Københavns nye, kunstige skibakke holder åbent i vinterferien

Denne artikel er kopieret fra TV2/LORRY
09. jan 2019, kl. 16:26
Skrevet af 

Offentligheden får nu for første gang mulighed for at prøve Københavns nye, kunstige skibakke, når den åbner i uge syv.

Der er også et link til videoen her, hvis du vil se den først: https://www.tv2lorry.dk/artikel/koebenhavns-nye-kunstige-skibakke-
aabner-i-vinterferien?fbclid=IwAR38GmvdCn7AXkk6qWkeGFkXYLuKcZyVQEYX_cD2Dj10NfoVLblR8Oo0Gxo?v=1_w84l4lr8

Skibakken på Amager Bakke åbner i vinterferien

I uge syv bliver det nemlig muligt at besøge Amager Bakke, der er udformet som en kunstig skibakke.

Christian Ingels, som er direktør i Copenhill, selskabet der driver skianlægget, glæder sig til at åbne dørene.

– Det er netop blevet afgjort, at vi får mulighed for at åbne anlægget i nogle dage vinterferien. Jeg glæder mig rigtig meget til at
kunne invitere skiløbere og interesserede, siger han til TV 2 Lorry.

Vi tester Københavns nye skibakke.

Amager Bakke er en af verdens største kunstige skibakker bygget ovenpå forbrændingsanlægget Amager Ressource Center.

I første omgang bliver det muligt at stå på ski på de nederste 300 meter af bakken. Den øverste del af bakken er ikke helt
færdig endnu, men når den åbner vil bakken være 450 meter i alt.

Planen er at åbne bakken et par dage i uge syv. Der er allerede invitationer på vej til nogle af de københavnske skiklubber.

– Lige nu ser det ud til at det bliver tirsdag og onsdag i uge syv, vi holder åbent. Vi vil gerne sikre, at alle får en rigtig god
oplevelse. Derfor der kan max være 80 personer på bakken ad gangen. Det betyder, at vi kommer til at kunne invitere
cirka 3.000 skiløbere indenfor, siger Christian Ingels.

 

Udsigten fra Amager Bakke er storslået
Bookingen åbner inden for ganske kort tid.

Interesserede kan holde sig orienteret på Copenhills hjemmeside (https://www.copenhill.dk/). Copenhill håber, at de kan
få lov til at holde den nederste del åben også efter uge syv, men der mangler stadig et par godkendelser fra bygherre og
myndigheder, inden det falder på plads.

– Når alt er på plads, er vi klar til at lave en storstilet offentlig åbning i løbet af foråret. Vi planlægger, at det bliver en
rigtig folkefest, siger Christian Ingels.

Også i Amager Ressourcecenter glæder man sig også til, at der kommer gæster på taget.

– Det bliver en forsmag på den store åbning til foråret. Og det bliver sjovt at se de første skiløbere prøve kræfter med den
nederste del af bakken, siger direktør Jacob H. Simonsen.

 

Jacob H. Simonsen, Direktør, Amager Ressourcecenter Foto: Billede fra Jacob H. Simonsen, Amager Ressourcecenter
Stå på ski på plastik

Amager Bakke er tegnet af arkitekten Bjarke Ingels og er en af verdens største kunstige skibakker. Ud over pisten og tre
lifter kommer der også til at være et udsigtspunkt 85 meter over jorden, en hiking rute, klatrevæg, restaurant, cafe og
skiudlejning.

Underlaget på bakken er lavet af grøn neveplast, et plastikunderlag der er nøje udvalgt på grund af de gode ski egenskaber.

– Det er valgt, fordi det er det, der minder allermest om rigtig skiløb. Det betyder, at man kan overføre sin teknik fra skiløb
til bakken eller den anden vej, hvis man for eksempel kommer her for at pudse formen af, inden man tager på skiferie,
siger Christian Ingels.

Christian Ingels, Direktør Amager Bakke
For at sikre at skiene glider glat på underlaget, bliver skibakken smurt med silikone. Gæsterne skal også køre deres
ski eller snowboard over en ”svamp”, som indeholder silikone for at smøre skiene, inden de kører. Christian Ingels
anbefaler, at man har lange ærmer og bukser, når man står på løjpen for at mindske risikoen for faldskader.

– Det er faktisk ikke så hårdt at falde på, som man skulle tro. Et par af vores testpersoner har prøvet at falde, og de
siger, at det, der sker, når man falder, er, at man glider på det, så du bliver ikke bremset så meget, men skrider mere.
Men lange bukser og ærmer er en god idé, siger
Christian Ingels.

 

Dygtige skiløbere under en testkørsel.
Lidt for enhver smag

På det første stykke af den færdige bakke vil hældningen svare til en sort pist – som er de mest stejle. I midten svarer
hældningen til de lidt lettere røde løjper, og det på det nederste stykke er pisten som en blå løjpe, hvor næsten alle
kan være med. Når bakken er færdig vil der være en portbane, hvor det bliver muligt at få taget tid på, hvor hurtigt
man kører igennem. Der er også ved at blive bygget en freestyle park, hvor man kan øve sine hop og tricks.

– Idéen med bakken er, at den både skal kunne bruges af nybegyndere og meget trænede dygtige skiløbere. Her kan
man komme og træne sin teknik i det hele taget. Der er både noget til familier, der kommer med små børn og
freerideskiløbere, der hopper, springer og lave vilde ting i bakken, siger Christian Ingels.

 

Der kommer til at være flere hop på Amager Bakke
Priserne komme til at ligge fra 65 kroner i timen i vinterferien. For 1.500 kroner kan du stå så meget, du vil i
hvervdagene i et helt år. Skal du have weekenderne med, kommer der 1000 kroner oveni. Det bliver også muligt
at leje udstyr på stedet og booke skiskole.

– Bakken giver en god mulighed for at prøve skiløb for dem, der ikke har prøvet det før. Inden man måske tager
på en dyr skiferie, kan man komme herud og teste om skiløb er noget for én, siger Christian Ingels.

Bjerg af affald nedenunder

Under bakken – ja der er affald, affald og mere affald.

Hver dag kommer der 250-300 lastbiler til forbrændingsanlægget og afleverer affald fra borgerne i Københavns,
Frederiksberg, Dragør, Tårnby og Hvidovre Kommune.

Når de er varmest, bliver ovnene over 1000 grader og kan brænde op til 70 tons skrald i timen. Energien fra
forbrændingen bliver lavet til el eller fjernvarme.

Amager Ressourcecenters direktør, Jacob H. Simonsen glæder sig over, at forbrændningsanlæggets tagflade nu
kommer borgerne i København til gode:

– Hovedstadens borgere har en unik oplevelse i vente. Når vi i løbet af foråret slår dørene op, får de besøgende
mulighed for både at se det fantastiske energianlæg indenfor, og samtidig nyde udsigten eller en skitur fra 85
meterts højde. Forhåbentlig kommer vores gæster hjem både klogere og en oplevelse rigere, siger han til TV 2
Lorry.

 

Cirka 3000 skiløbere får mulighed for at prøve bakken i vinterferien
Byggeriet af Amager Bakke startede i 2013. Som mange andre store byggerier er det flere gange blevet forsinket,
og budgettet er skredet. Men ifølge Copenhills direktør er bakken al besværet og ventetiden værd.

– Alle, der har prøvet bakken, er meget imponerede over, hvor god og ski realistisk oplevelse . Vi har haft
professionelle skiløbere herude, som fortæller os, at det har været en fantastisk oplevelse, så københavnerne
kan godt begynde at glæde sig, siger Christian Ingels til TV 2 Lorry.


















Del denne historie: vælg platform