Har du brug for nyt tag eller en ny 1. sal?

- uden bekymringer og ekstra regninger?

Så hjælper firmaet Compara dig med en god aftale, hvor de tager sig af alt vedrørende håndværkerne, arbejdet og kommunikationen fra start til slut. Compara er et rådgivningsfirma som har kompetente bygningsspecialister og de hjælper dig også med at finde den rigtige håndværker, hvis du ikke selv har en du gerne vil bruge. Du kan endda få 3 uforpligtende tilbud at vælge imellem. Sådan lyder beskrivelsen af konsulentvirksomheden Compara, der har hovedsæde i Søborg i København.

Medejer har kontor i Nykøbing F.
Erhverv og Kultur har sat Casper Schneidereit stævne på hans kontor på Skovalleen 24 i Nykøbing F. Casper er medejer af Compara. Han startede som Markedsføringskonsulent og Webmaster. Efter 5 år i firmaet fik han mulighed for at købe sig ind i firmaet. ”Jeg kendte jo hele firmaet indefra og har selv bygget hele Web-konstruktionen op fra bunden, samt styret markedsføringen, så jeg vidste det var et godt og solidt firma, der faktisk gør en stor forskel for vores kunder. Så jeg tøvede ikke et sekund da jeg fik muligheden”, siger Casper Schneidereit, imens han lige tjekker en mail på en af de 6 storskærme der samlet fylder det store skrivebord. Det vender vi lige tilbage til….

Da Erhverv og Kultur spørger til Caspers baggrund og uddannelse kommer svaret prompte: ”Jeg har truck certifikat og har gået på HF”. Alt imens han storsmiler. Man kan mærke at Casper er et positivt menneske med masser af god varme og humor. Ja – undskyld Erhverv og Kulturs fordom, i forhold til hvordan en ”normal computer nørd”, oftest beskrives. Casper blev som 17 årig data-fagteknikker og blev ansat i et lille firma. Han elskede at programmere og var dygtig til det, og det skinner igennem her på kontoret hvor vi sidder. De 6 skærme med hver deres ”sider”, bimler og bamler og Casper følger med overalt på en og samme tid, og svarer alligevel 100 % nærværende på de spørgsmål Erhverv og Kultur stiller. Imponerende…!

Læs også: Nøglerne til en fantastisk verden…


Kan du holde mange bolde i luften samtidig?

Det kan Casper og der er styr på det hele, og man bliver faktisk lidt misundelig, når han giver en forklaring på hvad der foregår på de 6 skærme. På den ene er han i gang med at programmere noget for Compara. På den anden følger han sin blog, som han skriver på sin egen hjemmeside Bluelobster.dk. Det er en blok om lejligheder hvor han beskriver forskellige emner. At Casper er meget kreativ bevidner hans forklaring på, da Erhverv og Kultur spørger om hvorfor siden hedder Blue Lobster? ”Lobster betyder jo Hummer. Blue kommer – fordi for ca. hver 1 million hummere der fødes, er en blå!”, lyder den kreative forklaring. Så lærte man også lige det!

På den tredive skærm har han en side med nogle lejligheder som han udlejer. Den fjerde er en lukket specielside på Facebook, som han bruger i sit netværk af udlejere. Den femte skærm er på YouTube, hvor han er i gang med at uploade en video. Den sjette er på en side med et lille lokalt projekt han er med i: https://biprojektet.dk/
Casper Schneidereit spænder vidt. Lige fra 100 % ”Business-man”, til en ildsjæl der er med til at gøre en forskel, hvor det ikke er pengene der driver værket, men det at man kan gøre noget godt for andre. Og selvfølgelig er han med i den lokale forening ”Gentlemen`s Club”.

”Man skal være en ordentlig udlejer”
Casper arbejder 3 dage om ugen med Compara, hvoraf den ene er inde på hovedkontoret i Søborg. De andre dage arbejder han online fra kontoret på Skovalleen. ”Det passer mig perfekt og så har jeg en fast indtægt, og så tjener jeg resten på de 15 udlejningsejendomme jeg har ved siden af”, siger Casper. Han lægger meget vægt på at være en god udlejer med gode forhold for lejeren, samt sørger for at afstemme forventningerne begge veje, som han mener, er en af de erfaringer han har haft det rigtig godt med og har gjort, at han sjældent har nogle af sine lejligheder stående tomme.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Tilbage til Compara
Firmaet Compare har specialiseret sig i Tage, 1. sal, Tilbygninger og Facaderenoveringer generelt. Der er 11 medarbejdere, hvoraf 7 er rådgivere. Compare servicerer primært kunder på Sjælland, Møn og Lolland-Falster, hvor de har et stort netværk af entreprenører og dygtige håndværkere. Når Compara har fået en opgave, så kan de indhente 3 tilbud til bygherren, og de har nogle strenge krav til håndværkerne i deres netværk. Derved sikrer det bygherreren, at dem der byder på opgaven også er kompetente til at løse den. Nogle af kravene er, at Compara har kendt håndværkeren i min. 2 år, at de opfører sig ordentligt, og man tjekker løbende deres arbejder. Der er ca. 40 håndværkere i netværket fordelt på Sjælland og Øerne, men også et par enkelte i Jylland.

”Vi er en slags djævlens advokat”, forklarer Casper Schneidereit, som er marketingschef og IT-ansvarlig hos Compara og fortsætter: ”Men selvfølgelig på den gode måde”, siger han og smiler bredt. ”Når et af vores netværks håndværkere har udført et arbejde for os, så ”rater” vi dem sammen med kunden. Gik alt godt undervejs? Møder de til tiden? Er de flinke og er der god dialog hele vejen? Rydder de ok op efter sig ud fra det aftalte? Osv… Det er vigtigt for os, at kunden er tryg og alt forløber som aftalt under hele byggeprocessen”.


Casper fortæller at et ”Tilsyn” koster mellem 6.000,- og 25.000,- kroner, alt efter opgavens størrelse. Til gengæld står Compara for, at alt bliver udført som aftalt og til den aftalte pris og tid. Specielt tiden er i dag mange gange et stort problem forklarer Casper Schneidereit, fordi der er mangel på håndværkere, så mange firmaer kører på flere jobs samtidig, så er de lidt her og lidt der. Det gør, at det nogle gange trækker længere ud, og det er ikke alle kunder der tør sige noget til håndværksmesteren, fordi man måske er bange for at de enten vælger at køre, eller de måske sjusker med det sidste. Og kunden ved godt, at hvis man skal til at køre en retssag og have en advokat ind over, så bliver det typisk dyrere og der kommer sjældent andet end bøvl ud af det.

”Vi er eksperterne – Vi styrer processen”
”Hos os er man ud over disse problemstillinger, da vi har faste aftaler, som er indgået med håndværkerne i vores netværk, så de ved hvad dagbøderne er, hvis forsinkelsen er deres egen skyld. Det er jo faktisk den sikkerhed man køber hos os, samtidig med, at vi garanterer at arbejdet er udført rigtigt og efter forskrifterne”, slår Casper Schneidereit fast.

Læs mere på www.compara.dk – Her kan du også se en kort intro video om hvordan Compara kan hjælpe dig.

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen
















Del denne historie: vælg platform