Lolland-Falster Lovestorm juni 2017

Tekst: Kirsten Sydendal, foto:
Tekst: Kirsten Sydendal, foto:

Oversigter over events på Lolland-Falster

Der eksisterer mange eventoversigter på Lolland-Falster. Her vil give et lille overblik over dem, som vi har kendskab til.

Visit Lolland-Falster
På Visitlolland-falster.com finder du events som har særlig interesse for turister og lokale, der vil ud og opleve turistattraktioner og begivenheder, som finder sted her. Kontakt Emilie Høyer (eh@businesslf.dk) fra Business Lolland-Falster, hvis du vil lægge dine events ind på siden.

———————————————————————
Læs også: Forfatterstafetten———————————————————————

Kultunaut

På Kultunaut.dk finder du en bred vifte af begivenheder. Alt lige fra naturvejledernes rundvisninger, børneforestillinger på bibliotekerne til gudstjenester. For at blive optaget i kalenderen, skal arrangementet være offentligt og have almen interesse. For at indtaste en event, skal man gå til http://www.kultunaut.dk/perl/arradd/type-nynaut.

——————————————————————–

Facebookgruppen ”Lokale events – #lollandfalsterlovestorm”

I specialgruppen ”Lokale events – #lollandfalsterlovestorm” på Facebook kan man slå alle eventtyper op. Mange slås op i ugen op til, begivenheden finder sted. Fordelen er, at man nemt kan dele og udbrede et eventopslag, og ulempen er, at begivenhederne ikke er ordnet kronologisk. Det er heller ikke muligt at sortere på emne eller geografi. Gruppen er mest til at scrolle igennem og lade sig inspirere af.
Du finder gruppen her: https://www.facebook.com/groups/827719323950174/

———————————————————————
Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!———————————————————————

Lovestormkalenderen i Folketidendes trykte magasin LF Livsstil

For at imødekomme den store iver efter at annoncere events og for at få et ordnet overblik med udvalgte events præsenteret samlet på tryk har vi i samarbejde med Folketidendes LF Livstils-magasin lavet en trykt Lovestormkalender for en måned ad gangen. Vi indsamler events via et indtastningsskema på Google Drive, og vil man som eventarrangør kende deadline (som er tidlig!), så kan man skrive til kalender@solf.dk. Så sender vi mail ud om, hvornår man skal indtaste sin event. Bladet fås i butikker og på kontorer på Lolland-Falster i starten af måneden.

——————————————————————–

Begivenhedsoversigt i fremtiden

I foreningen Sammen om Lolland-Falster ønsker vi at lave et website for Lolland-Falster, og vi vil starte med begivenhederne. Ingen af de ovenstående digitale løsninger giver et fuldkomment billede af alle de events, som ihærdige professionelle og ildsjæle på Lolland-Falster står bag. Det hele billede, nem indtastning (gerne intelligent genbrug fra fx andre kalendersites) og gode søge- og afgrænsningsmuligheder er målet.


Kirsten Sydendal

Læs også: Kvinde kend din krop

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area