Forfatterstafetten september 2018

På Lolland-Falster bor der mange forfattere. De skriver digte, noveller, romaner, essays, skuespil etc. – produktionen er stor. Bedste eksempel på det er udgivelsen StORDstrømmen Antologi der præsenterer 39 forfattere og 11 illustratorer fra det gamle Storstrøms Amt.

Erhverv og Kultur giver hver måned spalteplads til en lokal forfatter under overskriften Forfatter-stafetten. Her udvælger en forfatter en af sine tekster til publicering i magasinet og giver efterfølgende efter eget valg stafetten videre til en forfatterkollega – og så fremdeles.  

I sidste måned bragte vi en tekst af Laura Ring, som nu har givet stafetten videre til Isabell Larsen-Thomsen. Nederst på siden kan du se hvem Isabell Larsen-Thomsen giver stafetten videre til.

Læs også: Forfatterstafetten

Af Isabell Larsen-Thomsen

Jeg overvejer at begynde at slagte dyr

Lettere inspireret af Londons store brand af Jacques Roubaud

En dyb hosten kæmper sig op igennem kroppen fra lungerne. Det føles som lungernes sidste krampetrækning. Jeg sætter cigaretter op på hylderne. Kings Blue ved siden af Kings Golden. Jeg ser på billederne af døende børn, impotens-forældre og syge mennesker.

Lungerne gennemtvinger en hosten igen. Der kommer gult slim med op. Det er tykt, flere dage gammelt. Jeg gemmer det i munden. Det smager specielt, som et sygt menneskes.

Jeg sætter pakkerne op i lange rækker. De glimter som små stjerner med deres glitrende papir. Det skær i øjnene. Jeg stiller mig helt tæt på. Man siger, at man kan se fremtiden i stjernerne.

Jeg vil gerne være en sømand. Sejle væk fra det hele. Have et barn i hver havn. Jeg vil have hele paletten af alle forskellige nuancerer af hudfarver. Børnene skal være min regnbue. De skal omfavne mig. De skal være en levende regnbue. Jeg vil leve imellem alle verdens farver og nuancer. Vil leve i en verden, hvor der altid er lyst.

Jeg ligger under pavillonen. Forskellige stemmer blandes sammen til en masse. Min krop føles varm og tung, jeg kan mærke sveddråberne løbe imellem mine ben. En svømmepøl danner sig dernede. Jeg tænker på ham. Pavillonen bliver mindre. Jeg graver mig ned i græsset. En veninde tænker højt, om jeg er ved at få solstik. Hun lægger en trøje over mit hoved, jeg er begravet. Begravet mellem stemmer, sol, jord og ham.

Der skete noget en gang. Nej, jeg vil ikke snakke om det.

Jeg prøver at skrive om ham. Sætter mig i sofaen, mærker det grønne stikkende betræk under mine lår. Det stikker på den rigtige måde, som en lille finger der hele tiden prikker til mig. Prikker til mit hoved. Er du vågen, hvisker sofaen.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Jeg sidder i en lille bil. Den holder mig i gang. Jeg hører de andre biler. Jeg kører imod den røde sol. Skyerne hænger lavt. Jeg kan næsten række op og tage fat i dem. De bløde skyer imellem mine hænder. Et lille lam gemmer sig derinde. Jeg får solen i ansigtet. Det varmer mine trætte kinder. Jeg er glad, jeg har ikke set solen længe.

Jeg begynder at køre rundt. Tingene glider ud i hinanden. De bliver en del af hinanden. Rundkørslen gør mig ikke rundtosset. Det er okay. Jeg har det okay. Solen forsvinder en gang imellem, men den kommer igen. Den er der, jeg ved det. Jeg kører ud af et sving. Der sker en hældning med vejen. Vejen begynder at dreje. Den læner sig imod venstre. Den drejer væk fra solen. Solen begynder at forsvinde. Der bliver mørkt i bilen. Solen kan ikke længere ses. Jeg kører udenom byen. Udenom byens lys. Udenom det falske lys. De billige glødepærers lys.

Jeg overvejer at begynde at slagte dyr. Så har jeg magt over bare et liv.

Jeg vil gerne skrive om ham. Jeg sætter mig ned for at skrive om ham. Jeg har jo prøvet før. Men nu vil jeg rigtig gerne skrive om ham. Jeg kan mærke den pludselige indskydelse. Det skal ske nu. Jeg vil have andre skal forstå. Forstå, hvorfor jeg elskede ham. Nej, elsker ham. Ja, det gør jeg. Jeg kan mærke det. Det er nu. Jeg ved det.
Jeg vil skrive om sivene, vi gik igennem den dag i maj. Jeg vil skrive om, den bløde mudder som omfavnede mine sko. Bilen som forsvandt i horisonten. Markerne der fortsatte som et hav. Hans høje krop der tårnede sig over sivene, som et fyrtårn. Noget der kunne føre mig hjem.

Jeg er trist, siger jeg. Min veninde siger, at det er okay, tag de her piller. Det er naturmedicin. Det er okay. Du skal nok blive okay. Jeg tager dem. Jeg har det okay.

Jeg køber mine egne. Mine følelser er indkapslet i en lille boble. De ligger derinde. De putter sig som to kroppe, der lige er vågnet. De er to kroppe, der er indviklet i lagner. De er en person med burka på. De er tættere på gud, end de nogensinde har været før. Jeg er tættere på Gud, end jeg nogensinde har været før.

Der kommer en præst forbi på arbejdet. Kollegaen siger, burde du ikke prøve skriftestolen? Måske skal du læse teologi, så kan du blive frelst. Det kan være, at Gud vil hjælpe dig.
Måske vil han vise mig lyset.

Cigaretterne viser mig det hele. De viser mig fyrtårnet. De viser mig naturmedicinen. De viser mig sivene. De viser mig bilen. De viser mig dyrene. De viser mig ham.

CV

Isabell Kristina Larsen-Thomsen er nuværende bosat på Falster i Orehoved. Hun færdiggjorde gymnasiet på Nykøbing Katedralskole i 2017 og  blev færdig med Testrup Højskole på skrivelinjen i sommeren 2018.

Hun flytter til København i løbet af efteråret for at fokusere på sin skrivning og opleve et nyt kulturelt miljø. Hun vil dog bibeholde sine stærke kontakter til Falsters omegn og miljø.

Dette er hendes første publiceret tekst, som ikke er i en antologi eller i forbindelse med en konkurrence.

Hendes tekster afspejler hendes kontakt med lokalsamfundet, mens hun udforsker de nye aspekter af det, at skrive. Hun sammenfletter det urbanske miljø med sine udkants-rødder.

Isabell Larsen-Thomsen giver stafetten videre til Sine Savas Andersen

Læs også: Kvinde kend din krop






Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area