Kunstudstilling og 50 års Fødselsdagsreception

Pressemeddelelse

Om udstillingen: UNDERVÆRKER OG ANDRE STREGER af Espen Brandt-Møller


Min hidtidige største Solo-udstilling UNDERVÆRKER OG ANDRE STREGER kan opleves i Vandtårnet, Nykøbing F. d. 30. marts – 27. april. Udstillingen er støttet af Guldborgsund Billedkunstråd og åbnes af Borgmester John Brædder kl 13.00.

Det unikke ved denne Udstilling er, at udstillingen er en milepæl i et kunstnerisk virke, – en markering af 50 års fødselsdag og samtidig en retrospektiv udstilling. På udstillingen præsenterer jeg: TAKE AWAY ART – en ny måde, hvor publikum er med til at skabe kunstens værdi og forandre udstillingen.

Læs også: Under overskriften stærke VIRKSOMHEDER – STÆRKE samfund
Om mine kunstværker
De er enkle, konsekvente, følsomme, humoristiske samt lidt politiske. Mange af mine værker har en ironisk distance til sit eget væsen, hvilke skaber en underfundig og humoristiske værkkategori, der med et glimt i øjet hele tiden peger på det ulmende kaos, vores liv har lige under overfladen.

Begrænset frihed er større frihed. Mine kunstværker lukker op for en mere kompleks tankegang, ligesom øjet vender verden ind i bevidstheden. Det er lige det punkt, som mine værker/ soloudstillingen indtager.


Lidt om billedhugger Espen Brandt-Møller
Espen er født i 1969 og blev uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003 og medlem af Kunstnersamfundet og Billedkunstnernes Forbund, BKF. Espen har udstillet bl.a. på Charlottenborgs Forårsudstilling og har været medlem af kunstnersammenslutningen Kammeraterne. Espen har modtaget flere arbejdslegater og præmieringer af Statens Kunstfond.

Espen har været medstifter af det anerkendte skulpturudstillingssted SKULPTURI.DK. og har i 8 år været medlem af Guldborgsund billedkunstråd – 4 år som formand. Han har skabt KunstFarmen – med eksperimenterende kunstkurser – sammen med billedkunstner Allan Axelsen. Og SKULPTURFABRIKKEN, som er et Mobilt Museum. Kunst til folket.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!


Citat fra Espen:
”Da jeg var dreng, sagde min mor til mig:
Hvis du bliver smed, ender du som værkfører.
Hvis du bliver flaskedreng, ender du som brugsuddeler.
– Men i stedet blev jeg kunstner og endte som Espen”.


Fotos af maleri serien Flags and Conflicts, som er nye værker der vises på min udstilling.

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen










Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area
  Abonnér på mit nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du fremover besked i din indbakke, når der er nye, positive historier fra Lolland og Falster
PS: Din email er helt sikker hos os - vi deler den ikke med nogen!
×