Lokalpolitikere skyld i Udkantsdanmark

Første runde af regeringens udflytning af statslige arbejdspladsser fra hovedstaden til provinsen er på plads – om føje tid kommer anden runde. Også selv om effekten af den første udflytning ikke har været værd at skrive hjem om.

Regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti vil provinsen og det såkaldte Udkantsdanmark det godt – påstår den – Det fremgik da også helt tydeligt af kronikken i Politiken den 24. oktober, skrevet af folketingsmedlem Søren Espersen (DF). I bedste Morten Koch stil maler Søren Espersen et skønmaleri af livet på landet og ude i de små landsbyer. Han er fortørnet over, at det er gået, som det er gået, at befolkningerne flytter ind til storbyerne, og efterlader provinsen tom og forladt.

Søren Espersen har dog forklaringen på skævvridningen af Danmark. Han skriver: MEN DEN, I MINE øjne, helt afgørende årsag til en landsbys forfald, tales der kun sjældent om: At den lokale folkeskole med børnehave ikke længere findes. For i selv samme sekund, den lokale skole i en mindre by eller landsby nedlægges, påbegyndes nedturen.

At afviklingen sker i omvendt rækkefølge er gået Espersens næse forbi. Han fortsætter: Men tag til Lolland! Her er mange lokalsamfund borte eller på vej til udslettelse. På den store, dejlige, engang så velstående ø findes i dag kun fire folkeskoler.

Læs også: Nyt samarbejde hjælper studerende til bedre selvværd og karakterer

Søren Espersen fortsætter med melodramatisk stemmeføring: For den lille skole var og er lokalsamfundets hjerte og lunger. Man bliver ganske rørt. Søren Espersen er ikke i tvivl om hvem, der bærer ansvaret for Udkantsdanmark. Det gør lokalpolitikerne.

Han fortsætter: Det er nemlig lykkedes at få lokalpolitikerne til at tro, at der er vældige besparelser ved at samle børnene i megastore enheder, for så at transportere børnene over lange afstande… 

Søren Espersen tilføjer, at bevarelse og genåbning af landsbyskoler vil kunne gavne kommunernes økonomi på den lange bane. Søren Espersen planter aben hos lokalpolitikerne. Derved fjerner han fokus fra sig selv, Dansk Folkeparti og VK-partierne – og den grundlæggende årsag til Udkantsdanmark. Som bekendt gennemførte VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti i 2006/07 kommunalreformen, der blev efterfulgt af en politireform, der førte til koncentration af politiet i større enheder, herefter fulgte retsreformen, der koncentrerede domstolene i de større byer– hermed var der sat en centraliseringslavine i gang, der førte til lukning af biblioteker, hospitaler – og skoler.

Altså, efter landbefolkningerne var forduftet. Det var ikke lukningen af kommunale institutioner, der drev borgerne på flugt, som Søren Espersen hævder. Kommunalreformen indebar desuden nedlæggelse af amterne og hermed den faglige ekspertise inden for psykiatri og fysisk rehabilitering. Områderne er i dag centraliseret i storbyerne. I sin kronik undlader Søren Espersen at nævne de faktuelle årsager til Udkantsdanmark. Kendsgerningen er, at Søren Espersen og hans parti sammen med VK-regeringen er hovedarkitekter på de nævnte reformer, der har ført til en skævridning af Danmark.

Læs også: Godserne på Lolland er fremtidens turistattraktioner    

Søren Espersen skriver: Alle derinde på borgen har gode viljer. Alle er enige om, at noget skal gøres, og ideerne er mange til, hvorledes man bedst kan hjælpe landsbyer og øsamfund på fode, således at de fortsat vil kunne være en vital del af vort herlige kongerige. Ofte væsentlige og gode ideer – bestemt!   

Mon ikke mange Politiken-læsere den dag har haft tåre i øjnene og en klump i halsen? Men man skal ikke tage fejl. Søren Espersen kender sin besøgelsestid. Kommunalvalget står for døren – og til partiets i forvejen kendte mærkesager, flygtninge, ældre og dyrevelfærd, ønsker han nu at give borgerne i de tyndt befolkede områder indtryk af, at Dansk Folkeparti lokalt vil kæmpe for bevarelse og genåbning af landsbyskolerne – og livet på landet.

Den skal du længere ud på landet med, Espersen… Populismen lever og har det godt.

God læsning.

Redaktionen.

Læs også: Budgetforlig 2018 på plads i Lolland Kommune

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area