Med kameraet tør man det hele – man er udødelig

Tekst & foto: Bjarne Winther
Tekst & foto: Bjarne Winther
Fotograf Ingrid Riis skildrer livet på Sydhavsøerne i alle dets afskygninger. Overalt er hun til stede med sit kamera – og alle borgere på Lolland-Falster kender hendes billedreportager fra stort og småt.    

”Det bedste job i verden”, udbryder Ingrid Riis med et stort smil, efter hun begejstret har fortalt om sin tilgang til fotografiet, sit møde med mennesker og steder og de udfordringer hun støder på, når hun med sit kamera fortæller historier. ”Billeder er historiefortælling”, siger hun.

Ingrid Riis er fotograf. Hun er pressefotograf – men mest dækkende for hendes virke er vel egentlig fotograf med stor bredde i opgaver og motivvalg. Hun er en alsidig fotograf, som hun selv udtrykker det. Siden 2003 har hun været selvstændig som fotograf – Ingrid Fotografi – hedder virksomheden med adresse i Tværgade i Nykøbing F.

Hendes kundekreds er mangfoldig. Hun løser opgaver for kommuner, institutioner, virksomheder, fagblade, landsdækkende og lokale medier, bl.a. Folketinde, og for bogforlag, hvor de to seneste udgivelser er ”Strik DANSKE STJERNETRØJER” og Guldborgsund Kommunes GULDKANON. Hun dækker sport, erhverv, kultur og hverdagslivet i alle dets afskygninger.

Læs også: Ensemblet spiller følgende koncerter…

Fotografen skal ikke være tilskuer
Ingrid Riis ved aldrig hvad den næste dag bringer af udfordringer. Den ene dag kan være en reportage fra åbningen af en kunstudstilling på Fuglsang Kunstmuseum – den efterfølgende kan være en halsbrækkende opgave på Storstrømsbroen med livet som indsats, sådan oplever hun det nogen gange, og opgaven kan være helt til tops i Nysted Kirketårn på et stillads i svimmelende højde, hvor der skal skydes billeder af et renoveringsarbejde. ”Med kameraet i hånden, tør du det hele. Man er udødelig på grund af kameraet ”, forklarer Ingrid Riis, der tilføjer, at fotografen skal gå ind og være med i den situation, der skal fortælles om.

”Det nytter ikke at være tilskuer. Man skal mærke situationen på egen krop. Når håndboldpigerne i deres sejrsrus lader champagnen sprøjte ud til alle sider, gælder det om at komme helt tæt på, også selv om tøjet og kameraet bliver klistret til i champagne. Det er sådan, man får de fede billeder”.


Mennesker er mest interessante
Kundernes ønsker kan være hvad som helst. Det kan være en reportage fra et dronningebesøg, en roemark, en musikfestival, et virksomhedsportræt – og portrætter af mennesker. ”Jeg kan bedst lide at fotografere mennesker. Her er en tredjedel teknik, og to tredjedel er at finde ind til det menneske, der skal portrætteres. Den største opgave er at få snakket personen varm. Jeg skal lige kigge dig, siger jeg til dem. Hvordan kan du lide at se dig selv, spørger jeg. Der skal skabes en tillid og fortrolighed, for at fotografen kan have styringen under optagelserne”, fortæller Ingrid Riis, der oplever enhver opgave, uanset hvor enkel den umiddelbart kan forekomme, som en udfordring.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

”Det kan være en håndværker, som ikke bare skal stille sig op, men derimod gøre og være som han er, når jeg ikke er til stede. Her skal der snakkes, inden billedet er hjemme. Det samme gælder kvinder, som altid skal foran spejlet og sætte hår, inden de stiller sig an. Men det er jo ikke det, jeg skal have hende, som hun er i virkeligheden, som hendes omgivelser oplever hende”.

Ingrid Riis har fornemmelser for mennesker. Hendes portrætter er ikke snapshots. Hun har en humanistisk tilgang til sine portrætpersoner. Personerne er til stede på hendes billeder, de lever. Det er dem, hun vil fortælle om – hun ønsker ikke at promovere sig selv. Selv på optagelser, hvor mennesker ikke er i fokus, landskaber og byrum, synes hun billederne får mest liv, når der indgår et menneske eller flere i motivet, selv om de ikke har direkte referencer til motivet.

Ingrid Riis formår også at tilføre en menneskelig dimension i interiøroptagelser, hvor ingen mennesker er til stede. ”På optagelser af hotelværelser eller lignende skal man kunne fornemme mennesker, selv om de ikke er der. Man skal opleve, at nogen lige har forladt rummet, eller, at der lige om lidt kommer nogen. Først der, lever billedet”.


Analog til digital
Ingrid Riis tænker altid i billeder. Det har hun gjort lige siden hun som 19 årig flyttede fra Fyn til London og fik arbejde på et fotolaboratorie, og stod i lære hos en fotograf. Som 26 årig flyttede hun til København og fik ansættelse på et fotolaboratorie. Herefter flyttede hun til Falster.

Ingrid Riis har taget hele turen fra det analoge fotografi til det digitale. I dag er hun her, der og alle vegne på Lolland-Falster, let genkendelig med sit Canon-kamera, stort og tungt som en kampvogn, og altid blikket rette mod nye motiver – altid tænker hun i billeder.

Læs også: Ny analyse bekræfter trafiktal på Femern-forbindelsen

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area
  Abonnér på mit nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du fremover besked i din indbakke, når der er nye, positive historier fra Lolland og Falster
PS: Din email er helt sikker hos os - vi deler den ikke med nogen!
×