Fremtidens generationsskifte bliver et væld af nye muligheder

Pressemeddelelse

At en landmands livsværk føres videre af søn eller datter er ikke længere en given garanti. Eksemplerne hvor landbruget føres videre via en ung landmand uden for familien, en investor, kapitalfond eller en helt fjerde løsning bliver flere og flere – og det udfordrer vores kultur omkring generationsskifter i landbruget.

Agrovi inviterer derfor til to møder, hvor der stilles skarpt på, hvordan fremtidens generationsskifte kommer til at se ud for langt de fleste landmænd. ”Som rådgivere er det vores fornemmeste opgave at hjælpe og ruste vores kunder til at blive afklaret omkring fremtidens muligheder. Derfor har vi valgt at kigge lidt længere frem i tiden end bare her og nu, for at få gang i en snak om, hvordan fremtidens generationsskifter kommer til at se ud for en meget stor del af landmændene”, fortæller Niels Peter Ravnsborg, administrerende direktør i Agrovi.

Læs også: 3 timers konference om Femern Bælt-projektet

Workshops for alle involverede
Agrovi lægger vægt på at favne alle, der er i berøring med generationsskifte til konferencen, så både den unge og ældre generation samt tredje parter kan dele oplevelsen og få gang i en masse gode snakke efterfølgende. Derfor byder dagen også på tre workshops, hvor man kan vælge spor alt efter om man er køber, sælger eller en helt ung landmand. På de tre spor vil der blive gået i dybden med alt fra finansiering, ejer former og fremtidsfuldmagter til strategi, CV-opbygning, skat og formuepleje.

”Vi er slet ikke i tvivl om, at det psykologiske aspekt i et kommende generationsskifte har en markant betydning. Vi får derfor også besøg af Ivan Damgaard fra SEGES, der vil give konkrete værktøjer til, hvordan man også kan få håndteret den del af processen. Vi er så heldige, at vi også får lov til at høre på en landmand, der allerede har gennemgået et generationsskifte, og gerne vil kommer forbi og dele ud af sine erfaringer. Jeg vil derfor opfordre til, at hele familien deltager i konferencen, som både giver faglig ballast og inspiration til de fremadrettede snakke og beslutninger i både familien og forretningen”, fortæller Niels Peter Ravnsborg.

Dagens sluttes af med middag, hvor der vil være rig mulighed for at tale med Agrovis generationsskifterådgivere samt rådgivere inden for selskabsoprettelse, finansiering, skat, jura og formuepleje.

Se hele programmet https://www.agrovi.dk/events/fremtidens-generationsskifte/

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Kom med til fremtidens generationsskifte

  1. november kl. 13-21: Sørup Herregård
  2. november kl. 13-21: Hotel Falster

Tilmelding sker på Agrovis hjemmeside https://www.agrovi.dk/events/fremtidens-generationsskifte/

Pressekontakt:
Niels Peter Ravnsborg, administrerende direktør, Agrovi, npr@agrovi.dk, 21 62 45 25

Agrovi har også andre aktuelle seminarer på programmet. Under overskriften ”Skab økonomisk balance længe inden pensionsalderen”, kommer der en hel række seminarer, der giver et godt økonomisk overblik og som kan have stor betydning for både hverdagen og for den pensionisttilværelse, der venter en stor del af landmændene inden for kort tid. Men en travl hverdag gør det også svært at skaffe sig det fornødne økonomiske overblik, der skal ruste bedriften bedst muligt til fremtiden.

Derfor har Agrovi arrangeret en del seminarer og allerede i morgen 7. november i Vordingborg er der et seminar om Finansiering. Endvidere afholdes der seminar vedr. Formuepleje 13. november i Hvalsø samt Pension 26. november  ligeledes i Hvalsø.

Se hele programmet på www.agrovi.dk/events

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen











Del denne historie: vælg platform