Forfatterstafetten september 2017

På Lolland-Falster bor der mange forfattere. De skriver digte, noveller, romaner, essays, skuespil etc. – produktionen er stor. Bedste eksempel på det er udgivelsen StORDstrømmen Antologi der præsenterer 39 forfattere og 11 illustratorer fra det gamle Storstrøms Amt.

Erhverv og Kultur giver hver måned spalteplads til en lokal forfatter under overskriften Forfatter-stafetten. Her udvælger en forfatter en af sine tekster til publicering i magasinet og giver efterfølgende efter eget valg stafetten videre til en forfatterkollega – og så fremdeles.  

I sidste måned bragte vi en tekst af Lise Ravnkilde, som nu har givet stafetten videre til Lene Elise Andersen. Nederst på siden kan du se hvem stafetten er givet videre til.

Meget på hjerte og Blomster til Mor
Jeg elsker ord! Helt almindelige ord som ’autopilot’, ’klaustrofobisk’ eller ’stikkelsbærkompot’. Ordene har både farve og tekstur, men jeg finder også en form for resonans i dem. Og at arbejde med ord er helt vidunderligt! Jeg skriver, fordi jeg ganske enkelt ikke kan lade være, og jeg har meget på hjerte.

Den første tekst her foregår på en tid, hvor næsten hver gade havde et ismejeri. Og hver lille familie havde sit at slås med.

Læs også: Hjælp politiet - Registrer dit overvågningskamera

Bare en kvart sød
”Så man vil altså have mig til at lave tøjklemmer”, tænkte han. Han sagde ingenting, men så ned på sine hænder. De kunne sagtens tage fat, men nu var det slut med tandhøvl og lægtehammer. Det måtte vel være en slags skæbnens ironi, at han nu blev sat til at pudse og samle tøjklemmer. Det lille, bitre smil, som var på vej op i øjenkrogen, forsvandt da han igen så på betjenten, som sad bag skrivebordet. Der var ikke noget at grine af.

Hun havde ramt ham med en tøjklemme lige mellem øjnene. Havde han dog bare fulgt sin første indskydelse og klappet hende en, selvom det også var forkert. I stedet havde han vendt sig og var gået ud med gutterne. Ud og direkte ind i balladen.

Hun slæbte den tunge kurv med vasketøj fra kælderen op i køkkenet. Tøjet kunne umuligt tørre udenfor i dette vejr. Hun bøjede sig over den tykke mave og greb en storternet skovmandsskjorte. Det smældede da hun slog folderne ud, og hun famlede i kitlens lomme efter en klemme. Hun nåede kun at fæste skjortens ene hjørnesnip på snoren, så trak hun en halv klemme, et bart, forarbejdet stykke træ op af lommen. Langsomt slap hun skjorten og gled ned på stolen. Hun fandt klemmens anden halvdel og stak sig på det snoede stykke stål, som engang havde holdt de to stykker sammen. Men det var ikke det lille, sviende stik, som trak tårer. Det havde jo været et rent uheld. Klemmen var smuttet mellem fingrene på hende. De to stykker træ var gledet af og væk fra hinanden som to svingpjatter, som misforstår hinanden og griber ud i den tomme luft. I gamle dage ville han bare have leet. Men det var før…

Køkkendøren gik op og et lille rundt hoved med lyse rottehaler stak frem.
”Hvor er din sløjfe, Signe? Har jeg ikke sagt, du må passe bedre på?”
Pigen glippede med øjnene og kom forsigtigt et skridt nærmere.
”Og hvor er mælken? Du skulle i ismejeriet og hente en halv sød?”
”Jeg fik bare en kvart.” Hun trak hånden frem fra ryggen og rakte sin mor den brune flaske. ”Der manglede ti øre, sagde fru Jørgensen.”

Signe kravlede op på køkkenbordet. Mor var gået, og Signe havde pillet stumperne op, som mor smed i køkkenspanden.  Ved dosmersedlen fandt hun mors gule blyant. Hun strøg håret væk fra øjnene og tegnede varsomt to øjne og en mund på hvert stykke træ. Lange, bølgende streger, som mors udslåede hår på den ene og små cirkler, som fars krøller på den anden. Signe lod dukkerne kysse og danse på sine knæ, så forsøgte hun at samle dem med det hårde stykke metal. Det var svært. Så smilede hun og lagde de to stykker ned i hver sin lomme. Nu kunne de ligge her hver for sig indtil far kom hjem, så skulle han nok hjælpe hende.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

_ ­_ _

Hver dag bevæger vi os ind og ud af forskellige roller og på forskellige scener. Og forandring er en uundgåelig del af vores vilkår. For mig personligt er det noget, jeg har opsøgt. Men forandring kan også opleves som noget, der masser sig på…

Kasper og Nalle flytter
Har du nogensinde prøvet at flytte? Lagt alle dine puslespil og bøger i en stor papkasse og puttet bamserne, også din yndlings, ned i en sort plastikpose? Har du mon set din far bære kassen og posen med bamsen ned til en stor lastbil og bagefter sat dig i dit gamle, tomme værelse og set på de triste og måbende, ensomme stikkontakter?

