Forfatterstafetten December 2017

På Lolland-Falster bor der mange forfattere. De skriver digte, noveller, romaner, essays, skuespil etc. – produktionen er stor. Bedste eksempel på det er udgivelsen StORDstrømmen Antologi der præsenterer 39 forfattere og 11 illustratorer fra det gamle Storstrøms Amt.

Erhverv og Kultur giver hver måned spalteplads til en lokal forfatter under overskriften Forfatter-stafetten. Her udvælger en forfatter en af sine tekster til publicering i magasinet og giver efterfølgende efter eget valg stafetten videre til en forfatterkollega – og så fremdeles. I sidste måned bragte vi en tekst af Henrik Anker Vej Sørensen, som nu har givet stafetten videre til Marianne Christensen. Nederst på siden kan du se hvem Marianne Christensen giver stafetten videre til.

Illustrationer Ingrid Lill, www.fraulill.dk 

Læs også: Bibelen skaber billeder


Ung på Vestlolland i begyndelsen af 70’erne
Jeg boede på Vestlolland, hvor mine forælde havde et autoværksted. Horslunde Kros diskotek var paradiset, hvor dansende kunne udfolde sig. Hvor det var spændende at vente på, om jeg blev budt op eller igen skulle være den evige bænkevarmer og med længselsfulde blikke kigge rundt for at se, om der dog ikke skulle være en enkelt, som jeg kunne fange interessen hos. De flotteste fyre turde jeg end ikke kigge på, for jeg vidste dybt inde, at dér ville jeg aldrig have en chance.

Der skulle være høstfest på kroen. Vi havde pyntet os og glædet os længe til det bal. Hanne var kommet på besøg, og vore forældre hyggede sig som altid, når de var sammen. Hanne var i en plisseret citrongul kjole, lidt ældre end jeg, og det var altid en fest, når hun var med. Hun var lidt frækkere, lidt mere modig og lidt kønnere end alle os andre. Drengene elskede hende og ville være i hendes nærhed konstant. Hun dansede uafbrudt hele aftenen og blev ovenikøbet kåret til aftenens ’dronning’. Hun var med til at sætte stemningen og gøre humøret højt hos os unge.

Igennem længere tid havde jeg tilbragt mange aftener på værkstedet i selskab med en ny medhjælper, som var lidt ældre end de andre, og med sit stille væsen alligevel var dragende og efter min opfattelse ganske sød. Om aftenen fik han lov til at rode lidt med sin egen bil. Jeg vidste godt, jeg balancerede på kanten til det forbudte ved at være der. Han var god at tale med, og jeg kedede mig aldrig i hans selskab, som jeg stod der i porten og stjal mig til lidt hyggeligt samvær, imens han skruede løs på sin bil.

Det var alligevel lidt af en overraskelse, at han bød mig op til dans den aften på kroen til høstballet. Jeg turde ikke helt give efter, da han forsøgte at trykke mig ind til sig, men følelsen var alligevel anderledes, end når jeg dansede med de af mine forældres meget ældre mandlige venner. Med fast hånd tog de bare fat og velsagtens nød at holde om sådan en væver lille sag. Jeg var let til bens og dansede som en drøm, som de sagde.

Jeg kunne fornemme duften af olie i hans hud, en velkendt duft fra alle, som kom og arbejde på værkstedet. Hans store, uldne islændersweater var blød, kradsede næsten ikke, og langsomt mærkede jeg trygheden i hans armes blide favntag. Musikken spillede langsomt. Omsider turde jeg give efter og lade ham læne sin kind ind mod min. Glatbarberet og velduftende var han, og jeg nød de rolige dansetrin og vores fælles rytme. Vi gled ind i en boble, hvor alle andre på dansegulvet blev anonyme og nærmest ikke eksisterende. Jeg lukkede øjnene, trak vejret tungt og overgav mig til alle de følelser, der rasede rundt i kroppen i et tempo, jeg kun havde oplevet ganske få gange.

Pludselig kunne jeg mærke et ryk i hans krop og blev vækket af min døs. Til min rædsel så jeg, at det var min far, der nu stod og rev i ham og brutalt bad ham forsvinde væk fra dansegulvet. Inden jeg helt nåede at sanse, hvad der var sket, overtog min far dansefatningen og hviskede brysk ind i mit øre.

– Hvad fanden bilder du dig ind tøs. Din tøjte. Her slutter festen, og du kommer med mig hjem. NU!

Med sitrende uro og opstigende angst i kroppen måtte jeg se den totale ydmygelse i øjnene og stiltiende følge med ud. Væk fra dansegulvet, ud til garderoben for at hente min jakke, og ud til min cykel.

– Nu kører du hjem, og du cykler bare til. Jeg kører her bagefter dig.

I forlygternes skær måtte jeg træde til og cykle den tunge vej tre kilometer hjem fra kroen, hjem til et kedeligt hus, velvidende at de andre stadig festede videre. Jeg blev jaget direkte op på mit værelse, hvor jeg ’kunne tænke over, hvor fræk jeg havde været’. Forseelsen udløste husarrest, og i lang tid efter måtte jeg ikke gå til nogen arrangementer på kroen. Den unge mand så jeg aldrig siden. Jeg husker ikke længere hans navn, men fornemmelsen af den blide hånd i ryggen, duften af olie og ydmygelsen på dansegulvet glemmer jeg aldrig.

Vi har alle erindringer i bagagen, som vi helst vil glemme. Derfor fortæller jeg personlige historier, som andre kan spejle sig i og derved mindes deres egne oplevelser. Det er helende for krop og sjæl. Det er vigtigt at sætte punktummer i livet, og når historien er fortalt, er den blot endnu en historie i et langt liv.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!


Tyngdekraft
Jeg husker engang,
da farmor var yngre,
længe før hun døde,
og jeg kun var en lille pige.
Hun stod i soveværelset
uden tøj på,
og jeg så
en lille, gammel kone
med rynket og gennemsigtig hud.
Jeg tænkte:
”Gad vide, hvorfor alting
hænger sådan på hende?”

Det varer ikke længe,
før alting hænger
ligesådan på mig.
– Det er begyndt.

Om Marianne Christensen
Født 1954 i Sjælstofte på Lolland, bor i Vordingborg siden 1977.
Uddannet lærer i 1981 og siden uddannet coach, terapeut og historiefortæller.
Arbejder i mange sammenhænge med ’fortælling som helende kraft’.
Afholder kurser i fortælling, formidling og kreativ skrivning både individuelt og i grupper.
Marianne er mest mundtlig fortæller, og er i de senere år også begyndt at skrive mere. Arbejder pt på en digtsamling, der forhåbentlig når at udkomme til Kær-Litt festivalen 5.-6. maj 18 på Fuglsang Herrregård.
Medlem af bestyrelsen i StORDstrømmen. Er støtteberettiget fra Statens Kunstfond til fortællinger.
Nørregade 18, 4760 Vordingborg, Tlf. 30254774
www.mariannechristensen.dk & www.healingstory.dk

Den 28.1. kl. 15 fortæller jeg flere erindringer i Svinsbjerg på Vadbrovej 25, 4913 Horslunde.

Marianne Christensen giver stafetten videre til Dorte Klingberg-Nielsen

Læs også: Kvinde kend din krop








Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area