mærkeligt, at hun har en gris gående i haven. Sanne siger, at hun har læst, at det er moderne at have kælegris.

– Det passer ikke, siger jeg, du læser aldrig.
– Jo, det gør hun faktisk, siger Frederik.
Han åbner handskerummet og finder nogle papirer frem.
– Hun er også begyndt at skrive digte, siger Frederik, prøv at høre.
– Ej, helt ærlig, siger Sanne og forsøger at tage papirerne fra ham.
Frederik begynde at læse op. Sanne opgiver at stoppe ham og kigger ud på trafikken.

På Bogø har de mange bøger
men det er kun på Læsø, de læser dem

– Jeg synes, det er en god ide at tage til Bogø, siger jeg.
– Vi kan tage på Kinderægsmuseet, siger Frederik.
– Det ligger på Fejø, siger Sanne, og i øvrigt er det lukket.
Vi er nået til Nørre Ørslev nu. Her fik jeg lavet min første tatovering af en halvanden meter høj mand, der havde en rottweiler og levede af at være urmager. Han er død nu. Nu er her ingen tatovør. Her er et par huse og en lukket efterskole.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

– Jeg synes altså godt, vi kunne tage til Bogø i stedet for, siger jeg, Bogøfærgen er også billigere.
– For helvede, siger Sanne.
Hun kører ind på efterskolens parkeringsplads og vender om.
– Hvornår skal jeg så købe sprut?, siger hun.
– En anden dag, siger jeg.
Frederik skruer op for Tue West. Det er så højt, at vi ikke kan tale sammen. Han kan heller ikke høre, at jeg beder ham om at skrue ned. Det hjælper ikke, at jeg råber. Sanne standser bilen.
– Man må altså ikke parkere midt på vejen, siger jeg.
– Fuck, fuck, fuck, siger Sanne.
Frederik lægger sin hånd på hendes skulder og siger, hun skal slappe af. Jeg spørger, hvad fanden det er, der sker.
– Jeg ramte noget, siger Sanne.

Jeg åbner bildøren og går ud. Der ligger en blodig og sandsynligvis død gris foran Sannes Suzuki. Sanne sidder inde i bilen og kigger ud på vejen, mens Frederik snakker til hende. Jeg banker på bilruden og råber, at det bare er en gris. Jeg tror ikke, de kan høre mig, så jeg sætter mig ind i bilen igen. Jeg spørger, om vi skal tage grisen med hjem og spise den.

– Er du dum?, siger Frederik, det er Jenny Hjorts kælegris.
– Det kan du da ikke vide, siger jeg.
En bil bagved Sannes Suzuki begynder at dytte.
– Hallo, siger jeg, kør nu videre.
Sanne sidder stadig bare og kigger. Jeg går ud på vejen igen og tager grisen over skulderen. Den er tung. Jeg kaster den ind på bagsædet, sætter mig ind og tager sele på.
– Hvad fanden laver du?, siger Frederik.
Jeg siger, at vi skal videre nu, hvis vi skal nå Bogøfærgen, og i øvrigt kan Sanne bare servere grisen på lørdag, helstegt pattegris er altid en succes til fødselsdagsfester.
– Vi skal ringe til politiet, siger Sanne.
Jeg siger, at det altså bare er en gris, og hvis hun gerne vil være digter, så kan hun passende skrive lidt poesi om grisen, for alle tekster bliver bedre, hvis de handler om noget med dyr. Niarn har for eksempel skrevet en rigtig god rap om sin kat.

CV
Er vokset op i Maglebrænde på Falster

Debuterede som forfatter i 2017 med Cremasterrefleksen på forlaget Gyldendal.
Hendes anden roman Papirbryllup udkommer på Gyldendal i 2019.
Cand. mag i dansk og litteraturhistorie 

Laura Ringo giver stafetten videre til Isabell Larsen-Thomsen.

Læs også: Women & Wine – et unikt vinkursus, skabt af lokale kvinder








Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area