IT-UPDATE november 2017

Tekst: Sarah Vos Thrysøe, foto:
Tekst: Sarah Vos Thrysøe, foto:
Hvilken markedsføring skal jeg vælge?

I sidste nummer af Erhverv & Kultur spurgte jeg om du var klar til Black Friday. Du ved: Årets største handelsdag.

Og måske sad du bagefter og tænkte lidt over, hvilken af de mange markedsføringsformer du skal kaste dig over… For Ove nede fra lageret siger at hans fætter prøvede AdWords og det virkede ikke. Og butiksejeren inde ved siden af giver ikke en fløjtende fis for det der Facebook.

Så hvilken markedsføring skal du vælge?
Du skal vælge den markedsføring der spiller sammen med dit mål. Hvad det er du egentlig gerne vil opnå:

  1. Vil du skabe et behov eller
  2. Vil du reagere på et behov?

Lad mig gi’ dig et eksempel fra den lokale VVS-butik:
Du sælger radiatorer og vinteren nærmer sig. Du har lige fået en ny radiator hjem. Den er energieffektiv og kunden kan få tilskud til den. Men hvor mange sidder lige og tænker: ”Det er november, vinteren kommer, og jeg ska’ bare ha’ fingre i den nye energieffektive radiator.”? Ikke mange. Hvis du skulle være i tvivl.

Læs også: Nyt samarbejde hjælper studerende til bedre selvværd og karakterer

Her er målet altså at skabe et behov for den nye radiator. Det gør du bedst ved at benytte dig af det der hedder push (skub) markedsføring:

  • Facebook annoncering
  • Instagram annoncering
  • Banner annoncering
  • YouTube annoncering

Her skubber du markedsføringen ind foran kundens øjne. Det er det samme der sker på TV og med avis annoncer. Markedsføring bliver vist for kundens øjne, selvom de ikke har bedt om den. Målet er altså at vække et behov og sørge for at flere potentielle kunder får øjnene op for dig og dit produkt/service.

Saml dine lavthængende frugter ind
Du kan også vælge at reagere på et behov. Her handler det om at være tilstede dér hvor dine kunder søger efter dine produkter/services. Det kan f.eks. være på Google. Men søgninger foregår også på Pinterest og på YouTube(!)

Lad mig gi’ dig et eksempel fra den lokale garnforretning.

  • De kan benytte Pinterest til at have billeder af hæklede og strikkede modeller liggende.
  • YouTube kan de have instruktionsvideoer der gennemgår specielle strikketeknikker.
  • Via Google AdWords kan de annoncere for deres produkter og tilbud på ”rød bomuldsgarn”.
  • De kan også blive synlige på de organiske resultater via SEO ved f.eks. at gi’ deres viden om hvordan man bedst tilretter en opskrift til en anden garntype.

For alle 4 gælder, at der sidder potentielle kunder og efterspørger din viden, dine produkter og dine services lige nu. Dagen lang.

Læs også: Godserne på Lolland er fremtidens turistattraktioner    

De kunder du allerede har en krog i
Som den observante læser nok allerede har bemærket, kom jeg ikke ind på hverken nyhedsbreve, Facebook sider eller Instagram profiler i denne artikel. Og det er der en god grund til.

For i disse 3 typer af markedsføring har kunden allerede sagt ja til dig. De ved at du eksisterer og har allerede sagt ja til at du prøver at skabe et behov hos dem. De kan altså sagtens skabe mere salg, men du får ikke øget kendskabet til din virksomhed igennem disse markedsføringsformer.

Måske vi dykker mere ned i dem i en senere artikel?

Hvad vil du vide?
Uanset om dit mål er at være klar til Black Friday eller om du ’bare’ gerne vil i gang med online markedsføring, så håber jeg at denne artikel gjorde dig lidt klogere på hvad du skal vælge.

For at ramme rigtigt med disse artikler vil jeg rigtig gerne høre fra dig. Hvilke spørgsmål har du til online markedsføring? Har du nogle problemer du gerne vil have svar på? Send dine spørgsmål til Sarah på svt@onlinesolutiongroup.dk

Vil du gerne være klar til Black Friday, eller har du et markedsføringsmål vi skal kigge på?
Så kontakt mig på svt@onlinesolutiongroup.dk eller 4243 4753

Sarah Vos Thrysøe fra Online Solution Group

Vi gør dine onlinedrømme til virkelighed!

Læs også: Budgetforlig 2018 på plads i Lolland Kommune



Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area