Gækkebreve, påskeharer og ægpustning

Helligdagene står for døren med masser af sjove familieaktiviteter.

Påsken er Kristendommes vigtigste højtid med helligdagene Palmesøndag, Skærtorsdag, Langfredag og Påskedag. I påsken fejrer man Jesu soningsdag og efterfølgende opstandelse. Påskedag falder altid på første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Påskedag kan således variere fra den 22. marts til den 25. april.


PÅSKELAMMET
Det er en gammel tradition allerede hos tidlige kvægavler- og agerbrugsfolk, at der i forbindelse med en tidlig forårsfest ofres et lam til Gud, dels som takkeoffer og dels for at sikre kvægbestanden. Ofringen af lammet, der fortsættes inden for den jødiske tradition, opfattes her som et soningsoffer, og lammet bliver i den kristne tradition et symbol for Jesus.

I det 4. århundrede videreudvikles påskefesten. Den indledes nu med en 40 dage lang faste og afsluttes med ’den stille uge’, hvor man valfarter til de steder, hvor Jesus har været og mindes det skete. I dag behøver man ikke rejse helt til Jerusalem, men kan gå i kirke, hvor påskebegivenhederne genfortælles.

Tirsdag den 20. marts kl. 19 synges påsken op med ni salmer i Nordre Kirke i Nykøbing F.
Læs også: EN DRØM

NYT LIV
Det kan være svært at se, hvordan ting som påskeæg, påskeliljer, påskeharer og påskekyllinger hænger sammen med den kristne påskefest. Men når vi husker på, at påsken har sin oprindelse i forårsfester, bliver forbindelsen mere klar. Disse ting er alle symboler på forårets komme og på, at nyt liv spirer frem fra ’det døde’.

Ægget står symbolsk for frugtbarhed og sundhed. Det kan ses som et billede på graven, som Jesus bryder ud af, eller som blomsten, der skyder gennem den frosne jord. Det er endda blevet tilskrevet magiske evner som sundhedsgiver, hvilket kan have at gøre med, at det var en garanti for proteiner efter flere ugers faste.

Påskelørdag spiste man så mange æg, som overhovedet muligt, da man mente, æggene sikrede velstand til beboerne.

Æggene blev også lagt i furerne på marken sammen med brødkrummer fra julebrødene, da de gjorde den kommende høst god. I enkelte tilfælde blev æggene taget med i kirke, så præsten kunne velsigne dem. Et eksempel på, hvordan folketro og kristendom eksisterede side om side.

Find ud af hvordan det føles at være et æg. Hvad oplever en larve og hvordan er det at få vinger? Oplev ”Metamorfose – historien om et æg” af Flyvende Prinsesse lørdag den 24. marts kl. 10-10:45 på Sakskøbing Bibliotek.

Arrangementet er for børn i alderen 4 til 8 år. Det er gratis at deltage, men husk at booke billetter.


MIT NAVN DET STÅR MED PRIKKER, PAS PÅ DET IKKE STIKKER
I dag forbinder vi ofte påskeæg med chokoladeæg, og de gives til børnene påskemorgen. Men den skik er kun 70-80 år gammel. Påskeæg har traditionelt set været almindelige hønseæg, gerne dekorerede. På mange gårde fik karle og piger et vist antal påskeæg, som de kunne bruge til at lege med, forære væk – eller spise. I bondesamfundet var æg lidt af en delikatesse. Op til påske kunne man se børn gå rundt og “synge for æg” for at samle påskeæg til helligdagene.

Æg kunne man også få af den, som ikke kunne gætte de prikker eller streger, man satte som underskrift på sit gækkebrev. Traditionen siger, at hvis man ikke inden for tre dage gætter, hvem giveren er, skal man give vedkommende et påskeæg.

Gækkebrevet med dets rim og gæk (gække=drille) er en dansk opfindelse og en videreudvikling af 1600-tallets bindebreve med deres indviklede ordknuder. De første breve kan dateres tilbage til 1700-tallet, hvor det var en måde, hvorpå forelskede personer kunne vise følelser på.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Fortællingen om påskeharen som den glade ægge-giver går tilbage til 1700-tallet, hvor vi bl.a. finder den ’æglæggende’ hare i en tysk retsprotokol fra 1756 og i et schweizisk børnerim fra 1789, men påskeharen hopper først over grænsen fra Tyskland til Sønderjylland i begyndelsen af 1900-årene.

Kom forbi Hovedbiblioteket i Nykøbing F. mandag den 19. marts kl. 14-17:30 eller fredag den 23. marts 14-16:30 og klip dine egne gækkebreve. Biblioteket leverer masser af flot papir i forskellige farver samt bøger til inspiration.


PIKKE, PUSTE, TRANTE OG MALE ÆG
I mange hjem maler man æg. Man kan puste æggets hvide og blomme ud, male på skallen med enten tuscher eller naturfarvemidler og hænge ægget op i grene, som en rigtig forårsbebuder.

Nogen maler på hårdkogte æg, som efterfølgende kan spises eller leges med. Drypper man æggene med stearin inden kogning, kan man lave fine mønstre, da æggene ikke bliver farvede dér, hvor stearinen dækker. At trante – eller trille – æg kan man gøre inden døre ned af slisker eller uden døre på bakker og i skove. Det kan dreje sig om at komme længst eller om at ramme de andres æg. En anden leg er at pikke æg. Her stiller man sig to og to mod hinanden med hver et hårdkogt æg i hånden. Så banker man med små slag æggenes spidse ende mod hinanden, til et af dem går i stykker. Den, hvis æg holder længst, vinder. I æggeløb udstyres hver deltager med et æg på en ske og den, som kommer hurtigst frem uden at tabe ægget, har vundet. Man kan også puste fjer. Så tager man hinanden i hånden to og to, mens en fjer kastes op i luften, og så gælder det om at holde fjeren flyvende længst muligt.

Besøg det hyggelige påskeværksted på Hovedbiblioteket i Nykøbing F. søndag den 25. marts kl. 10-14 og lav søde kyllinger og påskeharer af pomponer, påskepynt i pap og papir og andre påskerier.

Kl. 12 er der æggejagt på biblioteket, hvor du skal ud og lede efter påskeæg gemt rundt omkring i krogene.

Find flere påskearrangementer på www.visitlolland-falster.dk
Kilder: www.kristendom.dk/paaske samt www.historie-online.dk

Læs også: Women & Wine – et unikt vinkursus, skabt af lokale kvinder







Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area