Gentlemen´s Club januar 2018

Velkommen til Gentlemen´s Club i 2018

Kære medlemmer og folk med interesse for klubbens aktiviteter. 2018 er netop gået i gang og i den nærmeste fremtid vil vor klub gennemgå store og spændende ændringer.

For det første er der sket en udvikling i klubbens ledelse. Indtil nu har Kringelborg Gentlemen´s Club været drevet af én herre – the gentleman of gentlemen: Lance Brædder. Mange har bidraget med stort og småt, men det er Lances vision, der er realiseret gennem en utrolig stor indsats, vedholdenhed og med et drive, der aftvinger respekt. Det arbejde, der er lagt, kan ikke overvurderes, men enhver organisation med succes når til et punkt, hvor en formaliseringsproces er nødvendig for at man kan komme til de næste niveauer og lægge spor, der peger ind i fremtiden.

Læs også: IT Update marts 2018

  
Ildsjælen Lance er på ingen måde brændt ud og han vil fortsat stå i spidsen for klubben. I fremtiden vil han trække på en række kompetente folk, der har påtaget sig ansvaret for en række centrale områder inden for klubbens drift og udvikling. Det nye hold består af følgende gentlemen: Mikkel Caprani, Peter Boisen og PH forener kræfterne og står for klubbens events i fremtiden – det kan kun blive mageløst!

Martin trane og Jesper Skytte vil danne et knivskarpt makkerpar og varetage klubbens relationer til iværksættermiljøerne, tale med talenterne, hjælpe dem og sørge for, at vi kommer i kontakt med de bedste, så vi kan yde en målrettet indsats for at løfte deres projekter og således optimere klubbens kerneydelse, nemlig at bidrage til vækst og fremgang i vores lokalområde.

Henrik Keis, Henrik Garant og Henrik Jerichau skal stå for aktiviteter rettet mod potentielle medlemmer. De vil både vurdere anmodninger og forslag, ligesom de aktivt vil monitorere erhvervslivet og tage kontakt til folk, de mener vil bidrage positivt til klubben, med henblik på indlemmelse.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Thomas Kauffmann og Mikkel Nordvig skal stå for pr, mediekontakt og klubbens kommunikation, internt såvel som eksternt.

Thomas Bülow fortsætter som regnskabsansvarlig for klubben.

Vi ønsker holdet velkomment.

 
Der er andre spændende begivenheder og ændringer på vej – så I kan roligt glæde jer til at høre mere fra Gentlemen´s Club i den kommende tid!

Læs også: Women & Wine – et unikt vinkursus, skabt af lokale kvinder




Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area