Gedser Fyrstival fylder 5 år i 2017

Tekst: , foto: PH Bergmann Fotografi
Tekst: , foto: PH Bergmann Fotografi
Pressemeddelelse

For 5 år siden blev der taget en stor chance, som gav en del søvnløse nætter – at starte en weekend med gadeteater og musik og gøgl i lilleputbyen Gedser – kun kendt som der, hvor man tog færgen over Østersøen, og næsten alt andet var lukket ned. Men der var andet. Aktive folk som arbejdede i fritiden med at skabe et spændende geologisk museum, et jernbanemuseum, et udsigtstårn i det gamle vandtårn, en skulptur som skulle være en hyldest til ytringsfriheden og dialogen og andre tiltag – det var dengang, siden er der kommet meget mere til.

Ideen med Gedser Fyrstival var og er at synliggøre, at vores område kan byde på både natur og kultur – man kan gå på opdagelse såvel på sydspidsens klinter som dykke ned i årtusinde gamle forsteninger, og man kan falde i svime over mælkevejen såvel som over gamle, tyske damplokomotiver. Og derudover nyde musik og grine sammen over gøgl og gadeteater i fællesskab med børn i alle aldre.

For 5 år siden var der vist ikke mange andre end initiativtageren, der troede på projektet. Guldborgsund Kommune tør stadig ikke satse penge i det sammenlignet med andre projekter i kommunen. Men Gedsers foreninger har troet på det og bakket op på mange mulige måder. Teatret Masken indgik et pr-samarbejde. Så kom Folketidendes kulturredaktør med på ”vognen” og udråbte Gedser til at være en oplagt festival-by på grund af beliggenheden. Vinterbadernetværket såvel fra LF som Rostock kom anstigende. Tyske kunstnere, som udstillede på Marinestationen, ville gerne være med og inviterede deres netværk til Fyrstivalen. I år har vi fået ”Scandlines” overbevist om, at det kan være til fælles glæde og indtjening med et samarbejde. Og endelig er der allerede indgået en aftale for 2018 med Rostock’s kulturforvaltning om honorarstøtte til et tysk band, der kan optræde i Gedser.

Læs også: Computerprogram skaber og styrer lydinstallation ved Dodekalitten

I år vil vi gerne vise Gedsers 3 havne frem.
Så fredag kl. 15 er der åbningsarrangement i lystbådehavnen med borgmester John Brædder til at klippe den røde snor over, musik og fællessange, vild med badevand for borgmestre og borgere, internationalt gadeteater for alle aldre og nationaliteter, Najaden holder åben for de sultne og tørstige – og senere mødes vi på Købmandsgaarden til dansemusik, danseopvisning og en sving-om.

Lørdag er det så fiskerihavnen, der er centrum for dagens aktiviteter med åben redningsstation, bokseopvisning med vores nordiske ungdomsmester Oliver Meng – Meng junior mod Meng senior, ”Pina Polar”– kvindelig klovn fra Polen, trommeslagerne fra ”Vores Guldborgsund”, man kan deltage  i Skraldekunst, tage på tur med ”Fællesskaber i det fri”, besøge Lokalhistorisk Arkiv og få set lidt film fra de gode gamle dage, spise mormormad på Havnekroen eller røgede fiskespecialiteter fra Gedser Røgeri.

Lørdag aften underholder Knud Højrup – troubadouren fra Limfjorden – på Toldcafeen med sine morsomme historier og viser.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Søndag formiddag holder vi traditionen med at bygge og løbe med drager fra Idræts- og Medborgerhuset, Gedser Fyr holder åben for publikum, ”Voci Fluenti” –  det dygtige kor fra Sakskøbing – indtager Gedser Kirke om eftermiddagen og herefter slutter vi med det sædvanlige tilløbsstykke foran Gedser Remise og Det gule Palæ med ”Dansk Rakkerpak” – internationalt gadeteater for alle aldre og nationaliteter.

Holder vejrguderne ikke deres aftale om tørvejr, rykkes nogle af aktiviteterne over i den 3. havn – nemlig i Scandlines Portalen i Færgehavnen. Her er en udstilling om Sydfalster, Gedser og om Matador. Man skulle næsten tro, at DR er med i vores arbejdsgruppe, nu hvor de giver fornyet interesse om den kendte jernbanestation – ”Korsbæk Station”.

Ud over naturens mange muligheder er der naturligvis åben på Marinestationen med kunstudstilling, Gedser Remise og Det gule Palæ, Det sorte Geomuseum, Det gule vandtårn, Gedesby Mølle m. flere.

Gedser Fyrstival 11.-13. august 2017

Læs også: Kvinde kend din krop

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area