Forfatterstafetten januar 2018

På Lolland-Falster bor der mange forfattere. De skriver digte, noveller, romaner, essays, skuespil etc. – produktionen er stor. Bedste eksempel på det er udgivelsen StORDstrømmen Antologi der præsenterer 39 forfattere og 11 illustratorer fra det gamle Storstrøms Amt.

Erhverv og Kultur giver hver måned spalteplads til en lokal forfatter under overskriften Forfatter-stafetten. Her udvælger en forfatter en af sine tekster til publicering i magasinet og giver efterfølgende efter eget valg stafetten videre til en forfatterkollega – og så fremdeles.  

I sidste måned bragte vi en tekst af Marianne Christiansen, som nu har givet stafetten videre til bogillustrator Dorte Klingberg-Nielsen. Nederst på siden kan du se hvem Dorte Klingberg-Nielsen giver stafetten videre til.

Læs også: EN DRØM

   
Illustrator
Jeg er medlem af stORDstrøms forfatterforening, ikke som forfatter, men som illustrator. Jeg har fortrinsvis illustreret børnebøger og skolemateriale

Som illustrator tilføjer jeg en visuel dimension til en tekst, en billedfortælling i streg og farver. Hvis der er illustrationer til en tekst, er de udtryk for illustratorens bud på, hvordan disse billedlige forestillinger kunne se ud. Illustrationer kan samtidig være med til at bryde teksten op og give øjet noget andet at arbejde med end bogstaver og ord, når man ser hen over en side.

Illustrationer kan også have en rent forklarende funktion, som de f.eks. i mange tilfælde har det i de skolemusikbøger jeg har illustreret. Her er det naturligvis vigtigt, at man præcist af illustrationen kan se, hvordan og hvor man eksempelvis skal anbringe fingrene på guitarens gribebræt. Men selv om det er noget konkret der skal illustreres, vil der stadig være plads til at illustratoren kan sætte sit personlige præg.

Endelig kan illustration være mere billedlig abstraktion, hvor det f.eks. handler om at beskrive en stemning eller følelse i form og farve.

Jeg er samtidig billedkunster og underviser i billedkunst. Som billedkunstner definerer jeg selv mine opgaver og motiver, så derfor kan det være en rigtig god afveksling at have en fast ramme at arbejde inden for, i forbindelse med en illustrationsopgave.

Et par eks. på mine andre billeder. Jeg arbejder typisk i akryl, pastel og med grafik.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA


Om Dorte Klingberg (1956)
Gået på Grafisk skole i Århus og Billedskolen i KBH
Uddannet pædagog og kunstterapeut
Jeg har undervist i billedkunst på Lollands Højskole, Daghøjskolen Maribo, Designskolen Nyk.F, Kulturmejeriet , Billedskolen på Kulturfabrikken mm.
Nu underviser jeg på billedskolen for børn på kulturfabrikken i Nyk. F hvorfra jeg indimellem også har forskellige workshops.
Fortiden udstiller jeg desuden sammen med min kollega, keramiker Gitte Hansen på Galleri Arleth.

www.dorteklingberg.dk

Dorte Klingberg-Nielsen giver stafetten videre til Anna Mortensen.

Læs også: Women & Wine – et unikt vinkursus, skabt af lokale kvinder





Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area