KULTURKLAR JANUAR

Så skriver vi 2018, og det nye år bliver skudt i gang med høje kulturbrag.

NYTÅRSKONCERT Den 17. januar kl. 19:30 synger barytonen Jens Søndergaard det nye år ind akkompagneret af Ensemble Storstrøm. Koncerten foregår på KUMUS, Fuglsang Herregård. Ensemblet lover en sprudlende koncertoplevelse med overraskende detaljer.

Læs også: Computerprogram skaber og styrer lydinstallation ved Dodekalitten

TEATERKONCERT Samme aften giver 70´erne genlyd på Teatret MASKEN, hvor teaterkoncerten ´Ulvehøjen´ spiller. ’Ulvehøjen’ er er baseret på sangskriver Sebastians 40 år gamle samfundskritiske album af samme navn, hvor en strofe fx lyder:

Jeg er indbudt til møde
Hvor bosserne sidder og soler
Træffer deres flæsk og folkeførermonopoler (…)
De har kun sort marcipan
Som du får røde udslæt
Og pest af (…)

HAUSGAARD Den 23. januar er en anden stor samfundssatiriker i centrum på Nykøbing F. Teater, når forestillingen ’Fornuftens Land’ lukker op for Niels Hausgaards tekster og musikalske univers. Vi befinder os her på en togstation, hvor vi venter på det forsinkede tog til Fornuftens Land.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

 
JUBIIIILÆUM I 2018 er det ti år siden, at det prisbelønnede Fuglsang Kunstmuseum blev indviet. Den 20. og 21. januar kl. 10-16 er der lanterneworkshops på KUMUS, hvor kunstner og lanternebygger Helle Bull Sarning inviterer både børn og voksne til at bygge deres egne skulpturelle lanterner. Museet låner lanternerne på selve jubilæumsdagen den 26. januar, hvor de, i forbindelse med åbningen af jubilæumsudstillingen ’Nyerhvervelser’, vil lyse op omkring huset. ’Nyerhvervelser’ sammenstiller det seneste årtis indkøb af maleri, skulptur og kunst på papir med de dele af samlingen, som har motiveret indkøbene og alle udstillingssale nyophænges. Der er gratis entré den 26. – 28. januar.

FORTÆLLINGER Den 29. januar kl. 10 indtager Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster Kulturforsyningen med ’Fem fantastiske fortællinger’, der har gjort særligt indtryk på ham, siden han flyttede til Lolland-Falster i 1998. Historierne tager udgangspunkt i museets daglige arbejde med forskellige tiders hverdagslevn og har overskrifter som ’Hvor lå Saxo’s virke virkelig?’, ’Den sidste offentlige henrettelse i Danmark’ og ’Tyske faldskærmstropper’. Flere vil genkende Plith fra tv-serien ’Historien om Danmark’, hvor han deltog i afsnittet om tidlig middelalder.

Klæd dig godt på til kulturfest i januar og find mange flere spændende oplevelser på voresguldborgsund.dk – klik på ”events”.

Læs også: Kvinde kend din krop




Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area