Kalejdoskopisk koncertprogram på ELVERMOSE

Tekst & foto: Bjarne Winther
Tekst & foto: Bjarne Winther
Klassiske Koncerter i september

Det trofaste publikum til Elvermose koncerterne er forvent med at årets fire koncerter afholdes fra august og ind i september – sådan har det været helt tilbage fra de første koncerter på Frederiksdal Gods for 35 år siden – men i år er alle koncerterne skubbet til september.

Den første i rækken lørdag den 2. september er med FIGURA Ensemble, en kabaret med Helene Gjerris. Musikken er bl.a. af Hanns Eisler, Kurt Weill og Per Nørgård, og med fokus på 1930’ernes Tyskland trækkes trådene op til Europa i dag. FIGURA optræder i en scenografi med scenelys, hvilket forudsætter mørke på Vestlolland – derfor er koncerten flyttet til klokken 19.00. FIGURA Ensemble har modtaget Nordiskråds Musikpris 2017.

Læs også: Computerprogram skaber og styrer lydinstallation ved Dodekalitten


TRIO 1887 fra Kroatien – Klaver, violin og cello – spiller værker af Beethoven, Shostakovich og Mendelssohn. Det sker lørdag den 9. september.


MAMES BABEGENUSH, med den virtuose klarinettist Emil Goldschmidt, har tidligere med stor succes optrådt med klezmermusik på Elvermose. Lørdag den 16. september er de tilbage. Ensemblet har på det seneste bevæget sig i retning af Balkan musikken.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!


CARION Blæserkvintetten opfører værker af bl.a. Liszt, Shostakovich og Ligeti lørdag den 23. september. CARION ble dannet i 2002 af 5 unge talentfulde musikere med en fælles drøm om at perfektionere og modernisere fremførelsen af blæserkammermusik. Kvintetten spiller uden noder, hvilket er usædvanligt i kammermusik. De klassiske værker spilles i direkte kommunikation med publikum og musikerne indbyrdes.

Læs også: Kvinde kend din krop

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area