Middelaldercentret Sundkøbing får pest!

Pressemeddelelse

I weekenden 15.-16. Juli sætter Middelaldercentret fokus på den frygtede sorte død – pesten.

I Sundkøbing har pesten ramt hårdt efter at et skib fra Lübeck anløb havnen, hvor kun rotterne var i live. Skibet blev stukket i brand, men smitten drev i land med røgen og nu er flere blevet syge!

Hvem har skylden for at den sorte død er nået til vores lille købstad? Er det de vantro? Er det fordi kirken ikke er bygget færdig? Mød pestlægen med fuglemaske, præsten, lægprædikanten og hans disciple flagellanterne og Sundkøbings borgere. Middelaldercentret sættes på den anden ende, når vi med udgangspunkt i historiske kilder, iscenesætter en pestramt by og sætter fokus på middelalderens lægekunst og tilgang til sygdomme. Hvordan forholdte man sig i middelalderen til en smitsom epidemi?

Læs også: Computerprogram skaber og styrer lydinstallation ved Dodekalitten

Pest i middelalderen og på Middelaldercentret
Man vidste godt i middelalderen, at man ikke skulle nærme sig de syge, men hvordan fik man så undersøgt den syge patient? Pestlægen kunne, iført sin maske med det lange næb, hvori der var friske urter eller en svamp med eddike for at rense den giftige luft, tage patientens puls med en lang pind! Man kunne årelade for at få balance i kroppens væsker og man kunne bede sit Ave Maria.

Middelaldercentret sætter det hele lidt på spidsen og laver en smule karikatur over middelalderens lægkunst, videnskabs- og samfundsforståelse for at give et indblik i, hvilken betydning pesten havde for en lille købstad som Sundkøbing.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Vi træder lidt ud af vores vante autentiske ramme og bruger make-up, referencer til film og laver anakronismer for at skabe en forståelse for, hvordan man som samfund og enkeltperson i middelalderen reagerede på en sygdom som pesten. Hvordan forklarede man bakteriers og sygdoms spredning, når man ikke kendte til dem?

Kom trygt forbi Middelaldercentret, pesten bliver i 1407. Tror vi nok…

Vil du vide mere så gå ind på www.middelaldercentret.dk

Temaweekender juli:   

15.-16. juli: Middelaldercentret får pest
29.-30. juli: Medicin og lægevidenskab

Læs også: Kvinde kend din krop

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area