Kasper havde siddet sådan. I stilheden havde han lyttet til væggene og prøvet at lære sig tapeternes mønstre. Prøvet at huske dem. Flere gange. Han havde siddet på skødet af mor, som fortalte ham den store, spændende nyhed om de nye kammerater og det fine, nye hus. Og han havde hver gang mærket, hvordan tankerne kunne komme til at stå helt stille inde i ham. Ligesom Märklintoget, når farfar havde forbundet kablerne til sporskiftet forkert.

Mor havde kaldt på ham og strøget hans pandehår væk fra hans øjne. Hun havde pillet ved sin perlekæde og set ud ad vinduet, mens hun fortalte ham, at far havde fået nyt arbejde. I Ålborg. Det var ikke så langt væk. Og det ville blive godt alt sammen. Han skulle nok få lov at beholde Nalle, mens de skulle vente.

Der var ikke noget af det mor sagde, som var sandt. Det blev ikke godt. Han var ligeglad med hvor langt der var. Han var også ligeglad med, om der var to eller tre gynger på den nye legeplads. Eller om genboen havde to eller tre dumme piger. Han så på den brune bamse med den ternede sløjfe og den skæve, sorte snude. Det kunne ikke vente.

Kaspers tanker fór frem i et ryk i stedet for at stå stille på sporet og vente på at signalet til sporskifte skulle blinke. Det var ligesom hvis de sidste vogne kørte hurtigere end de forreste, så hele togstammen af tanker væltede ned på pladen og ind i alle stationsbygningerne.

Han greb fat med begge hænder om perlekæden. Og i samme øjeblik mor så ham i øjnene, rev han til. Alle perlerne hoppede som nyudklækkede haletudse-børn hen over stuegulvet. Mor så måske godt at Kasper rakte ud efter sukkerskålen, men måske var der også vrøvl med hendes sporskifte, for hendes arme hang helt slapt ned langs siden, da Kasper tømte sukkeret ud over hendes fødder. Så trak han i dugen. Og før kaffekoppen landede henne under vindueskarmen, var Kasper og Nalle på vej ned ad trappen og over til farfar.

_ _ _

De sidste år har jeg næsten udelukkende skrevet til børn. Jeg arbejder lige nu på en krimiserie for de 10-12 årige, hvor to piger løser en række mysterier. Jeg skriver nonsenspoesi, hvor jeg lader sproget styre den vej linjerne går. Og mit nyeste projekt er en ungdomsroman, som skal foregå her på Vestlolland. Den kommer både til at handle om forelskelse, konflikter, frustrationer og sammenhold. Og om at lære at holde af sig selv.

I august udkom to e-bøger om figuren ’Holdetrolden’, som laver sjov med nogle af vores talemåder. Og nu i september udkommer ’Blomster til Mor’, som handler om det at være lille og lidt til overs, når mor er alvorligt syg, og de voksne har nok at gøre med deres egen sorg og bekymring.

Uddrag af ’Blomster til Mor’:
Marks mor er meget syg. Hun har fået sådan en slags sygdom, som bare flytter ind i kroppen og begynder at rive gulvbrædder op og slå vægge ned, som om kroppen er et hus den ejer.
”Ka’ sygdommen ikke bare pakke sin grimme kuffert og rejse hjem? Eller ta’ tilbage hvor den kommer fra?” har Mark spurgt sin far.
Men Mors sygdom har vist bestemt sig for at blive. Far kigger forbi Mark og ud ad vinduet. Mark kan godt se, at mor er træt og har det rigtig dårligt.
Mormor skramler lidt med kopperne, så løfter hun Mark op fra Mors seng og snuser han ned i håret.
”Det er ikke noget for dig, min skat,” siger hun, og hendes ru fingre river Mark på kinden, da hun sætter ham ned udenfor på trappestenen.

_ _ _

CV

Lene Elise Andersen (f. 1963) er lærer på Dannelunde Skole. Hun blev i 2008 certificeret som coach. I fem år boede hun i Norge og arbejdede der som coach med speciale i samarbejde og kommunikation.

På Lenes side www.footprintcoach.dk findes en kreativ blog, og virksomheden tilbyder specifikt coaching til kreativitet og forandring.
På hjemmesiden er flere af Lenes tekster publiceret. De kan hentes og læses gratis på www.footprintcoach.dk/mine-fodspor
www.leandersen.dk kan de unge læsere følge med i temaer og udgivelser specielt til børn.
’Holdetrolden – holder hvad han lover’ og ’Holdetrolden – holder mens legen er god’ er at finde på www.laerlev.dk og ’Blomster til Mor’ ses på www.mellemgaard.dk/

Lene Elise Andersen giver stafetten videre til Frank Gravesen

FOTO: Lene Elise Andersen – fotograf Anette Højbjerg
Bogomslag
Illustration fra Blomster til Mor

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area
  Abonnér på mit nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du fremover besked i din indbakke, når der er nye, positive historier fra Lolland og Falster
PS: Din email er helt sikker hos os - vi deler den ikke med nogen!
×