Lolland-Falster som til- og frakørselsrampe

Færgen fra Tårs til Spodsbjerg skal ned på den halve sejltid. Ellers kan den ikke konkurrere med Storebæltsbroen, mener René Christensen, finansordfører for Dansk Folkeparti og medlem af byrådet i Guldborgsund.

Langelandsfærgen fik i slutningen af april afslag på en ansøgning om økonomisk dispensation, der skulle gøre færgen konkurrencedygtig på pris i forhold til Storebæltsbroen. Men når Langelandsfærgen ikke kan gøres konkurrencedygtig med Storebæltsbroen på pris – så kan den på hurtighed, mener René Christensen. Løsningen er et fremskudt færgeleje tre kilometer ud for Tårs, hvilket vil betyde, at sejltiden vil gå ned fra de nuværende 45 minutter til 22 minutter. Den kortere sejltid vil betyde halvtimedrift på ruten.

Læs også: Vidste du at...?

René Christensen står ikke alene med sin begejstring for et fremskudt færgeleje. Det har længe været en hjertesag for viceborgmester i Lolland Kommune, Henrik Høegh (V). Han har ved flere lejligheder lovprist projektet med bl.a. den begrundelse, at det er en god måde at skaffe kunder på til den kommende Femern-forbindelse. Pointen er altså, at det vil blive hurtigere og dermed mere attraktivt for den trafik, der i dag kører til og fra Femern hen over Storebælt, at benytte Langelandsfærgen. Det vil skabe trængsel hen over Lolland på landevej 9.

Der bliver i det hele taget en heftig trafik på både landevej og motorvej på Lolland-Falster, den dag Femern-tunnelen åbner – og det er også meningen, for det er som bekendt privatbiler og lastbiler, der skal betale en stor del af tunnelen. Københavns Lufthavn har meldt ud, at man forventer at erobre markedsandele i Nordtyskland, fordi det for virksomhederne der bedre vil kunne betale sig at sende deres varer med lastbiler til København end til de konkurrerende fragtlufthavne i Bruxelles, Leipzig og München.

Svenska Handelskammern har bekendtgjort, at de ønsker fart på Femern-byggeriet, så svenske lastbiler, der i dag i stort omfang kører over Storebæltsbroen, i stedet kan benytte tunnelen. Vil Lolland-Falster ende som en til- og frakørselsrampe i forhold til Europa og det øvrige Danmark?

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S), Lolland Kommune, synes, at det fremskudte færgeleje er en rigtig god ide. Til Danske Kommuners Nyhedsmagasin udtaler han: ”Når den faste forbindelse over Femern Bælt står færdig, vil en hurtig færgerute være det naturlige valg for dem, der skal videre til Fyn”.

Viceborgmester Henrik Høegh udtaler til Folketidende 21. april 2016, at det primære er dog at sejltiden forkortes, så folk i Svendborg hurtigere kan nå frem til Femern-tunnelen – og omvendt. Hvad får Lolland-Falster og befolkningen ud af, at bilerne kommer og kører videre – lige bort set fra støj og forurening?

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

I andre såkaldte udkantsområder i Danmark har man for længst indset, at der skal andre boller på suppen. Bornholm og Klitmøller i Nordjylland har hverken tunneler, motorveje eller fremskudte færgelejer, men alligevel formået at vende en nedadgående spiral – takket være kreativ tænkning. Bornholm har satset højt på de årlige folkemøder, hvilket har betydet, at solskinsøen i dag placerer sig i superligaen, når det gælder evnen til at skabe nye arbejdspladser. Ledigheden er historisk lav, og flere virksomheder vælger at slå sig ned på øen.

Klitmøller har som centrum for det populære surfer-paradis Cold Hawaii i Thy oplevet en massiv tilflytning de seneste år. Og det har skubbet huspriserne op, så husene i dag koster omkring en halv gange mere end i 2012. Bornholmerne og nordjyderne har demonstreret, at hverken asfalt eller beton er løsningen på vækst – arbejdspladser og tilflytning. Det burde Lolland-Falster have indset for længe siden. For landsdelen har jo allerede det hele – uden det har haft nævneværdig effekt. Med en placering på motorvejsstrækningen, der binder Norden og det øvrige Europa sammen, hører Lolland-Falster til de privilegerede udkantsområder i landet.

Spørgsmålet er, om ikke den placering for mange år siden kunne have været udnyttet bedre.

I stedet har man i årtier ventet på en fast Femern-forbindelse i forventning om, at asfalt og beton skaber vækst. Og nu venter man yderligere på, at et fremskudt færgeleje – mere asfalt og beton – og dermed en halvering af sejltiden over Langelandsbæltet – 22 minutter – vil give det store løft.

Det vil det også for trafikken – til og fra…

God læselyst

Journalist Bjarne Winther

Læs også: Women & Wine – et unikt vinkursus, skabt af lokale kvinder





Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area