Lokale kunstnere åbner dørene igen

- Traditionen tro er der Åbne atelierdøre Guldborgsund i august

Så nærmer tiden sig igen for et af de meget populære og velbesøgte kulturelle events i Guldborgsund kommune, nemlig ”Åbne atelierdøre Guldborgsund 2019”.

Læs også: Så skal Vinderen af Lolland-Falsters Erhvervspris 2019 findes!


I år deltager 68 forskellige kunstnere og kunsthåndværkere, som åbner dørene for publikum.

Åbne atelierdøre Guldborgsund regnes for et af fyrtårnene blandt de mange kulturelle tilbud der er i vores område. I 2 dage åbner forskellige udøvende kunstnere og kunsthåndværkere deres værksteder for publikum, som har gratis adgang til at se en masse spændende og meget forskelligartet kunst af enhver art. Publikum får en unik chance for at møde den enkelte kunstner og tankerne bag værkerne, teknikker etc.

Åbne atelierdøre Guldborgsund 2019 sker den 10-11 August 2019 kl. 10-17 begge dage.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Du kan finde brochure, som bliver trykt i 5.000 eksemplarer. Katalogerne bliver lagt ud på alle relevante strategiske steder, på bl.a. turistkontorer og i forskellige forretninger i Guldborgsund kommune. Her er der portrætter af hver enkelt deltagende kunstnere. Derudover bliver der hængt en masse plakater op rundt om i landsdelen.


”Der er flere tusinde besøgende, som ofte kommer langvejs fra, og bruger en hel dag til at køre rundt og besøge vores ateliers”, fortæller formanden Susan Odborg.

Du kan også finde alle de deltagende kunstnere og deres adresse på hjemmesiden:
www.aabneatelierdoere-guldborgsund.dk

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen
—-

Erhverv og Kultur tillader sig at komme med en kommentar:
”Jeg beklager min uvidenhed, men er der en pendant i Lolland kommune til Åbne atelierdøre Guldborgsund?”

Hvis JA: Hvem kan jeg kontakte?
Hvis NEJ: Hvorfor ikke? Ikke at det behøver samme setup, men jeg tror, at det kunne give både Lolland og Guldborgsund endnu mere opmærksomhed, hvis man kunne bruge/sparre med hinanden.

Det kunne jo hedde Åbne atelierdøre på Sydhavsøerne og man kunne måske dele det op over 2 weekender, så Lolland kommune havde en weekend og Guldborgsund den næste weekend, så kunne folk nå begge dele, og I kunstnere kunne også nå at besøge nogle kollegaer.

Dette var en lille opfordring for egen regning! Har du oplysninger eller info, eller bare en ide til at dette kunne startes op, hører Erhverv og Kultur meget gerne fra dig. Jeg tror på, at jo mere der sker på Sydhavsøerne, jo flere folk kan vi tiltrække og at det vil gavne alle i sidste ende.

Men skriv meget gerne til mig med plusser og minusser, eller hvis DU konkret synes det kunne være interessant at være med til at starte op, så vil Erhverv og Kultur gerne prøve at være bindeled i første omgang.

Med venlig hilsen
Erhverv og Kultur
Tim R. Larsen
tim@erhvervogkultur.net 















Del denne historie: vælg platform