Kunstnere fra Sydhavsøerne på Femern

En række kunstnere fra Lolland-Falster udstiller deres værker i Atelier i Kamp i Burg på Femern.

Udstillingens tema er – Danske kunstnere viser deres verden – og de deltagende kunstnere vil her visualiserer deres ydre og samtidig indre verden på forskellig vis, og hver give deres personlige indtryk fra livet på de danske sydhavsøer – enten i form af malerier, skulpturer eller installationer.

Læs også: Lolland-Falster står over for milliard investeringer


Peter Pitsch
er repræsenteret med flere drømmeagtige, poetiske malerier med Nykøbing som tema- under den samlet betegnelse – ”Wonderful Nykøbing”.

Peter Pitsch, der er født i Tyskland, åbnede i 2017 sig eget galleri i Nykøbing Falsters latinerkvarter. Han betragter i dag Nykøbing som sin hjemby og livet på Lolland-Falster er udgangspunktet for hans arbejde som kunstner og forfatter.


Lotte Schlegel
: Født i 1977 i Nordjylland, bosiddende fast på Lolland siden 2001, hvor hun maler, tegner, har galleri og underviser børn og unge i billedkunst. Hendes motiver er naturen omkring, indtryk af rejser og oplevelser samt finurlige detaljer. Hun arbejder primært på lærred og papir og gerne med flere forskellige materialer.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!


Lizzie Røpke
: Hun maler abstrakte billeder med akryl. Hendes malerier er hovedsagligt inspireret af naturen, årstid, vejrets evige skiften og sindets vildskab. Hun er optaget af spillet mellem himmel og jord … fra solskin til slørende tågedis … fra dyb stilhed til tordenens buldren, og hvor farvernes temperament fremhæver og understøtter det stemningsbetonede i malerierne.


Nina Blankholm
: Født i 1943 i Lyngby (nord for København). Har boet og arbejdet på Lolland i 50 år. De sidste 20 år har hun vævet en del – mest brugsting som håndklæder, viskestykker og duge. Hun har været meget fascineret af uld og har i mange år kartet, spundet, strikket og filtet. Hør er også et naturprodukt, Nina kan lide at arbejde med, og hun har både spundet og vævet med det.


Brigitte Wager
: Hun er født i 1946 i Wien. Hun flyttede til Danmark for mange år siden og er bosat i Rødby. Maler, forfatter og ejer af en gammeldags butik. Frem for alt er hun kendt for sine trolde–figurer. Men de udgør kun en lille del af hendes som regel farvestrålende produktion, der tit er inspireret af naturens begivenheder.

Danske kunstnere viser deres verden – fra den 24. juni – 13. juli 2018.

Læs også: Women & Wine – et unikt vinkursus, skabt af lokale kvinder







Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area