Kvindelig iværksætter arbejder mod international succes

Tekst: Tim R. Larsen, foto:
Tekst: Tim R. Larsen, foto:
- Har rødder og familie på Lolland-Falster

34-årige Stine Schulz fik tilbage i 2014 en god idé: Hun ville gøre det nemmere for firmaer og organisationer at tiltrække, udvikle og fastholde medarbejdere – herunder talenter – igennem digital træning og læring. Idéen blev året efter til virksomheden og platformen Learningbank, som udvikler brugerne igennem en kombination af læringsspil og medarbejdertræning.

”Vi tror på at verden bliver bedre”
Direktør Stine Schulz har store planer, både på det forretningsmæssige og det menneskelige plan, fordi under den skarpe forretningskvinde, ligger der også en blød side, som hun har med i sine planer. ”Jeg vil skabe mere formål – bedre ansatte – mere succes, på en måde som får den enkelte menneske, til at lykkedes bedre. Hvis den ansatte har det godt, føler sig ”dygtig” til sit arbejde, har det godt med sine kollegaer, så trives personen bedre og er mere glad. Det vil alt sammen smitte af på omgivelserne, kæresten får et ekstra kys og kram, fordi man har overskud, positivt overskud. Og så er man jo inde i den gode cirkel hvor alt bliver lettere”. Det er noget af en målsætning Stine Schulz forklarer til Erhverv og Kultur, da vi besøger Learningbank på Støberivej 14 i København SV. Men man mærker med det samme, at det er noget der betyder meget for Stine, og det er den måde hun arbejder på og gerne vil have tingene til at fungere, og at hun selv brænder for det mærkes tydeligt.

Læs også: Forfatterstafetten

Hvordan virker Learningbank?
I dag er der 100.000 brugere som har en Learningbank profil. Herinde kan man ”lege” sig til læring. Ansatte hos Top Danmark, Coop, Mc Donalds er nogle af kunderne, som får skræddersyet spil der passer lige til det behov virksomheden har. F.eks. har Mc. Donalds fået produceret et hygiejne kursus på 7 timer. Hvor den enkelte medarbejder ”spiller” en form for rollespil på computeren, og skal agere overfor kunder og kollegaer, og på den måde at lære hvordan hygiejnen skal håndteres. Et andet eksempel er et GDPR (også kaldet persondataforordningen) spil til Top Danmark som varer 25 min. Det giver medarbejderen et godt, hurtigt og en sjov indlæring, for et ellers meget tungt og måske kedeligt emne.

Stine Schulz, CEO & Founder (t.v.)

To-cifret millioninvestering skal gøre danske Learningbank global
Nu har en investorgruppe bestående af Inter-Invest A/S, Roosgruppen AB, Zobito og Vækstfonden så investeret tilsammen 14 millioner kroner i at gøre Learningbanks digitale læringsplatform global. ”Investeringen giver Learningbank mulighed for at arbejde videre med vores særlige kombination af virtual reality, gamification og innovative læringsteknologier. Vores virksomhed er sat i verden for at ændre måden, medarbejdere lærer på, og selvom vi allerede har en pæn omsætning og har landet aftaler med kunder som Danske Bank, McDonald’s, COOP og Lundbeck, så er rejsen kun lige begyndt”, fortæller Stine Schulz.

Stine Schulz ser meget lyst på fremtiden. ”Jeg forventer at kunne ansætte 10 – 20 nye medarbejdere det næste års tid. Fordi den investering der nu er lagt i virksomheden skal gå til investering i endnu flere produkter der skal udvikles og samtidig skal vi ud og være globale”. I dag findes de spil der er produceret allerede på 20 sprog og der vil komme flere til i fremtiden. Den nye investorgruppe bag Learningbank har tidligere haft stor succes med at gøre vækstvirksomheder globale. Eksempelvis udgjorde de fleste af Zobito’s partnere ledelsen i software selskabet QlikTech, som gik fra en omsætning på 14 millioner ved investeringstidspunktet til at blive børsnoteret på NASDAQ med en markedsværdi på 7 milliarder kroner.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Hvem er Stine Schulz og hvor kommer hun fra?
”Jeg har altid villet noget selv – jeg er drevet af at skabe – optimere ting”, lyder det fra Stine. Hendes familie har altid været selvstændige. Forældrene Helle og Ole Schulz driver Schulz Biler, som er et moderne bil hus i Nykøbing F, med mærkerne Nissan, Honda, Peugeot og Mitsubishi. Hendes bror Andreas Schulz er også ansat i bilfirmaet. Familien har altid boet i Nykøbing området. ”Jeg har helt sikkert fået noget ”drive-gen” med hjemmefra og det er jeg utrolig glad for, fordi det har været med til at hjælpe mig hertil hvor jeg er i dag”, siger Stine Schulz. Hun fortæller videre, at det absolut ikke har været en dans på roser at nå hertil. ”Man kommer nogle nedelag igennem, men accepterer man og lærer af dem, så kommer man styrket videre, og det er det det hele handler om”.

Det er faktisk også igennem hendes tidligere gøremål, der i sidste ende fik hende ind på den vej hun nu følger. Stines første iværksætter drøm, var et brætspil Pukemaster, som er et drukspil hun opfandt sammen med en veninde i sine unge dage, som hun fik sat i produktion og fik forhandlet bl.a. i USA. Det blev produceret i Kina. Så allerede her fik hun sin første forsmag på det globale marked og på de udfordringer der også er. Hendes firma lukkede under krisen. Stine har prøvet mange ting, men specielt en episode har givet inspiration til at ville ændre ”verden”. Stine blev som 22 årig leder af et landsdækkende firma indenfor bolig, men pga. presset, dårlig ledelse og andre ting gjorde at Stine blev syg i en periode. Og det var her hun tænkte at der måtte være andre måder at drive og lede en virksomhed på, end den hun havde været udsat for. Siden da er det gået rigtig stærkt for den unge kvindelige iværksætter. Learningbank A/S blev grundlagt i 2015 og har p.t. 31 medarbejdere. Hun er blevet nomineret til to vækstpriser. Kundelisten tæller bl.a. Danske Bank, Topdanmark, McDonald’s, COOP, KPMG, Lundbeck og Berendsen.

Stine Schulz bor i dag i lejlighed på Vesterbro og trives godt i storbyen og har ikke umiddelbart planer om at flytte tilbage til Lolland-Falster. ”Men det er ikke sådan at jeg udelukker det, jeg elsker når jeg er hjemme og besøge familien og jeg føler at der er kommet en anden stolthed over området, end der var tidligere. Det er ligesom at der er blevet højere til loftet og det glæder mig virkelig meget, fordi Sydhavsøerne har så meget skønt at byde på”.


Da Erhverv og Kultur spørger om der er nogle drømme for fremtiden, så svarer Stine, ”Ud over at Learningbank gerne skulle vækste og være med til at gøre hele verden til et bedre sted, så har jeg også en anden lille drøm. Jeg elsker Italien”. Hendes familie har i mange valgt Italien som fast feriemål. Det har hun forelsket sig så meget i, at hun godt kunne tænke sig at drive et B&B i Toscana, hvor hun kunne give danske turister en autentisk Italiensk oplevelse. Stine slutter interviewet af med at sige: ”Vi skal gøre noget bedre i dag end det vi gjorde i går”.

Er du blevet nysgerrig på hvad Stine arbejder med, så læs mere her: www.learningbank.dk 

Læs også: Kvinde kend din krop








Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area