Med en voksende verdensbefolkning og den stigende efterspørgsel for animalsk protein, står vi over for store udfordringer i fødevareproduktionen.

Algespecialist Malene Olsen fra Teknologisk Institut underviser en skoleklasse i bæredygtig fiskeopdræt og alger.

En mulig løsning er akvakultur, som kan understøtte den globale efterspørgsel efter akvatiske fødevarer, og presset på de naturlige fiskebestande kan reduceres. I dag er det den hurtigst voksende fødevaresektor i verden. Desværre er dette ikke tilfældet for den sydlige Østersøregion, hvor akvakultur produktion er faldende siden 1990.

Projektet har sat sig det mål at fremme udvikling og overførsel af innovative, bæredygtige og miljøvenlige akvakulturteknologi (fiskeproduktion) i den sydlige Østersøregion og er et samarbejde mellem partnere i Danmark, Tyskland, Polen og Litauen med det grænseoverskridende samarbejde. Udover at opbygge en fælles teknologipulje og samle erfaringer, er en vigtig del af projektet at opbygge pilot anlæg, der skal teste og demonstrere hvordan kombinationen af forskellige teknologier kan gøre fiskeproduktionen mere bæredygtig. Og det er netop et af disse anlæg der har stået i Guldborgsund Zoo & Botanisk Have.

Læs også: Historisk få tomme lagerlokaler

 
Udsætning af afrikansk ålemalle i juli.               Pasning af afrikansk ålemalle, Robert Röllig fra Rostock Universitet.

Hele sensommeren og efteråret har man i Guldborgsund Zoo & Botanisk Have haft en lidt anderledes attraktion. Her har det været muligt at se Afrikansk ålemalle i et anlæg til kombineret fiskeopdræt og alge dyrkning, for at vise en måde til at gøre fiskeproduktion mere bæredygtigt. Anlægget er et såkaldt RAS – recirkulerende akvakultur system (se faktaboks), hvortil der er koblet et udendørs bassin til algedyrkning og er opstillet som led i EU-projektet InnoAquaTech – se https://www.teknologisk.dk/projekter/projekt-innoaquatech/37723.

Selve anlægget er bygget i samarbejde mellem Guldborgsund Zoo & Botanisk Have, og rummede i alt 105 afrikanske ålemaller (Clarias gariepinus), der opdrættes en del steder i Tyskland, men som er ret ukendt i Danmark. Anlægget er opbygget med to fisketanke, hvor vandet recirkuleres og renses gennem en sedimentationstank, et biofilter der omdanner fiskenes affald til nitrat og en sump (se figur).  Det nye i anlægget er, at det nitratholdige vand, der normalt skal fjernes til rensningsanlæg, blev ført over i et algekar udenfor, hvor algerne burger nitraten til at vokse. Algerne vil så senere kunne bruges til f.eks. foder eller gødning og på den måde genanvende næringsstofferne. For at få det til at fungere, har der været et samarbejde mellem Rostock Universitet, der har ekspertise i fiskeopdræt – specielt afrikansk ålemalle, Teknologisk Institut der har lang erfaring i alger, samt Guldborgsund Zoo & Botanisk Have der har lagt bygning til.

  
Podning af algekar                                
Tilsyn med fiskene af John Steno Rylund, leder af Guldborgsund Zoo & Botanisk Have

Placeringen i Zoo er også valgt da det giver en rigtig god mulighed for at formidle viden om akvakultur til et bredt publikum, da der er op til 600 gæster om dagen. På den måde er det muligt at nå ud til et langt større publikum end ellers og samtidig at skabe opmærksomhed på de nye muligheder. Særligt arbejder Zoo meget på undervisning til børn og unge, og sammen med Teknologisk Institut har Guldborgsund Zoo & Botanisk Have tilbudt undervisning til lokale skoleklasser her i efteråret (se billeder).

Hele samarbejdet skal også ses som en del af den satsning på bioøkonomi som Guldborgsund kommune står for i Bioøkonomisk vækstcenter Guldborgssund og som Teknologisk Institut også er en del af (se faktaboks).

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Faktabokse:

Hvad er bioøkonomi?
I dag er de fleste dagligdags produkter lavet på fossile råstoffer såsom olie. Fossile råvarer er ikke kun en begrænset ressource, de har også en negativ indvirkning på klimaet, når vi bruger dem på den måde og i en mængde vi gør. I den grønne omstilling erstattes fossile råvarer af fornybare biologiske råvarer såsom planter, dyr eller mikroorganismer. På denne måde vil vi reducere udledningen af drivhusgasser, bidrage til at brødføde den voksende verdensbefolkning og skabe en bæredygtig bioøkonomi ved at udvikle helt nye innovative bio-produkter.

Bioøkonomisk vækstcenter Guldborgsund
Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund vil kombinere dansk og international forskning med stærke iværksættere og proaktive virksomheder. Så f.eks. tang og ålegræs kan blive til nye foderstoffer, byggematerialer, eller biogas? Sådan kan Lolland Falster blive aktiv i den grønne omstilling – og samtidig få del i de nye grønne arbejdspladser.

Vækstcenteret arbejder tæt sammen med Teknologisk Institut i flere sammenhænge, bl.a. BIOFISK projektet og internationale netværk. Vi ser frem til at følge resultaterne fra projektet, som vi forventer på sigt vil give mulighed for nye lokale grønne produktioner. Vækstcenteret skaber fokus på uudnyttede biomasser og ny viden om produktionsmetoder til fremstilling af nye bæredygtige produkter.

Læs mere: www.bioguldborgsund.dk

Hvad er RAS?
RAS står for “Recirculating Aquaculture System”. Som navnet hentyder, bliver vandet i systemet genbrugt (vel og mærke, efter at det har været oprenset for giftige affaldsstoffer). Det betyder, at ca. 90% er genbrugt og at kun ca. 10% vand går tabt når systemet skal rengøres. Vandkvalitet kan sikres og fiskene er nøje overvåget for tegne på sygdomme eller stress. Det lukkede system giver mulighed for at kontrollere outputtet – dvs. fisk og slam.


Figur – system:
Anlægget viser, hvordan overskydende næringsstoffer fra produktion af spisefisk kan skabe ny værdi, ved at danne basis for dyrkning af grønne algebiomasse i et lukket system.

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen


 








Del denne historie: vælg platform

Go to Top