Julias Klumme December 2017

Tekst: Julia Knipschildt, foto: Bjarne Winther
Tekst: Julia Knipschildt, foto: Bjarne Winther
AT FINDE RO

At tage ud i naturen er en gammel traver indenfor måder at få mental ro på. Men nu har selvsamme naturskønne oplevelser ført til, at jeg har måtte sande, indirekte at finde en ro i storbyens mentale støj. 

Jeg har brug for storbyen – delvist. Med støj, er det ikke larmen, jeg tænker på, men de konstante horisontudvidende input, som du dér fodres med konstant. Roen kommer ved dét, at have indset, at det er et behov på lige fod med behovet for Lollands lyksaligheder. At indse det og indrette sit liv derefter. Det er utroligt hvad vindblæste ture kan gøre for selverkendelsen.

Mange gange er jeg blevet spurgt: ”hvorfor lige Nysted?” når jeg fortalte, at jeg var flyttet hertil. ’Byens herlighedsværdi’ ville være det korte svar. Den ville jeg dog ikke have en kinamands chance for at kende til, hvis ikke jeg havde fået muligheden for, at låne en bolig i perioder, hvor jeg havde brug for fred og ro til at tænke de store tanker (af hjertet tak til Gunnar). Det var sådan jeg i sin tid endte med at opdage og flytte til Nysted. Jeg kan varmt anbefale det til alle. Måske især til storbymennesker, der konstant jamrer over det evige hamsterhjul. Især for dem, vil det være givtigt at tillade sig, at trække stikket for lige at tage et par dybe vejrtrækninger og finde ind til de egentlige livsværdier. Erkender, det lyder en smule langhåret, men da jeg nu også er det, langhåret, vil jeg tillade mig at komme med denne anbefaling.

Læs også: Så er der igen Fællessang ved Slotsbryggen

En ven spurgte forundret, hvad i alverden jeg fik tiden til at gå med en mørk aften i Nysted – uden fjernsyn. Det overraskede mig lidt, at jeg til at starte med, faktisk ikke kunne svare på det. Indtil det gik op for mig, at jeg har brugt tiden på at finde retning for, hvor jeg vil hen: selvindsigt samt dygtiggørelse indenfor det, der betyder noget for mig. Ikke at sige, at det er sådan livet i Nysted foregår. Kan da godt se på antallet af fjernsynskærme i de små stuer (ikke at jeg kigger i vinduer…) at det måske ikke er den almindelige nystedborgers levevis. Men så er det jo herligt, at byens rammer kan tilpasses den enkelte. Nogle finder en ro ved stilheden, nogle ved trygheden i de nære menneskelige relationer og andre igen finder måske en ro i den økonomiske frihed, der følger med billige huspriser. Roen kommer i mange afskygninger. Uanset hvad, beundrer jeg de mange folk hernede på Sydhavsøerne, der får en blød tone i stemmen, når de taler om deres elskede Lolland og Falster: ”Når jeg først kører over F…broen, føler jeg en ro og føler mig hjemme” – åh, bliver helt varm om hjertet.

København er nu engang hvor jeg kommer fra og byen har en speciel plads i mit hjerte, men som et hypersensitivt væsen har jeg brug for naturens ro til at lade op og kunne tænke frit. Måske i det næste liv, at jeg fødes på landet og slipper helt for behovet for storbyen? Indtil da, hapser jeg det bedste fra begge verdenen. Hvis det altså lykkes mig med en deleordning. Gudskelov for flexboliger. Jeg drømmer dog om, at skabe flere muligheder for mentale residencies. Muligheden for, i naturskønne områder, at gøre længere eller kortere ophold for folk, der af den ene eller den anden grund har behov for ro og for at trække sig tilbage. En eller anden med et ekstra værelse, haps lige den idé.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

På en dårlig dag tænker jeg, hvorfor hulen der skulle et helt fjumreår til, før jeg fandt den rette løsning for mig personligt og arbejdsmæssigt. På de gode dage, føler jeg mig blot privilegeret over, at have haft et år med så meget læring – om området, om kulturelle forskelligheder og fællestræk og om mig selv. Jeg heldige krapyl.

Når alt kommer til alt er jeg nok bare en spøjs snegl, der ynder at spendere min tid på at filosofere. Men det gode er, at sådan nogle er der plads til hernede. Faktisk er der plads til alt og alle og tak for det. Indeværende klumme bliver sidste i rækken. Jeg lukker og slukker for både blog og klummeskriveri. Skriveriet skal i stedet bruges på at skrive et nyt kapitel i min livsbog, med kunstfotografi og formidling.

Nogle gange kræver det stilstand, før man rykker sig.

Tak for nu.

Erhverv og Kultur siger til tak til Julia Knipschildt for fremragende klummetekster i 2017

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen






Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area
  Abonnér på mit nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du fremover besked i din indbakke, når der er nye, positive historier fra Lolland og Falster
PS: Din email er helt sikker hos os - vi deler den ikke med nogen!
×