Månedsmagasinet Erhverv og Kultur fylder 5 år i august

I august fejrer Erhverv og Kultur 5 års jubilæum med udgaven nr. 60. Den burde egentlig ligge i juli 2018, men pga. Post Nords omstruktureringer 1. januar 2018, skulle vi finde en anden distributør. Valget faldt på Distribution Plus. Det var dem, der kom tættest på de ønsker, som Erhverv og Kultur havde.

Læs også: Vidste du at...?

Omdelingen har fungeret upåklageligt, dog har der været en udfordring med juli-udgaven, idet Distribution Plus ikke har omdeling i denne måned. I januar var der en hel masse kunder fra Post Nord, som skulle finde en ny distributør, og derfor kikkede Distribution Plus på muligheden og efterspørgslen på at omdele i juli. Vi var desværre ikke nok, der ønskede dette, så derfor udkommer Erhverv og Kultur ikke i juli måned.

Til gengæld holder redaktionen en velfortjent ferie (smiley), nej – vi knokler selvfølgelig på for at kreere et super flot jubilæumsnummer til august. Glæd jer til Erhverv og Kultur nr. 60.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Vi vil gerne på Erhverv og Kultur ”holdets” vegne takke alle annoncører, kunder, samarbejdspartnere og selvfølgelig vores læsere for den gode opbakning gennem snart 5 år. Der er sket meget positivt i vores landsdel, og det vil vi fortsat have fokus på i fremtiden.

PS: Denne udgave du sidder med er nr. 58, og juni udgaven bliver nr. 59, så har du et arrangement eller andet, du ønsker at annoncere med i sommermånederne, så er det i juni-udgaven, du skal have det med. Kontakt Tim Larsen på 2117 4277 eller tim@erhvervogkultur.net

Mvh Redaktionen

Læs også: Women & Wine – et unikt vinkursus, skabt af lokale kvinder





Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area