Forfatterstafetten juni 2018

På Lolland-Falster bor der mange forfattere. De skriver digte, noveller, romaner, essays, skuespil etc. – produktionen er stor. Bedste eksempel på det er udgivelsen StORDstrømmen Antologi der præsenterer 39 forfattere og 11 illustratorer fra det gamle Storstrøms Amt. Erhverv og Kultur giver hver måned spalteplads til en lokal forfatter under overskriften Forfatter-stafetten.

Her udvælger en forfatter en af sine tekster til publicering i magasinet og giver efterfølgende efter eget valg stafetten videre til en forfatterkollega – og så fremdeles. I sidste måned bragte vi en tekst af Carolyn Alexandra Ibsen, som nu har givet stafetten videre til Helle Bertram. Nederst på siden kan du se hvem Helle Bertram giver stafetten videre til.

Læs også: Bibelen skaber billeder


Saunagus
Der er noget frækt over det ord. Man tør ikke rigtigt sige det til nogen. “Sauna” er okay. Ikke nogen favorit på dén måde. Saunaer er for varme. For små for de brede lår, der fylder bænkene i flere lag. Og sømmene i brædderne, der laver brændemærker bag på lårene, så de må flytte sig til lidt venstre eller lidt til højre. Og den lyd det siger inden i hovedet, når låret skal fri af sømmet. Lårene på fremmede mennesker, man træder lige ind i. Nogle gange kan man ikke engang se hovedet. Men lårene! Dem kan man godt se. Og så ikke et ord mere om dét. Stop de tanker. Stop!

Saunagus er værre end saunaer. Jeg har prøvet det én enkelt gang. Først saunaen der er alt for varm med søm og lår. Kigger væk før jeg når at tælle. Der er mange og det er ikke damer alle sammen. Tætpakket på de øverste bænke. Jeg har vendt mig rundt, så jeg kan holde øje med døren og sætter mig nederst. Der er også søm under mine fødder. Så en gusmester. Ja, det hedder det – en gusmester! – der ser glad ud. Det skal de ikke, de skal ikke se glade ud. Han spørger, om jeg er gravid – om VI er gravide. Må jeg være fri! Hjerteproblemer? Heller ikke. Sig mig engang, er det farligt det her? Saunagus lyder ikke farligt. Det er mere mystisk … lidt religiøst i det. Men gusmesteren kan åbenbart ikke læse tanker. Det er måske godt det samme.

Døren lukkes. Damp, der strammer i næsen. Tæt sidder vi på bænkene. Lår efter lår. Der er søm i mine. Vand på stenene. Dem, der har prøvet det før, lyder som om, de har prøvet det før. Nyder det højlydt for forskud. Ahhhhhhh. Tyve kroner er alligevel meget for at sidde her. Jeg tæller lår. Tyve kroner for hvert par. Mon han får pengene eller går de til olierne i spanden? Og håndklædet, der er vredet op i is for dem, hvor det hele bliver for meget?

Ind kommer en dame mere. Dampe ud. Dame ind. To lår i øverste venstre hjørne. Det volder noget besvær at se væk. Det volder i det hele taget noget besvær. De negle har ikke været klippet et stykke tid. Jeg kan bedre lide badesko. Ikke sandaler, de klæder ikke en fod. Badesko og håndklæder tager det værste. Selv har jeg et par sorte badesko mest af hensyn til alt det, man ikke kan vide – eller ikke vil vide – om andres fødder og det bare gulv, de går på i et omklædningsrum. De er sorte og har pigge under sålen. Pigge under solen. Bare pigge. Stop! Ingen andre bruger badesko i denne her sauna.

Mere vand på stenene. Dampe. Kan ikke mere se lår ud over mine egne. Der er fire brandvarme søm i bænken under dem. Så kommer det: Eukalyptus lige op i næsen. Iskold eukalyptus. Min indånding bliver  grøn som et køleskab, mens stenene syder og lårene drypper. Så citrus. GUL gus. GUL gusmester. Dalai Gus. Kan ikke trække vejret. Får et iskoldt håndklæde af den glade Dalai. De andre sukker højere. AAAAH med åbne A´er. Et tysk, langt AHHHH. Han svinger et håndklæde i luften. De sukker igen. Hold nu kæft.

Æteriske olier. De ætser og svier. Og klistrer fast eller er det sved? Jeg smelter. Det ene lår er i klemme mellem to brædder og lårene ved siden af mig er ved at tone frem som var det Ravnsborg Bakker. Er det ikke der, tulipanerne blomstrer? Stop! Stop de tanker, sagde jeg! Jeg trækker vejret, der svier og tænker på, om man kan rulle et vindue ned. Åndssvagt. Det håndklæde, der før var koldt, falder mig om fødderne, kan ikke mærke det mere. Kan ikke mærke mine fødder mere.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Én olie tager blodtrykket. En anden tager søvnen. Gusmesteren svinger håndklædet, han besejrer legemet. Mit og deres. Han besejrer livet. Han vinder hver gang, fordi det koster en tyver og han køber flere olier og får flere tyvere og de sukker og siger ahhhh. Nu skal vi til den sidste olie, den tager fordøjelsen siger han og svinger og svinger og dampene stiger og de siger ahhhh og bukker lårene sammen på hinanden og jeg brænder sammen. Ét er saunaer. Men der er noget gustent ved den her forestilling. Uden for er det heldigvis koldt. Og det var den sidste olie, vi fik dér og jeg ved ikke, hvad de tager, mine tanker er smeltet, jeg må være dampet af.

Han siger til mig. Til mine lår, der har rejst sig fra bænken: “Måske kan du ikke sove i nat. Husk at drikke to liter vand, man kan få en frygtelig hovedpine”.

Dalai Gus. Jeg tror, vi siger tak.

CV
Helle Bertram, Nykøbing Falster
Cand. mag og cert. business coach
Forfatter til ”Troværdighed kommer indefra” udkommet på DJØFs Forlag 2015
Tekstforfatter til artikler og portrætter til fx OPLEV, VÆKST og QLF
Kulturanmelder for Lolland-Falsters Folketidende siden 2005
Ansat i Guldborgsund Kommune som specialkonsulent i Kultur, Turisme og Bosætning
Business coach i Bertram Kommunikation
Mor til tre på 13, 16 og 18 år.

Helle Bertram giver stafetten videre til Laura Ringo

Foto af Helle Bertram: Foto Ingrid Riis + bogomslag

Læs også: Kvinde kend din krop






Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area