Julias Klumme september 2017

Tekst: Julia Knipschildt, foto: Bjarne Winther
Tekst: Julia Knipschildt, foto: Bjarne Winther
Energidrikke og gourmetrejser

Scenariet er toget fra København mod Nykøbing. Jeg ved ikke, om det er tanken om dagsrejsen, der ligger foran os, der gør det – vi skal trods alt helt til Lolland, men faktum er, ar alle passagerer synes at have tanket op til turen hos 7-eleven.

Så langt har vi altså det til fælles. Men her stopper ligheden også, for hvor jeg sidder med en laktosefri latte og vegansk salat, så sidder samtlige af mine seks medpassagerer med en energidrik i hånden. Det slår mig, hvor meget mit valg oser langt væk af 2100-Spelt og hvordan energidrikke for mig efterhånden er blevet et vartegn for Nykøbing Falster. Understreget af, at turen gik videre til teoritime på køreskolen – igen udelukkende unge mennesker med energidrikke på bordene. Herfra videre til fitnesscenteret, der gudhjælpemig heller ikke har andet end farverige syntetiske drikke på hylderne.

Læs også: Kvinde kend din krop

Og ja, jeg synes at det er noget af det mest modbydelige man kan byde sin krop, men det er nu ikke for at pege fingre af folks madvaner. Nej, det er mere fordi det er så åbenlyst hvordan diverse brandingtiltags italesættelse af Sydhavsøerne som værende et fødevareparadis, måske endnu ikke helt afspejler sig i den gennemsnitlige lollik og falstrings køleskab. Det er som om, at der er et gap mellem hvad man ønsker at fremstå som og hvad de folk, der bor her, har af interesser. Lad os sige, at jeg som turist kommer hertil, lokket af lovprisningen af de mange lokale råvarer. Så vil jeg blive svært skuffet over at finde, at flertallet af spisesteder serverer alt godt fra Dagrofa og at lysten til at eksperimentere med det lokale guld – råvarerne – ikke er større.

Der er heldigvis undtagelser. Nu skal det ikke være en hemmelighed, at jeg foretrækker mad, som jeg kan gennemskue hvad er. Simpel mad af rene råvarer. Af en eller anden årsag finder jeg, at de få steder jeg kan opsnuse det, alle er steder etableret af tilflyttere (ok, en enkelt undtagelse med en fraflytter, der søgte mod større æbler). Det får mig til at tænke: findes der københavnermad og udkantsmad? Er det kulturelt/sociologisk betinget hvad vi propper i munden? Tjah eksemplificeret i min oplevelse i toget.

Lad os nu antage, at grunden til at der findes så mange madsteder uden lokalt islæt hernede grunder i, at sydhavsø-folket bare ikke eftersøger de værdier i deres fødevarer, som brandingfolkene gerne så: lokalt, rent og økologisk. Så er kundegrundlaget ikke at finde lokalt. Men er det så folk udefra, vi skal leve af? En ny stor analyse foretaget for Scandlines viser, at såkaldte ’gourmetrejser’ er et hit hos danskerne. Vi rejser simpelthen efter god mad. Googler du gourmetrejser og Lolland-Falster er det mildest talt ikke fordi du væltes bagover af tilbud. Helt præcis er der et. Måske Lolland-Falster kunne blive bedre på dette punkt?

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

”På en ’vildmarksgourmet’ lægger vi ud med tre timers sanketur, hvor vi får talt en masse om de blomster og planter, der kan bruges i maden, inden vi får sving i både røgeovnen og den åbne bålplads, hvor vi tilbereder fire lækre retter.” Citatet er fra en artikel bragt i Berlingskes rejsemagasin den 26.august og omhandler et af mange lange og korte oplevelser med mad og natur, der tilbydes på Djursland i Jylland. De tiltrækker folk med tilbudet om gourmet, åben ild og højt til himlen…bøm bøm måske det bare er mig, men har de noget vi ikke kan tilbyde? Umiddelbart kun at se muligheden.

Nå, men selv om analysen og ovenstående eksempel viser, at folk altså gerne rejser for en ordentlig madoplevelse, så kan vi selvfølgelig også gøre noget andet, vi kan rykke madoplevelsen ud til dem. Jeg har det! Jeg laver skisme da en foodtruck og tøffer det ganske rige rundt. Proppet til randen med svupsakkere – glutenfri og med lokalt produceret brændevin. Hvilken storytelling! Så er der ikke et hipsterøje tørt og alle lolliker, der måtte have gjort sig den vildfarelse at flytte herfra, vil valfarte hjem med genkendelsens glæde på tungen. Om det så er mere korrekt at fylde svupsakkere end energidrikke i de unge mennesker, kan selvfølgelig diskuteres.

Læs også: Kvinde kend din krop

En tilflytters iagttagelser og refleksioner
Velkommen til min klumme. Jeg hedder Julia Knipschildt, er nytilflytter og uddannet arkitekt, med et hjerte, der brænder for kommunikation og byudvikling. De seneste år har jeg boet i henholdsvis København og Aarhus, for nu endelig at slå mig ned på Lolland, hvorfra jeg vil dele mine iagttagelser og refleksioner omkring Sydhavsøerne, set fra en tilflytters perspektiv. På min blog udflytterliv.dk tager jeg Lolland under kærlig behandling og giver, med et glimt i øjet, råd omkring dét at flytte fra by til land.

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area