Kringelborg Gentlemen´s Club september 2017


Gentlemen til søs
Den 12. august tog vi hul på 2. sæson i Kringelborg Gentlemen´s Club med manér. Vi sejlede ud fra Nykøbing Havn i et stateligt fartøj, kapret til lejligheden af den altid ressourcestærke PH og bemandet med et søstærkt hold af landsdelens fineste gentlemen. Efter en let anretning gik vi ombord i networking og en spændende debat om ledelse. Slag i slag gik det ud på det åbne hav, indtil klokken 13 hvor vi anløb Vejrø. Her fik vi en velkomst, der var admiraler værdig og en frokost, der matchede. En rundvisning fik vi også, men grundet det danske sommervejr blev det en indendørs én af slagsen. Vi kan kun anbefale enhver, der sætter pris på en god oplevelse i smukke omgivelser, at lægge vejen forbi Vejrø Resort!

Læs også: Forfatterstafetten

Vi havde derefter en superhyggelig tur hjem. Flere benyttede den gode stemning til at gøre forretninger og indgå aftaler af den slags, vi ønsker at fremme med vore initiativer i Kringelborg Gentlemen´s Club – nye muligheder og initiativer. Det var en sand fornøjelse. Ved hjemkomsten blev hele selskabet inviteret på tapas og fantastisk vin. Bag invitationen stod et af klubbens nye medlemmer, Kim B. Nielsen, forpagter af restauranten Flamez, som ligger på Torvet i Nykøbing. Klubben takker alle deltagerne for deres andel i, at det blev en uforglemmelig dag.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Nu med magasin…
Kringelborg Gentlemen´s Club er pavestolte over at kunne præsentere et af de mange nye tiltag, medlemmer og interesserede kan glæde sig over i den nye sæson – Kringelborg Gentlemen´s Clubs magasin. Omkring samtidig med, at du kan læse dette, kan du også for første gang i verdenshistorien fornøje dig over en vaskeægte, analog, håndholdt publikation på kvalitetspapir fra klubben med de store ambitioner, store sko og store armbevægelser. Magasinet er selvfølgelig først og fremmest skabt til vore medlemmer – her kan man læse om aktiviteterne, om ideerne og om folkene. Men det er også planen, at vort nye medie skal bringe det glade budskab vidt omkring, så andre kan høre om det gode arbejde og den gode stil. Magasinet er gratis og kan findes i udvalgte etablissementer på Lolland og Falster, på Sydsjælland og i København. God læselyst.

Læs også: Kvinde kend din krop

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area